Åbenhed, nærhed og demokrati

Folkestyrets kerne er, at vi kan gå til valg, få et nyt flertal og derefter en ny lov. Alligevel findes der i dag omkring 100.000 love, standarder, domme og andre retsakter, som ikke kan ændres af vælgerne ved valg til folketinget eller Europa-Parlamentet.

Der findes samtidig ikke en eneste dansk lov eller kommunal bestemmelse, som ikke kan påvirkes fra EU. Jeg har udlovet god rødvin til et eksempel, men har endnu vinen stående i kælderen til den, der kan finde en undtagelse, der bekræfter reglen om, at EU-retten latent kan nå ethvert hjørne i samfundet.

Lissabon-traktaten kaldes ikke for en forfatning, men den er en forfatning med forrang mod enhver national bestemmelse af andet indhold. Det hindrer ikke, at EU på mange områder ikke anvender sin latente kompetence. Vi har en fælles mønt, men endnu ingen fælles finanspolitik. EU kan vedtage straffebestemmelser, men der er ingen fælles fængsler. Et fælles forsvar kan etableres, men er ikke etableret endnu.

Lissabon-traktaten har fordoblet områderne, hvor Europa-Parlamentet kan medvirke til at vedtage love. Det er godt for EP-medlemmerne, men vælgerne i de europæiske lande har mistet meget mere indflydelse, end MEP'erne har vundet. Det demokratiske underskud er vokset.

Et mere demokratisk EU
Jeg vil anbefale tre konkrete reformer om Åbenhed, Nærhed og Demokrati = ÅND.

Hovedparten af lovene vedtages fortsat af embedsmænd i lukkede arbejdsgrupper. En åbenhedsreform bør sikre, at alle love vedtages i åbne møder på baggrund af arbejdsdokumenter, som i det mindste bør kunne rekvireres af medlemmer af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Denne reform er gennemført i Tyskland. Medlemmer af Forbundsdagen i Berlin har adgang til ethvert dokument fra lovgivningsmøllen i Bruxelles.

Hvorfor må danske medlemmer af folketinget ikke have samme adgang? Vi var engang foregangsland for folketingskontrol med EU-politikken. Det er vi ikke mere. En åbenhedsreform i EU kan vedtages af simple flertal i Ministerrådet og Kommissionen gennem ændringer i forretningsordenerne. Det kræver ikke traktat-ændringer.

Ingen lov uden flertal
En nærhedsreform bør sikre, at de nationale parlamenter kommer til at vedtage Unionens lovgivningsprogram med angivelse af, hvor der skal vedtages bindende regler, og hvor der kun skal ske frivillig koordination. En sådan reform kan initieres af det danske formandskab i 2012. Beslutningen bliver ikke juridisk bindende. Det er heller ikke nødvendigt, fordi lovforslagene til sidst skal have tilslutning fra et kvalificeret flertal i Ministerrådet.

En demokratisk reform bør sikre, at der fremover kun vedtages love, som har flertal blandt folkevalgte i de nationale parlamenter og/eller Europa-Parlamentet bag sig. Regeringerne kan hver for sig forpligte sig til kun at stemme for regler, der har flertal bag sig. Europa-Parlamentet kunne let presse Kommissionen til at trække lovforslag tilbage, hvis de ikke har opnået flertal i EP. En begrænsning af Kommissionens initiativ-monopol kræver traktatændring. Det gør demokratisk selvbegrænsning ikke.

Kommissær på valg
Endelig bør vi forberede direkte valg af Kommissionens medlemmer sammen med næste valg til Europa-Parlamentet. Partier og bevægelser kan samles om forskellige kandidater. Regeringen kan forpligte sig til at foreslå den kandidat, som har fået flest stemmer ved valget i Danmark. Kommissionens formand har traktatmæssig ret til at afvise den valgte kandidat. Det bliver ikke let for ham at insistere på et dansk medlem, der ikke kan vælges blandt vælgerne. Dertil står det demokratiske princip endnu for stærkt i borgernes bevidsthed.

Det er tre simple reformer, som kan gennemføres her og nu - uden at vente på besværlige traktatændringer.

Blå bog:
Jens-Peter Bonde er forfatter og redaktør af euabc.com
Han sad i EU-Parlamentet i 29 år fra 1979 til 2008. Først for Folkebevægelsen mod EU og siden for JuniBevægelsen.
I 2001 blev han kåret som årets europæiske politiker.
Han var i mange år den ledende unionsskeptiker i Europa, er kendt for sin kamp for åbenhed og demokrati i EU og har skrevet et utal af bøger om EU.
Han er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.

Indlægget er trykt i NOTATs sommernummer: 14 bud på EU's fremtid