Det er EU, der trykker vores løn

»Det er som sådan ikke EU der trykker lønnen. Når lønniveauet falder, er det fordi, vi er en åben økonomi og dermed en del af globaliseringen«.

Chefkonsulent Karen Roiy fra Dansk Arbejdsgiverforening understreger det sidste ord og ser ud på sit publikum. Men det hjælper ikke synderligt. De omtrent 60 fremmødte ser skeptiske ud.

Det samme gør cheføkonom i 3F Anita Vium Jørgensen, der i denne debat agerer Karen Roiys lodrette modstykke. Det er tirsdag d. 6. november, og rammen er DEO-debatmødet "Trykker EU lønnen?".

»Det er ikke EU som institution, der trykker lønnen«, prøver Karen Roiy igen. Men det argument anholder Anita Vium Jørgensen, da det bliver hendes tur til at tale.

»Jo, EU trykker lønnen. Vi er i en historisk dyb krise, som EU har valgt at løse liberalistisk. Den politik betyder, at der går mange år før vi får gang i beskæftigelsen. Og dét trykker lønnen«, siger cheføkonomen.

Fri bevægelighed vinder
Social- og arbejdsmarkedseksperten Nadja Lundholm Olsen, der også deltager i paneldebatten, er enig med Anita Vium Jørgensen. Hun fremhæver konkrete sager som eksempel på, at EU har blandet sig i løn- og arbejdsmarkedsforhold.

»Der er jo den kendte Laval/Vaxholm-sag fra 2004«, indleder hun.

»Det lettiske byggefirma Laval afviste den svenske fagbevægelses krav om overenskomst for lettiske bygningsarbejdere, der skulle ombygge en skole i den stockholmske forstad Vaxholm. Da bygningsarbejderne indledte strejke og blokade mod firmaet, måtte Laval erklære sig konkurs«, forklarer Nadja Lundholm Olsen og forsætter:

»Sagen endte for EU-domstolen, der konkluderede, at strejken ifølge EU's udstationeringsdirektiv var ulovlig«.

På den måde har man, ifølge Nadja Lundholm Olsen, set flere eksempler på, at princippet om fri bevægelighed vinder over arbejdsretten. Herunder altså retten til at strejke for at opnå kollektive overenskomster og rimelige lønninger.

At være sin løn værd
Men Karen Roiy holder fast i, at "social dumping" - det forhold, at udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det danske niveau, hvilket trykker det danske lønniveau - ikke kan isoleres til EU.

Det er en naturlig konsekvens af globaliseringen. Derfor skal vi til at tage os sammen i Danmark:

»Vi går ind for, at man skal være sin løn værd«, siger Karen Roiy, »og det betyder, at vi skal til at oppe os for ikke at blive overhalet af økonomier i vækst. Det tror vi godt kan lade sig gøre, hvis vi bare fokuserer på det, vi er bedst til. Derfor skal vi sikre et højere uddannelsesniveau - fra folkeskole til universitet«, siger hun og fremhæver, at fænomenet social dumping mest eksisterer indenfor ufaglærte jobs.

Det sætter en brummen i gang hos publikum. En mand fra en underafdeling af 3F rejser sig og hæver stemmen:

»Jeg er nødt til at anholde det, du lige sagde der. Selvfølgelig er vi vores løn værd. Hver en krone. Ellers ville vi jo ikke have et arbejde, det er sagens natur«.

Anita Vium Jørgensen er enig:

»Halvdelen af vores medlemmer er ufaglærte. Jeg tror nu nok, de synes, de er deres løn værd«, konkluderer cheføkonomen i 3F.

Magasinet NOTAT handler denne måned om "Løn og arbejde: Kan EU blive et socialt Europa?" Læs allerede nu interviewet med Mattias Tesfaye: Working Poor - et fælleseuropæisk problem.