EU i danske medier: Udleverede danskere og kampen mod trawlere

Danmark slipper for stor euro-regning
Det danske nej til euroen i 2000 vil spare Danmark for forpligtelser på 338 milliarder kroner.

Det oplyser Jyllands-Posten den 13. juli 2012 i artiklen, "Danmark undgår kæmpe euroregning".

Beløbet er ifølge bladet beregnet af to økonomer - lektor Christian Bjørnskov ved Handelshøjskolen i Aarhus og cheføkonom Christian Blaabjerg i FIH Erhvervsbank.

Efter deres analyse skulle Danmark allerede nu have indbetalt 87 milliarder kroner til stabilitetsfonden ESM, der skal låne penge til kriseramte stater og banker.

Hertil kommer garantier for 95 milliarder gennem fonden EFSF og en andel på 156 milliarder af risikoen i Den Europæiske Centralbank ECB, der har opkøbt især græske og spanske statsobligationer.

Hvis disse lande går fallit, ville Danmark som euroland være forpligtet til at tilføre banken tilsvarende beløb.

Danmark slipper ikke helt for udgifter. For vi hæfter for 6,0 milliarder i Den Internationale Valutafond, 8,7 millarder i EU-27 lån og 6,6 milliarder for lån til Irland og Island. Men det er små beløb i forhold til det, vi ville hæfte for som medlem af eurozonen.

Christian Bjørnskov er ikke overrasket over situationen.

»Euroen er en konstruktion, som opfordrer landene til at opføre sig uansvarligt, for uanset hvad man giver af politiske løfter - det, som økonomer kalder billig snak - kommer eurolandene i sidste ende til at hæfte solidarisk for de andre landes gæld,« siger han til bladet.

Dansk tolkning truet
Den danske tolketjeneste i EU truer med at blive lukket. Det skriver Politiken onsdag den 4. juli 2012 i artiklen "Danske tolke i EU kan snart være fortid".

Oplysningen stammer fra en rapport fra Dansk Sprognævn. I den kan man læse, at kun 3 procent af møderne i EU-Kommissionen i 2011 foregik med tolkning til eller fra dansk, og at kun en fjerdedel af møderne i EU's ministerråd havde dansk tolkning.

Direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, er betænkelig ved udviklingen. For EU's regler og aftaler påvirker direkte livet i Danmark, og det er derfor vigtigt, at der findes danske ord for de forskellige begreber.

Og disse danske ord har hidtil i vid udstrækning været skabt af oversættere og tolke, siger hun.

Kirchmeier-Andersen kritiserer også, at statsminister Helle Thorning-Schmidt valgte at holde sin åbningstale i forbindelse med det danske formandskab på engelsk.

»Det er et stærkt signal at sende, at man ikke vælger at tale dansk, især i sådan en meget officiel sammenhæng,« siger hun.

24 danskere udleveret siden 2006
Siden 2006 er ikke færre end 163 personer - heraf 24 danske statsborgere - blevet udleveret til andre EU-lande som følge af den europæiske arrestordre, der blev vedtaget i 2001 på baggrund af terrorangrebet på World Trade Center i New York.

Men ikke i et eneste tilfælde er udleveringen sket på baggrund af anklager for terrorisme, skriver Information 14.-15. juli 2012 i artiklen »Terrorlov bliver brugt, men ikke til terrorudleveringer«.

Det kritiseres stærkt af Enhedslistens retspolitiske ordfører Pernille Skipper, der især er utilfreds med, at man ikke ved, om nogen af de 24 er blevet udleveret for handlinger, som ikke er strafbare i Danmark.

Hun har nu bedt justitsminister Morten Bødskov gennemgå sagerne og finde ud af, hvorvidt det har været tilfældet.

»Når Danmark ikke én eneste gang har udleveret personer for terrorhandlinger, så sætter det undskyldningen om at bryde princippet om dårligt strafbarhed i et dårligt lys.

I princippet kan disse 24 være blevet udleveret på grund af handlinger, som slet ikke er ulovlige i Danmark,« siger hun til bladet.

Chefjurist i den liberale tænketank Cepos, Jacob Mchangama, mener, at arrestordren er blevet brugt til at udvide EU's strafferetslige samarbejde og altså til alt andet end terrorbekæmpelse. Jacob Mchangama opfordrer derfor regeringen til at arbejde for en revidering af arrestordren.

»Læren er at politikerne skal holde hovedet koldt i kølvandet på terrorangreb. Bagefter sidder vi jo i saksen,« siger han.

Går til kamp mod trawlere
På foranledning af den græske kommissær for fiskeri, Maria Damanaki, fremlægger Kommissionen nu et forslag om at indskrænke fiskeri med trawl på store havdybder i den nordøstlige del af Atlanterhavet, oplyser Sunday Times den 22. juli 2012.

De fleste fisk fanges på forholdsvis lavt vand, men i de senere år er især franske, spanske og portugisiske fiskere begyndt at slæbe deres trawl hen over bunden på store havdybder - op til 400 meter.

Fiskeribiologer har længe advaret mod dette fiskeri, der volder stor skade på bestandene, og de støttes af de britiske fiskere, der har oplevet en stærk nedgang i deres fiskeri. Og nu får de altså støtte af Kommissionen.

Efter de foreslåede regler skal de enkelte fiskekuttere have en kvote for, hvor meget de må fiske, og de skal lande deres fisk i bestemte havne, hvor man kan kontrollere, om de overholder reglerne. Derefter skal trawlfiskeriet på de store havdybder gradvis afskaffes.

Forslaget mødte voldsom modstand i Kommissionen fra den franske kommissær Michel Barnier. Han truede længe med at blokere for forslaget, men mødte efterhånden så stor modstand, at han opgav.