ARTIKLER


EU's naturplaner skader naturen

Der bliver for få penge til områder, der ikke er beskyttet af EU
Af Sven Skovmand
27. juli 2012

248 områder i Danmark er udpeget til at være Natura 2000-områder, og EU har længe presset på, for at kommunerne skal beskytte disse områder, som rummer sjældne og truede arter. For at dette skal ske, må der i årene 2013-2015 bruges 1,8 milliarder kroner, hvoraf EU og staten betaler de 1,5 milliarder. Men de resterende 300 millioner kroner skal kommunerne selv betale, og det protesterer Kommunernes Landsforening imod, skriver Politiken 19. april 2012 i artiklen »Borgernær natur nedprioriteres«.

Når kommunerne skal bruge så mange penge på de udpegede områder, får de ikke råd til at støtte miljøet på øvrige områder, der på mange måder kan være lige så værdifulde. Mange af dem er rent faktisk fredede og kræver omhyggelig pleje for at bevare de sjældne planter og dyr, der findes her. Også plejen af gravhøje vil blive forsømt.

Kommunerne vil også blive tvunget til at nedprioritere projekter, der skal give folk mulighed for at yde naturen, for eksempel anlæg af vandrestier og overnatningspladser med halvtag, siges det i artiklen.