Ytringsfriheden til afstemning i Bruxelles

Hvad du må sige, skrive eller tegne er stort set et spørgsmål om national lovgivning – samt Menneskerettighedsdomstolen. Hvis Danmark afskaffer sin retspolitiske undtagelse, bliver ytringsfrihed i Danmark noget man stemmer om i Bruxelles.
Af Erling Böttcher
11. marts 2010

I Danmark må man lave satiretegninger af både Gud og Muhammed. Det har rigsadvokaten fastslået. Og i Danmark må man mene at tyrkerne ikke begik folkedrab i Armenien under Første Verdenskrig. Man må være nazist og skrive at jøde-udryddelserne under Anden Verdenskrig slet ikke fandt sted. Endog må man gå på gaden i ³rhus med en rød kommunistisk T-shirt med hammer og segl hvis man har lyst til det.

Hvis man derimod kommer uden for landets grænser med disse tegninger, taler, skrifter og T-shirts skal man passe alvorligt på. I praksis har vi i Danmark tradition for videre rammer end i de fleste andre europæiske lande, ud fra den grundlæggende læresætning at det er handlinger, ikke holdninger, som skal straffes.

Man kan synes om disse vide rammer – eller man kan tale for begrænsninger og flere tiltaler og domme.

For lidt eller for meget?

Chefjurist i den liberale tænketank CEPOS, Jacob Mchangama, mener at Danmark helt bør sløjfe racismeparagraffen:

»Jeg mener slet ikke at der skal lovgives om hadefuld tale. Der er noget totalitært over at straffe folk for at give udtryk for hvad deres samvittighed og overbevisning byder dem at mene. Holdninger skal frem i lyset hvor de kan blive udfordret og imødegået,« siger han til NOTAT.

Sammen med 18 andre danskere har han for nylig startet initiativet Fri Debat som i sit manifest slår til lyd for at afskaffe såvel blasfemi- som racismeparagraffen i dansk lovgivning.

De nødvendige begrænsninger er allerede dækket ind bl.a. af reglerne om injurier og om forbud mod trusler om vold, mener han.

I modsatte ende finder man formanden for Retspolitisk Forening, forsvarsadvokat og tidligere folketingsmedlem for Venstre og Radikale Venstre, Bjørn Elmquist. Hans grundlæggende synspunkt er at racismeparagraffen burde bruges noget mere. Burde f.eks. Jyllands-Postens Muhammed-tegninger have været omfattet af racismeparagraffen?

»Ja, det synes jeg. I det mindste burde almindelig anstændighed have afholdt en fra at tegne disse tegninger.«

Fra hver sit udgangspunkt er de dog begge lige betænkelige ved EU's rolle.

Alt bliver overstatsligt

»Man vil sætte kærren foran hesten i integrationen. Der kan let blive vedtaget regler som ikke stemmer overens med realiteterne om at der er store forskelle mellem landene. Man skal passe på med at kaste sig ud i harmonisering. Der er store forskelle på hvilket retssyn man bygger på i de enkelte lande, og der er kolossale forskelle på hvor uafhængige domstolene er i de enkelte lande,« siger Bjørn Elmquist.

Også Jacob Mchangama er betænkelig:

»Strafferetten skal udspringe af et lands normer og retslige og politiske kultur. Og de politikere der vedtager straffelove, må have en direkte demokratisk legitimitet i forhold til de borgere, hvis adfærd de på visse områder kriminaliserer. Det er ikke tilfældet med EU-regler hvor forskellige retstraditioner må gå på kompromis for at nå et fællesresultat, og hvor initiativerne oftest ikke udspringer fra en folkelig debat, men fra EU-Kommissionen,« siger Mchangama.

Så længe Danmark har en retspolitisk undtagelse, er det dansk lovgivning som sætter grænserne for ytringsfriheden i Danmark.

Undtagelsen har betydet at Danmark kun har deltaget i den del af det retslige samarbejde som er vedtaget med enstemmighed.

Men med Lissabon-traktaten bliver alt retsligt samarbejde i EU overstatsligt (flertalsafgørelser), og dermed gælder den danske undtagelse på hele det retslige område – for eksempel rammerne for ytringsfrihed.

Næste revision af EU's regler for bekæmpelse af racisme og fremmedhad (se side 7) bliver dermed afgjort af en flertalsafstemning i EU's Ministerråd hvor Danmark efter Lissabon-traktaten har 1,1 procent af stemmerne. Dog kan ministrene ikke vedtage hvordan de enkelte lande skal straffe en kriminel ytring – harmonisering af strafferammer må kun gennemføres på de i traktaten bestemte områder. Udviklingen til overstatslig lovgivning får Bjørn Elmquist til at advare mod at ophæve den danske undtagelse.

»Det er godt at vi har det retlige forbehold, og det bør opretholdes,« siger han.

Loven ville ikke have overlevet i Danmark

Jacob Mchangama vil ikke tage stilling til Danmarks retspolitiske forbehold på nuværende tidspunkt. Han er i øjeblikket på vegne af CEPOS i gang med en udredning om forbeholdet, men siger dog:

»I et land som Danmark, hvor ytringsfriheden i den grad er et emne med værdipolitisk tiltrækningskraft, er det vel nærmest utænkeligt at EU's regler om bekæmpelse af fremmedhad ville have overlevet en folkelig debat. Hvis EU-domstolens fortolkning en dag medfører at Danmark bliver nødt til at stramme straffelovens racismeparagraf, så vi skal forbyde ytringer der i dag er tilladte, vil vi dels være tvunget til regelændringen uden at have haft en forudgående debat, dels være forhindret i at rulle udviklingen tilbage,« siger Mchangama.

Bjørn Elmquist kunne modsat Mchangama glæde sig over at en ophævelse af forbeholdet ville gavne hans ønske om skærpet brug af racismeparagraffen, men kalder det opportunisme at vurdere hvad der gavner eget synspunkt:

»Hvis vi ophæver forbeholdet, ville vi slippe for de vildtvoksende og uoverskuelige stramninger af udlændingepolitikken. Så ville vi få gennemført Metock-dommen og skabt ordnede forhold i Danmark. Men det er for kortsigtet. Hvis vi går ind under Lissabon-traktatens regler, så kommer vi ind i et system som er et monstrum, en konstruktion som er uoverskuelig og så upåvirkelig ad normal demokratisk vej at det er ganske umuligt at sige hvordan udviklingen vil være.«

Demokratiet bliver taberen, mener Bjørn Elmquist:

»Der bliver lang vej fra den enkelte vælger og til det sted hvor beslutningerne træffes, hvor det så end er, for det er svært at sige. Opgiver vi retsforbeholdet, øger vi manglen på demokrati. Vi risikerer at få mere af den frustration vi allerede har ved EU-Parlamentsvalget.«