"Lande vil blive bedt om at sænke lønnen"

ARBEJDSMARKED. »Når lønningerne i den offentlige sektor skader konkurrencedygtigheden og prisstabiliteten, så vil det land blive bedt om at ændre sin politik. Og lønudviklingen i den offentlige sektor har selvfølgelig også stor indflydelse på den private økonomi.« Det budskab er ikke til at misforstå. Hvis lønnen er høj, skades konkurrencedygtigheden, og så må den sættes ned.

Ordene er fra en højtstående embedsmand i EU-Kommissionen, Marco Buti, på et spørgsmål fra den tyske avis Die Welt om, hvad et nyt forslag kan betyde for medlemslandene. Buti er departementschef for embedsapparatet for finans og økonomi, og har været dybt engageret i udarbejdelsen af udkastet.

Målet med Kommissionen er regler, der kan forebygge kommende kriser, og mens det nok er et populært mål, er Dennis Kristensen, som er formand for fagforbundet Fag og Arbejde (FOA), oprørt over embedsmandens udtalelse.

»Det er helt uacceptabelt, hvis krisen bruges som påskud for at gribe ind i helt fundamentale forhold på arbejdsmarkedet,« siger han til NOTAT.

Dennis Kristensen påpeger, at da Danmark blev medlem af EU i 1972, skete det med et løfte om, at den danske arbejdsmarkedsmodel ikke ville blive berørt, og at det afgørende for bl.a. løn fortsat ville være forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

Mod ubalancer

Forslaget, Marco Buti beskriver, har til formål at imødegå "makroøkonomiske ubalancer" i medlemslandenes økonomi. Det er en nyskabelse, som vil betyde, at EU kan komme med henstillinger til medlemslandene på områder, der tidligere har været lukket land. I euro-landenes tilfælde vil henstillingerne blive bakket op af sanktioner, hvis et medlemsland ikke følger henstillingen.

Foreløbig vil landene uden for eurozonen slippe med at blive hængt ud og måske udsat for "gruppepres" fra andre medlemslande, men Dennis Kristensen tror ikke på, at Danmark på sigt vil slippe for sanktioner:

»Vi kan jo se, hvordan Danmark bevæger sig helt synkront med euro-landene på det økonomiske område. Jeg synes det er klart, at henstillinger er første trin på vej ned ad en trappe, der fører til sanktioner, der gælder alle. Med de store hjælpepakker, der ydes til medlemslande vil man selvfølgelig ikke på sigt acceptere at støtte lande, der ikke er omfattet af de samme krav. Det er et lændeklæde af temmelig transparent stof«, siger han.

S ikke bekymret

Sagen har også været til debat i Folketinget, hvor bl.a. Socialdemokraterne har været bekymret for om pension, løn eller arbejdsløshedsunderstøttelse kunne komme i risikozonen. Kim Mortensen (MF for S) har derfor stillet adskillige spørgsmål til Finansminister Claus Hjort Frederiksen, bl.a. om løn. Ministeren svarede den 13. oktober skriftligt, at han forventer, at der vil blive udvist fleksibilitet fra EU's side, så medlemslandene selv kan vælge de midler, der skal bruges for at få bugt med ubalancerne. Det har været traditionen hidtil, fremhæver ministeren.

Kim Mortensen er tilfreds med ministerens reaktion, men vil følge sagen nøje.

»Han har uddybet svaret på et møde i Europaudvalget, så for os er der ikke nogen tvivl om den sag. Men omvendt vil vi også gerne holde ministeren fast på det, så regeringen ikke lige pludselig laver aftaler, han ikke har fået mandat til. Vi er jo privilegerede her i landet, hvor den slags er noget, der afgøres mellem arbejdsmarkedets parter,« siger han.

Artiklen er bragt i NOTAT for februar 2011. Læs temanummeret Hvem skal styre finansloven?