Bag om det polske vækstmirakel

MILEPÆL. Har man én gang været i Warszawa, glemmer man ikke Kulturpaladset, denne gigant af sten og marmor, der knejser 231 meter over byen. En Stalin-gotisk kolos, der udgør et perfekt pejlemærke, fordi man simpelthen kan se det, fra så mange forskellige steder i byen. Det følgende velslidte Warszawa-citat er sigende: "Det bedste ved udsigten fra Kulturpaladset er, at man ikke kan se Kulturpaladset".

Gennem det seneste ti-år har udsigten dog ændret sig. Paladset bliver langsomt men sikkert omringet af andre glaspaladser. Hovedsæder, kontorbygninger, indkøbscentre og transportcentraler. Warszawa er en hovedstad i vækst. Der er kraner overalt, og Kulturpaladset kan meget vel vise sig at få hård konkurrence som vartegn af det nye kæmpestadion, der netop er blevet bygget på den anden side af floden Vistula i anledning af Polen-Ukraines EM-værtsskab i fodbold i sommeren 2012.

Selvtillid
Polen er vokset til EU's sjette største økonomi, hvilket afspejler Polens størrelse som EU's sjette folkerigeste land. Men få af os er vant til at tænke Polen som en økonomisk storspiller. Billedet af den polske håndværker, den polske jordbærplukker, fattigrøv og løntrykker har længe været dominerende, og det gælder også i Polen, hvor offerrollen længe har spillet en definerende rolle i både indenrigs- og udenrigspolitik.

Men imens alle andre EU-lande gik i recession og EU havde en gennemsnitlig vækst på - 4,3 % i ærkekriseåret 2009, oplevede Polen en positiv vækst på 1,6 %. Og som man kan læse andetsteds i bladet oplever polakkerne også i stigende grad at blive taget seriøst på europæisk plan. Selvom vækst og taletid ikke nødvendigvis hænger direkte sammen, ligger spørgsmålet ligefor: hvad er baggrunden for væksten? Og kan resten af EU lære noget af Polen?

Kilde: Eurostat

Flydende zloty udenfor euroen
Én forklaring på Polens fortsatte vækst er, at Polen står udenfor euroen med en flydende zloty, som faldt væsentligt i værdi i forhold til euroen i både 2007 og 2008. Jan Cienski, der er Financial Times' korrespondent i Warszawa, siger således:

»Devalueringen havde betydning. Det reducerede importen, for med den meget svagere zloty blev det selvfølgelig dyrere at importere. Det hjalp også eksporten.«

Cienski understreger, at også de polske virksomheder blev hårdt ramt af krisen, men blot ikke så hårdt som konkurrenterne i Vesteuropa.

Devalueringen var dog ifølge Cienski ikke den vigtigste forklaring på, at Polen kom igennem krisen med vækst, et synspunkt som økonom og souschef på Den Danske Ambassade i Warszawa, Erik Brøgger Rasmussen bakker op om. Han er enig i, at den svage zloty hjalp et stykke hen ad vejen, men forklarer devalueringens generelle svagheder således:

»I starten er det sådan set vældigt fint, så kan man eksportere benhårdt, tiltrække turister m.v., men så varer det ikke ret længe inden, man har brugt sit råvarelager af det, man importerer, og så skal man til at betale noget mere for sit input, og så skaber man sådan set bare inflation i stedet, priserne stiger og man er ikke rigtig konkurrencedygtig længere.«

Stort hjemmemarked
Som en central årsag til, at Polen ikke blev revet med de andre centraleuropæiske i recession i kølvandet på Vesteuropa, fremhæver Cienski Polens store hjemmemarked:

»Eksporten udgør blot 40 % af Polens BNP, hvor eksporten i de mindre lande omkring Polen udgør omkring 80 % eller mere, så da Tyskland og Vesteuropa gik i recession, fulgte disse mindre lande lige efter. Polens interne efterspørgsel var nok til at holde Polen fra at gå i recession.«

Men hvorfor kunne lige netop Polens hjemmemarked levere efterspørgsel, når nu andre lande med store hjemmemarkeder oplevede negativ vækst?

Heldig keynesianisme
En vigtig grund ligger i, at den forrige PiSregering lancerede store skattelettelser, mens den polske økonomi boomede i 2007. Skattelettelserne var i opgangsperioden fuldstændig uhensigtsmæssige.

»Men de endte med at træde i kraft, netop som krisen ramte. Så forbrugerne endte med flere penge mellem hænderne, og det understøttede den interne efterspørgsel, hvilket er den vigtigste grund til at økonomien ikke gik i recession,« forklarer Jan Cienski.

Erik Brøgger Rasmussen er enig:

»Den finanspolitiske ekspansion, som resten af verden forsøgte at gennemføre, da krisen var sat ind, den havde polakkerne fået timet ved et rent tilfælde.«

EU-midler
Noget andet, som understøttede den indenlandske efterspørgsel i Polen i kriseårene, er de EU-midler, som polske virksomheder efterhånden er blevet gearede til at administrere og få brugt.

»Polen modtager ti milliarder euro i runde tal om året i EU-tilskud,« siger Erik Brøgger Rasmussen, og forklarer, at tilskuddene investeres over hele landet i alt fra vejbyggeri, forsamlingshuse, legepladser til turistfaciliteter. Fordi mange af investeringerne er arbejdskraftsintensive, har de været med til at holde beskæftigelsen relativt stabil, ligesom EU-investeringerne har udgjort en både sikker og programmerbar tilstrømning af penge.

Der er dog også tilflydt Polen direkte private investeringer fra udlandet, hvilket ifølge Peter Tærø Nielsen fra det polsk-danske advokatfirma PNP Partners blandt andet kan forklares med en både højt kvalificeret og billig polsk arbejdskraft, der tillige er hårdtarbejdende.

det nye stadion i Warszawa under opbygning / Foto: Peter Malmberg, Polennu.dk

De polske amerikanere
Denne faktor, at polakkerne arbejder hårdt, understreges af snart sagt alle de folk, NOTAT har talt med. Jan Cienski forklarer:

»Det er selvfølgelig en forsimpling, men polakker er mere kapitalistiske og mere ambitiøse. Der er noget næsten amerikansk i ønsket hos mange mennesker om at have deres egen forretning, og tjene deres penge selv.«

Stramt reguleret banksektor
En sidste og vigtig forklaring, er, at den polske finanssektor ikke har gennemgået en deregulering i samme tempo, som i resten af EU.

»Man har haft en langt mere kontrolleret og reguleret banksektor, som ikke har kunnet lave de der vilde gearinger af byggesektoren,« siger Erik Brøgger Rasmussen.

Peter Tærø Nielsen er enig, men formulerer sig mere direkte:

»Banksektoren er fuldstændig forældet, og derfor lavede de ingen frække bevægelser på for eksempel subprime-lån og den slags ting, og derfor tabte de ingen penge.«

Artiklen er bragt i NOTATs temanummer om Polen. Læs mere polen mellem vækst og velfærd