Snart starter kampen om landbrugsstøtten

Et lækket papir fra Kommissionen vil beskære EU's landbrugs- og regionalstøtte. Landbrug og regioner er allerede rasende, og den afgående danske kommissær har forsikret at embedsmændenes frie fantasier nu er smidt i skraldespanden.
Af Erling Böttcher
5. januar 2010

Kampen er ikke helt fløjtet i gang endnu – men parterne puster sig op, markerer deres styrke, og bag kulisserne i Kommissionen foregår den vigtigste kamp allerede, før offentligheden, de nationale parlamenter og EU-Parlamentet kommer på banen. De mange danske politikere, som i valgkampe siger at de vil have landbrugsstøtten bragt ned, kan derfor godt begynde at varme op til kampen.

Officielt fløjtes kampen om EU's kommende budget for årene 2014-2020 i gang allerede i år 2010. Det kan synes tidligt, men det nuværende budget udløber i 2013, og derfor skal de første udkast fremlægges til politisk behandling i foråret 2011. Men går man først på banen i 2011, kommer man for sent til kampen – for hvad skal der stå i udkastet?

Det har embedsmænd i EU-Kommissionen brugt en del tid på at arbejde med, og de har udarbejdet et såkaldt non-paper – dateret den 8. oktober 2009. Udkastet var knap færdigskrevet, før det begyndte at cirkulere på gangene i Bruxelles.

Landbrugslobby og regionallobby var helt oppe at køre i forargelse. Embedsmændene foreslog nemlig en gennemgribende omlægning af EU's budget.

Penge til problemer som er klaret

Papiret konstaterer at EU's budget er præget af inerti, det vil sige træghed og holden fast ved det gamle.

Groft sagt bruges de fleste af pengene i EU til at løse ikke-eksisterende problemer. 1950'ernes forsyningsproblemer med landbrugsvarer blev løst allerede for mange år siden. Men da man ikke har kunnet afskaffe støtten, er det meste af den i stedet blevet omlagt til direkte betalinger til den enkelte landmand, med det resultat at mange flere millioner mennesker blev afhængige af landbrugsstøttens fortsættelse.

Næst flest penge bruges på at rette op på regionale uligheder, det vil sige at overføre penge til fattige regioner – men det kan lige så godt dække over penge til et rigt land, sådan som de mange forskellige fonde er skruet sammen. I praksis sker der mest en omfordeling fra rige til rige i EU, mener rapportens forfattere.

Hele 78 procent af budgettet går til disse to politikker, som altså ikke virker, ifølge de embedsmænd der nu er sat i skammekrogen for deres skriverier.

Landbrug har stadig stor betydning

I stedet foreslås »en fuldstændig grundlæggende og tilbundsgående reform«. Måske skal man gå fra 7 års til 5 års budgetter, og budgettet skal svare til det man gerne vil. Det vil sige understøtte EU's mange nye mål, med fokus på global konkurrencedygtighed, klimaforandringer og energisikkerhed.

Papiret kræver »mere klart fokus på et mere begrænset antal af veldefinerede« handlinger, samt såkaldte solnedgangsklausuler som kan mindske støtten til lande som har opnået et bestemt økonomisk niveau, f.eks. ved at aftrappe støtten efter hvor mange år man har været medlem af Unionen.

Fra 1988 til 2013 er landbrugets andel af budgettet faldet fra 61 pct. til 32 pct., men alligevel er Unionen verdens største landbrugseksportør.

Embedsmændene foreslår mere marked og mindre planøkonomi, mere national medfinansiering, og færre budgetposter.

Papiret er nu i skraldespanden

Politikere i EU-Parlamentet har i efteråret 2009 været oprørte over det lækkede papir. EU's afgående landbrugskommissær, Mariann Fischer-Boel, forsikrede derfor på et møde i Parlamentets landbrugsudvalg den 10. november at det bestemt ikke repræsenterede holdningen i den daværende Kommission.

»Jeg tror at det bare var en flok embedsmænd som skrev om deres eget syn på budgettet,« sagde hun.

Hun erklærede samtidig at papiret »som ikke eksisterer« nu er »i skraldespanden«, og høstede højlydte bifald fra politikerne. Det er dog næppe rimeligt at lægge skylden på de skrivende embedsmænd. Kommissionen er blevet bedt om at udforme papiret, bl.a. i den inter-institutionelle aftale mellem Parlament, Råd og Kommission fra maj 2006, og der har været holdt seminarer, konferencer og møder om sagen. Ligeledes lægger Kommissionens formand José Barroso navn til forordet.

EU skal kunne opkræve skatter

'Skraldespandspapiret' har bevidst ikke beskæftiget sig med selve størrelsen på budgettet. »Det er dog klart at omfanget og vigtigheden af nye udgiftsprioriteter vil kræve enten et øget EU-budget eller et markant skifte fra traditionelle til nye udgiftsområder,« hedder det.

Også ordningerne for EU's indtægter stemples som ulogiske og uforståelige. For eksempel har Storbritannien en rabat fordi man i 1980'erne var et fattigere land, og fordi landet dengang fik en meget lille del af landbrugsstøtten. I dag er Storbritannien et af EU's rigeste lande, men rabatten består. Resultatet er at de nye fattigere medlemslande skal betale mere og mere af regningen til denne og mange andre såkaldte korrektioner af budgettet.

Embedsmændene foreslår at EU får lov til at opkræve skatter, f.eks. i form af skat på sms'er, på finanstransaktioner, på flytrafik eller på udledning af drivhusgasser.

Kom for sent til reformer af støtten

Debatten om fremtidens landbrugspolitik bliver hed i 2010. Kommissionen skal i løbet af året offentliggøre et oplæg – efterfulgt af et budgetforslag i 2011. Sidste gang blev EU's ledere først enige i sidste øjeblik, i maj 2006, efter et omfattende mæglingsarbejde af den tyske kansler Angela Merkel.

Den reelle kamp om landbrugsstøtten foregik dog allerede under det danske EU-formandskab i år 2001 i forbindelse med forhandlingerne om EU’s langtidsbudget 2007-2013 og udvidelsen med 10 nye medlemslande.

Det hele endte med at de daværende tyske og franske ledere, Gerhard Schröder og Jacques Chirac, mødtes på Hotel Conrad i Bruxelles en sen torsdag aften og ordnede den sag indbyrdes. Aftalen blev at Tyskland fik lovning på at budgettet ikke skulle stige (da Tyskland betaler mest af det), og at Frankrig fik lovning på at landbrugsstøtten skulle fortsætte helt til år 2013 (da Frankrig modtager mest i landbrugsstøtte).

Alle de øvrige 15 ledere sluttede mere eller mindre modvilligt op om den tysk-franske linje. Man frygtede at for meget palaver om den sag ville være en sten på vejen mod de nye landes medlemskab af EU.

EU-historikken viser derfor at kampen om EU-budgettet, og dermed om landbrugspolitikken, allerede fløjtes i gang lige om lidt.

I mellemtiden kan franskmændene glæde sig over muligvis at have fået en ekstra spiller med på holdet, ved at have fået placeret rumæneren Dacian Ciolo som EU’s nye landbrugskommissær. Han taler flydende fransk, og har studeret og boet i Frankrig store dele af sit liv.