NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den ungdomsarbejdsløshedskrise, Europa gennemløber, må ventes at få alvorlige langtidseffekter. Ikke alene vil den lægge pres på medlemsstaternes offentlige finanser.
Den vil tilmed underminere den økonomiske vækst, fordi den skaber en stor gruppe mennesker uden for arbejdsmarkedet.
Uden en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der giver dem mulighed for uddannelse og skærer ned på den tid, man går ledig mellem to job, vil mange unge miste de færdigheder, der er nødvendige, for at de kan bidrage til europæisk vækst.
Dette tab af menneskelig kapital blandt de unge er et særlig alvorligt problem, fordi langsigtet vækst i så høj grad bygger på ungdomsgruppen. For at undgå det, er Europa nødt til omgående at overveje, hvordan man kan modernisere sin beskæftigelsesstrategi.
For at nå dette mål, er der brug for en fælles indsats fra alle parter – den enkelte selv, virksomheder, private og offentlige arbejdsformidlinger, regeringerne og EU. Politiske beslutninger kan ikke tages alene i isolation, hvis Europa vil tackle denne komplicerede udfordring seriøst.
Der er brug for en tredobbelt angrebsvinkel:
Hertil kræves den private sektors medvirken, så virksomheder såvel som private arbejdsformidlinger forpligter sig til at opgradere unge menneskers færdigheder og tilpasse dem til markedets behov.
Jobskabelsen forudsætter en sammenhængende erhvervspolitik i Europa, og nogle overvejelser om, hvordan man gør det nemmere at skabe nye virksomheder i Europa, og hvordan EU kan blive et attraktivt sted for dem.
I det hele taget ville der ligge et enormt potentiale i et Fælles Europæisk Arbejdsmarked (Single European Labour Market), baseret på EU mobilitet og åbenhed over for resten af verden. Det ville i sig selv give virksomhederne mulighed for at løse deres behov for personale mere effektivt og hjælpe med til at stabilisere makroøkonomiske udsving.
(Claire Dhéret er analytiker i European Policy Centre, Bruxelles, og koordinator for projektet »Færdiggørelse af et Fælles Europæisk Arbejdsmarked«. Artiklen er oversat af Ki Saenger)