ARTIKLER


Emilie Turunen

Kommentaren er skrevet af Emilie Turunen, der er medlem af EU-Parlamentet for SF
Af Andreas Marckmann
18. november 2012

Hvordan ser EU ud om to årtier, hvis du kunne få din vilje?

Jeg håber, at vi har knækket koden til at være en region, der kombinerer grøn vækst med et højt niveau for velfærd og stærke velfærdsstater. Meningen med EU for mig er, at vi skal sikre muligheder for flest mulige europæere. Det kræver virkelig en satsning på offensiv vækstpolitik og grøn omstilling.

 

Hvad med EU’s institutioner?

Jeg tror, vi har et mere integreret EU om 20 år. Det er vi i hvert fald nødt til, hvis euroen skal overleve.

 

Er det en god ide med mere integration?

Det er en nødvendig konsekvens, for eurolandene er nødt til at føre en mere fælles økonomisk politik for at have en fælles mønt. Jeg håber, at den økonomiske politik bliver mere venstreorienteret, end EU har lagt for dagen nu. For eksempel Vækst- og Stabilitetspagten er udtryk for en meget tysk og borgerlig politik.

 

Hvad er den største hindring for, at EU kan blive til det, du drømmer om?

Der er flere. EU er nødt til mere konsekvent at arbejde med at øge gennemsigtigheden og inddrage borgerne mere i det europæiske projekt. EU er også nødt til at føre en anden økonomisk politik. Hvis Merkel får sin vilje, så fører vi en politik, der er ekstremt forskrækket for inflation og har enorme sociale omkostninger. I Tyskland er millioner af arbejdende fattige, fordi hun holder lønnen i bund.

Det er også en hindring, at EU er for teknokratisk. Lige nu er krisen rigtig hård, mange unge er arbejdsløse og mange må gå fra hus og hjem. Og hvad holder Kommissionens formand Barroso så sin State of the Union-tale om? En bank-union! Man designer nogle meget teknokratiske løsninger i stedet for som politikere at tage ansvar for Europa og sige: Vi har en drøm om, at EU ser sådan her ud.

'Jeg ser EU som et sted, hvor vi skal løse det, vi ikke kan i medlemslandene – f.eks. tæmme finanssektoren og gøre noget ved klima- og ressource-udfordringen. Men vi er nødt til at bryde med de gamle regnemetoder, der dominerer i Danmark, i andre EU-lande og især i Kommissionen: At det altid er pengene først. u