NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU er i alarmberedskab. En lavkonjunktur i halen på finanskrisen, den dybe krise i Grækenland og truende problemer i Portugal, Spanien og Irland har fået Kommissionen og Rådet til at løbe stærkt. I farten forsøger formanden for Det Europæiske Råd at oppuste sin og EU’s rolle i medlemslandenes økonomiske dispositioner.
Da Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december indtog Herman Van Rompuy pladsen som den første præsident for Det Europæiske Råd. Han barsler nu med ambitiøse planer for sin egen rolle.
Ifølge den britiske avis The Independent er det med vidtrækkende forslag om økonomisk koordinering, der som noget nyt indebærer en løbende fælles behandling af medlemslandenes finanslove og statslige udgifter.
»Planer for statslige udgifter, strukturelle reformprogrammer, samt rapportering vedrørende klimaforandringer bør fremlægges samlet for Kommissionen. Det vil give et omfattende overblik«, skriver Van Rompuy ifølge The Independent i et notat.
»Idéen er at overvåge alle europæiske økonomier«, siger en centralt placeret kilde til den britiske avis.
Står det til Van Rompuy skal kontakten mellem stats- og regeringscheferne desuden styrkes betragteligt. Fra december i år skal der ifølge den nye præsident være ’kontakt’ månedligt. Van Rompuy har ikke præciseret sit forslag, men formålet er en markant styrkelse af Det Europæiske Råd (stats- og regeringscheferne / EU-topmødet) der i øjeblikket kun mødes fire gange om året.
Van Rompuys diskrete udspil kommer samtidig med at EU optræder i rollen som administrator af et medlemslands økonomi. Tirsdag den 16. februar fastlagde Rådet for finans- og økonomiministre en lang række krav til Grækenland, men holdt detaljerne tæt ind til kroppen.
De skjulte kort kan skyldes at listen af krav ikke bare er lang, men også pebret og hård kost for europæiske lønmodtagere. Ifølge Financial Times den 31. januar har Kommissionen nemlig fremsat forslag om at kræve lønnedgang i den offentlige sektor i Grækenland. I forslaget skriver Kommissionen at den græske regering bør »sænke den gennemsnitlige løn, både på statsligt niveau, i lokaladministrationerne, statslige organer, samt andre offentlige institutioner«.
Denne indblanding i lønniveauet i medlemslande er ikke noget der tages godt imod i den danske fagbevægelse. Formand for fagforbundet FOA Dennis Kristensen rasler i hvert fald hørligt med den EU-politiske sabel:
»I FOA har vi traditionelt holdt os fra anbefalinger ved folkeafstemninger om EU. Men det er klart, at når vi kommer derud, hvor EU sætter lønninger ned, så må vi overveje, om vi skal komme med en anbefaling til vore medlemmer. For så er det danske aftalesystem sat på spil«, udtaler han til Politiken den 2. februar.