Hvor meget bestemmer EU?

Hvis man for eksempel kigger på den danske finanslov, så er det ikke en EU-kompetence. Som NOTAT har afdækket i en række artikler, så betyder de seneste redningspakker, at Europa-Kommissionen får indflydelse på finanslovene, især i de gældsplagede lande. Det er også blevet foreslået af Tyskland og Frankrig, at EU's lande skal føre en tættere finans- og skattepolitik.

Men kigger man i Lissabon-traktaten, hører finanslovene stadig ikke til de områder, hvor EU har kompetence.

»Du skal huske på, at den allerstørste danske lov, finansloven, ikke er påvirket af EU. EU bestemmer ikke, hvor mange penge, der går til universiteter eller forskning. Man har nogle målsætninger, og det er det,« mener Derek Beach.

Helt anderledes forholder det sig med eksempelvis miljøspørgsmål. Man skal bare tage et kig på de spørgsmål, der behandles i Europa-Parlamentets Miljøudvalg for at se, hvor stor magt, EU har på det felt. Her vedtages afgørende regulering af eksempelvis vandmiljø, pesticider og dyrevelfærd. Justitsministeriet fandt også, at miljø var et af de områder med mest EU-magt.

Ligestilling mellem mænd og kvinder er også et område, hvor EU har fået stor indflydelse. En gennemgang viser, at otte love om kønslig ligestilling i løbet af de seneste ti år har den såkaldte EU-implementeringsnote. Det lyder måske ikke af meget, men det omfatter de største ændringer af dansk ligestilling. Blandt andet ændring af barsel i 2005, ligebehandling i 2007 og ligeløn i 2008.

Så hvad er mest værd - miljø eller finans? Landbrug eller ligestilling? Se, det er politikere og eksperter heller ikke enige om.

Hvor stor er EU-Domstolens magt i Danmark?
Eksperterne er enige om, at EU-Domstolen påvirker dansk lov indirekte via bindende domme. Men hvor meget? NOTAT har spurgt Derek Beach, forsker i EU-integration og medforfatter til "Makten i Europa - Demokratirådets rapport 2011".

Derek Beach, hvordan påvirker EU-Domstolen dansk lov, og i hvilket omfang?

»Det er mest i de direkte sager, hvor den danske regering bliver dømt for at bryde EU-lov og skal lave loven om. Vigtigere er det dog, når EU-Domstolen giver borgerne nogle rettigheder, som borgerne kan håndhæve ved dansk ret - uden at de skal implementeres i dansk lov først,« indleder Derek Beach.

Han mener, der er flere eksempler på, at EU-Domstolen sikrer danskerne flere rettigheder, end regeringen vil give dem.

»Det gælder for eksempel patientrettigheder. Her fik danskerne ret til at tage til Tyskland eller Sverige for at få behandling. Også selvom det ikke stod i dansk lov. Den danske regering nølede, og de endte med at få kritik for det,« siger han.

Der er nogle områder, hvor domstolen oftere griber ind end andre. Det gælder blandt andet den frie bevægelighed på det indre marked. Men det gælder også ligestilling mellem mænd og kvinder.

»Der var en mand i England, der blev træt af, at engelske kvinder fik betalt pension fra staten to år før mænd. Han sagsøgte regeringen og fik ret ved EU-Domstolen. I princippet ændrer det straks reglerne i England, og det kunne have tømt landets pensionskasser at betale penge til de mange mænd, der var blevet snydt. Det endte med, at regeringen gik ind og fik lavet en tilføjelse til Maastricht-traktaten for at sikre, at dommen ikke gjaldt med tilbagevirkende kraft,« fortæller Derek Beach.

Talkrigen: Så stor er forskellen
Det tyske udenrigsministerium: 84%
Marlene Wind: 70-80%
CEPOS: 50-60%
Magtudredningen: 37%
Derek Beach: Omkring 20%
Justitsministeriet: 11,25%
Det britiske underhus: 9,1% eller 15%

Den 1. september udkom NOTAT med et tema om, hvor meget EU bestemmer. Vi har valgt at udgive artiklen om, hvor meget EU bestemmer i den danske lovgivning i en artikelrække her på notat.dk

Læs mere om NOTAT - Hvor meget bestemmer EU?