NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det skal gøre ondt i statskassen at bryde spillereglerne for ØMUíen (den økonomiske og monetære union). Lande som ikke hører efter i timen, må betale ved kasse 1.
Det er filosofien bag Kommissionens forslag om seks nye EU-love for en økonomisk styring.
Ingen af forslagene vil få direkte betydning for Danmark, så længe danskerne bruger kroner og ikke euro.
Men regeringen ser gerne at Danmark også kan blive ramt af sanktioner.
»Det påvirker Danmark hvis andre lande fører en uansvarlig finanspolitik, og derfor er det en fordel, hvis vi er med til at træffe sanktioner for andre lande. Men så må vi også selv være omfattet af dem,« forklarede finansminister Claus Hjort Frederiksen Folketingets Europaudvalg i juni i år.
Socialdemokraterne er enige i, at også Danmark skal kunne straffes:
»Ja faktisk, der er ingen forskel på os og regeringen,« siger EU-politisk ordfører Kim Mortensen.
Så den vej er ikke umiddelbart fremkommelig.
Kommissionen pusler i stedet for med forslag om straffe af ikke-eurolande ved at holde fondsmidler tilbage fra EU, f.eks. landbrugsstøtten. Med andre ord pålægges landene ikke formelt en bøde. Der er bare nogle penge, de ikke får. Det vil være nemmere, men ikke helt nemt.
»Når det gælder de andre medlemslande i EU, er vi nødt til at bruge EU-udgifterne, og i så fald skal forordningerne ændres én efter én. Så vi kan ikke have en overordnet lovgivning for alle,« sagde økonomikommissær Olli Rehn til Financial Times, da den nye lov-pakke blev præsenteret i Bruxelles i slutningen af september.
Et kritisk spørgsmål er, hvilken virkning den slags straffe vil få.
Det får SF til at tøve.
»Det kunne måske være genialt at trække i landsbrugsstøtten, men det vil så få nogle konsekvenser som jeg ikke kan vurdere. Hvis det ikke skal gå ud over den enkelte landmand, så går det jo ud over statskassen og så gør man underskuddet endnu større,« siger EU-ordfører Pia Olsen Dyhr.
»Den største spændetrøje i lovpakken er nok den med at afdrage gæld. Dét vil vi være imod,« siger Pia Olsen Dyhr.
Socialdemokraternes Kim Mortensen gør sig nogle lignende overvejelser:
»Det er vigtigt for os, at de lande som har det svært, ikke får det endnu sværere på grund af sanktioner.«
Men sådan vil det vel altid være, hvis for store underskud straffes med bøder, at boden kommer som en udgift oveni?
»Der kan være nogle lande, som har bygget deres politik på nogle forudsætninger, som så er bristet. Hvis man ikke havde kunnet forudse det, så kan man ikke lægge sanktioner oveni og forværre problemerne.«
Blandt de partier i Folketinget, som vil indføre euroen i Danmark, er der en opbakning til en strammere styring og hurtigere straffe af lande med for stort budgetunderskud og for stor gæld.
Men andre dele af lovpakken rejser nogle spørgsmål.
Præcist hvad det er, Kommissionen vil holde øje med er ikke klart, men betalingsbalance, lønomkostninger og størrelsen af den offentlige sektor, har tidligere været nævnt af Kommissionen som eksempler.
I hvert fald vil lande, som bliver gjort opmærksom på en »uforholdsmæssig ubalance«, og som ikke retter ind, få en bod som svarer til 0,1 procent af BNP. I Danmarks tilfælde ville det betyde 1,5 milliarder kroner.
Kommissionen vil samtidig stramme reglerne for bøder. Hvis et land fremover bryder reglerne, skal der ifølge Kommissionens forslag et kvalificeret flertal af stemmer i Ministerrådet for at afvise Kommissionens sanktion. Tidligere skulle der et flertal til at indføre sanktioner.
Situationen i 2004, hvor Tyskland og Frankrig slap med skrækken, takket være politiske venner i Ministerrådet, skal ikke kunne gentages på samme måde, mener Kommissionen.
Men der er en usikkerhed om, hvad overvågningen af »makroøkonomiske ubalancer« kan føre til.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har gentagne gange sagt, at der ikke bliver tale om fjernstyring af EU-landenes finanslove.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener derimod, at der ikke kan herske tvivl, hverken om hensigten med eller effekterne af, forslaget: Finansloven vil blive underlagt beslutninger i Bruxelles.
S og SF er usikre:
»Hvis der kommer nogle udspil, som griber ind i landenes mulighed for selv at lave deres finanslove, så vil vi ikke være med. Hvis der kommer signaler fra regeringen om, at man vil ind og intervenere i vores arbejdsmarkedsforhold, så siger vi fra,« siger Kim Mortensen (S).
»Det mest problematiske er nok »de makroøkonomiske ubalancer«, hvor man overlader vurderingen helt til Kommissionen. Men måske er det hele mest et signal til finansmarkedet, og ikke en så stor stramning alligevel,« siger Pia Olsen Dyhr (SF).
(Trods en vis skepsis valgte SF på et møde i Folketingets Europaudvalg den 15. oktober at støtte et fælles mandat til de videre forhandlinger om hele pakken. Kun DF og Enhedslisten står dermed udenfor. Enhedslisten kræver en folkeafstemning om forslagene, hvis de vedtages.)
Ikke ét af de 16 overholder reglerne for budgetunderskud (3 procent af BNP). Det gør dog det kommende euro-land, Estland.
Tre af dem – Luxembourg, Finland, Slovakiet (+ Estland) – har en statsgæld under den tilladte tærskel på 60 procent af BNP.
Med de nye tiltag om økonomisk styring, vil Estland kunne se frem til massive overførsler af bøder fra de andre eurolande. Ifølge de nye forslag skal bøderne nemlig tilfalde de euro-lande, som overholder reglerne.
Nyt: Kommissionen får ret til at advare lande, som ser ud til at få for store udgifter. Landene må ikke afvige fra »sund økonomisk politik« mere end hvad der svarer til 0,5 procent af BNP i løbet af et år, eller 0,25 procent om året i to år.
Nyt: Offentlig gæld over 60 procent af BNP, skal hvert år nedbringes med 1/20 af forskellen mellem gælden og de 60 procent.
Nyt: Lande på vej ud i uføre, efter de nye regler om statsbudget og gæld, kan blive pålagt at deponere 0,2 procent af sit BNP på en rentebærende konto. Lande som har overtrådt reglerne skal deponere beløbet uden rente. Depotet laves om til bod, hvis landet ikke retter ind.
Alle straffebeslutninger skal tages med »omvendt afstemning«; der kræves et kvalificeret stemmeflertal i Ministerrådet for at afvise sanktioner.
Nyt: Detaljekrav om hvordan finansloven skal udformes hvad angår statistik, analyser m.v.
Nyt: Krav om at undgå »uforholdsmæssigt store ubalancer«, udover de gældende grænser for underskud og gæld.
Nyt: Euro-lande, som ikke viser vilje til at lave om på en politik, der fører til ubalancer, skal betale en årlig bøde på 0,1 procent af landets BNP.
Kun forslaget om måden at lave finanslove på vil umiddelbart få betydning for Danmark.
Alle EU-lande skal efterkomme Stabilitets- og vækstpagten, men det er kun dem med euro, som kan straffes, når de ikke gør det.