NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sådan lyder det fra EU-ekspert og adjunkt Rebecca Adler-Nissen, da hun 11. september åbner forelæsningsrækken EURECO Distinguished Lecture Series på Københavns Universitet.
Dagens store spørgsmål lyder, om den højere hastighed i overhalingsbanen vil føre til en ulykke.
Alexandersalen på Bispetorvet i København lægger lokaler til den første af syv forelæsninger under samlebetegnelsen Europe Beyond the Crisis? - på dansk Europa Efter Krisen?
Efter Rebecca Adler-Nissens forelæsning står det klart, at spørgsmålstegnet i titlen på forelæsningsrækken skal forstås bogstaveligt - kommer der til at være et Europa som vi kender det efter krisen, kommer krisen til at betyde et startskud til noget bedre eller til noget værre?
Imens vi er her...
Alexandersalens flotte interiør med stuk og lamper på stilke lægger en tilpas højtidelig stemning til det, der i EURECO Distinguished Lecture Series næsten ugentligt skal forelæses om frem til medio november:
EU er i krise, og fremtiden for Europa er uvis.
»Imens vi er her, bliver der taget beslutninger i Bruxelles, som vil ændre vores liv,« starter Rebecca Adler-Nissen ud med henvisning til euro-landenes forsøg på at redde det pressede valutasamarbejde.
Euro-landenes beslutninger vil, siger forelæseren, få store konsekvenser for landene udenfor euroen, herunder Danmark. Både økonomisk og socialt bliver den europæiske fremtid formet i Bruxelles, uden at landene udenfor euroen har særlig stor indflydelse.
Hvad fremtiden bringer
Efter Adler-Nissens mening kan finanskrisen ikke reduceres til et spørgsmål om økonomi. Euro-samarbejdet, som i dag er under et voldsomt pres, var ikke i sin tilblivelse drevet af økonomi, men af et spørgsmål om europæisk integration.
Euroens tilblivelse var kulminationen på Rom-traktaten fra 1957, som lagde grunden for den gradvise afgivelse af statssuverænitet til gengæld for et stabilt Europa.
Hvad krisen fører til, er det store spørgsmål, som Rebecca Adler-Nissen adresserer: Vil vi opleve stigende integration eller en startende desintegration?
"F-ordet"
Hun opsætter tre fremtidsscenarier, som alle er mulige, men som vil få meget forskellige konsekvenser for EU-projektet og for EU's borgere:
Det første er, at vi hutler os igennem og gør, som vi altid har gjort. Et langvarigt og trægt forløb, som Rebecca Adler-Nissen kalder for en »grundlæggende dysfunktionel proces«.
Andet scenarie er, at EU bliver mere føderalt med større beslutningskompetencer til EU, og mindre suverænitet til staterne. Det Rebecca Adler-Nissen kalder for »f-ordet, som ingen tør sige højt«.
Det tredje scenarie er det store mareridt:
Europas kollaps med destabilisering og nationalisme til følge, hvilket vi har fået en forsmag på med de voldelige demonstrationer i Athen og valget af nationalistiske parlamentarikere i bl.a. Ungarn og Grækenland.
Ligegyldigt hvad, har Danmark ikke meget at skulle have sagt med hensyn til forløbet, siger Rebecca Adler-Nissen. Den flerårige diskussion i Bruxelles om et EU i to hastigheder er blevet afgjort, for EU kører allerede i to hastigheder med et eurospor og et ikke-eurospor.
Grønt lys fra Tyskland og Holland?
Hvis euroen reddes og hvis integrationen dermed kommer til at fortsætte, vil lande som Danmark og Storbritannien kun blive mere marginaliseret i udviklingen af EU. I hvert fald så længe landene står udenfor euroen.
To af Europas store politiske begivenheder finder sted i denne uge og understreger, at Europas fremtid afgøres udenfor København og endda London.
Det drejer sig om den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe, der skal tage stilling til spørgsmålet om lovligheden af den europæiske redningsfond, og om de hollandske vælgere, der skal til stemmeurnerne for at tage stilling til, om EU-fortalere eller EU-skeptikere skal tegne den hollandske kurs de næste fire år.
Bliver det et grønt lys fra Karlsruhe, ser vejen ud til at blive lidt mindre besværlig for euroens overlevelse.
Den 12. september, dagen efter Rebecca Adler-Nissens forelæsning, blev det til et ja fra den tyske forfatningsdomstolen, og euro-landenes ledere kunne ånde lettet op, fordi Tysklands mægtige pengetank dermed holder hånden under euroen. Læs mere i dagens artikel Tysk dom: "Ja, men" til finanspagten
Også i Holland faldt afstemningen ud til euroens fordel med en betydelig sejr til politisk moderate og EU-støttende midterpartier.
Forelæsningsrækken EURECO Distinguished Lecture Series arrangeres af Center for Europaforskning på Københavns Universitet. Forelæserne tæller bl.a. professor i miljøret Peter Pagh, professor i europæisk politik Marlene Wind og professor i transnationale konflikter og internationale institutioner fra Social Science Research Center Berlin, dr. Michael Zürn. Forelæsningerne foregår på engelsk og er åbne for alle. Læs mere på EURECO's hjemmeside