NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Eksperterne i strafferet kommer fra 10 forskellige europæiske lande, heriblandt Danmark. Her er det lektor ved Odense Universitet Thomas Elholm, som er med. Sammen med de øvrige strafferetseksperter fra hele Unionen, har han analyseret de forskellige initiativer fra EU vedrørende strafferet.
Og det er noget af en rodebutik, hvis man måler på de krav, de lærde stiller op. Derfor har de ligefrem lavet et 'Manifest om europæisk strafferets politik'.
EU har siden 1999 vedtaget en stribe såkaldte rammeafgørelser på det retspolitiske område. Rammeafgørelser er ikke egentlig lovgivning, men netop nogle rammer, medlemslandenes lovgivning skal holde sig indenfor. Nu er Lissabon-traktaten trådt i kraft, og begrebet rammeafgørelser afskaffet. I stedet kommer egentlig lovgivning, og på den måde kan manifestet læses som et opråb til EU om at få styr på principperne før lovgivningen for alvor ruller.
Da netop strafferetten også er statens allermest indgribende magt over for borgerne er det vigtigt at den har demokratisk legitimitet, dvs. at borgerne har indflydelse ved at kunne påvirke ad demokratiske kanaler. Derfor mener forfatterne at Parlamentets indflydelse i EU's beslutningsproces skal øges.
Desuden skal loven være utvetydig. Det skal være muligt på forhånd at vide hvornår man udfører en kriminel handling. I EU's version af strafferet kniber det gevaldigt med at leve op til dette, hvis man skal tro eksperterne.
For eksempel går EU's forbud mod børneporno langt videre end hvad der egentlig var formålet, nemlig at beskytte involverede mindreårige. For eksempel kriminaliseres også billeder af voksne som foregiver at være et barn samt computer-tegninger af ikke-eksisterende børn. Ingen af delene har skadet nogen mindreårig, da de involverede enten er voksne eller ikke-eksisterende. Til dato er der ikke fremlagt nogle beviser for at sådanne billeder indirekte har skadet nogen.
Der skal også være et klart forhold mellem straf på forskellige områder, og også på dét punkt kniber det i EU. For eksempel hænger det ikke sammen at den højeste straf for grove tilfælde af menneskehandel er otte år, det samme som det er for forfalskning af eurosedler. Det vil sige, at forfalskning af penge er en lige så grov forbrydelse, som at udsætte utallige mennesker for fysiske og mentale lidelser.
Et andet problem i samme rammeafgørelse, er hvad en 'kriminel organisation' egentlig er. Skal den være løst eller fast organiseret og skal man f.eks. betale kontingent eller være registreret.
EU går hér langt videre end nødvendigt.
»Alle disse bekymrende tendenser kan man også se iagttaget på nationalt niveau, men bliver markant forstærket af den europæiske udvikling. Hvis de indbyggede risici ikke bliver anerkendt i tide, frygter vi at blive mødt af en strafferet i modstrid med vore helt fundamentale principper.«
Manifestet findes ikke på dansk, men på mange sprog på initiativets hjemmeside på www.crimpol.eu
(Se også artikel af Thomas Elholm i Advokaten, 1/2010)
For eksempel advarer de danske advokater imod planen om at indføre regler, så beviser fundet i ét medlemsland, automatisk skal anerkendes i et andet medlemsland, fremgår det af artiklen 'Den flossede retsstat' i Advokatrådets medlemsblad Advokaten.
Hanne Rahbæk, der er formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, nævner i bladet, at der er en meget stor forskel på reglerne for indsamling af beviser i straffesager fra land til land. Derfor kan et land ikke være sikker på, at beviser fundet i et andet medlemsland kan bruges i retssalen.
Det bekymrer Anne Birgitte Gammeljord, formanden for den europæiske paraplyorganisation CCBE som repræsenterer mere end 700.000 europæiske advokater.
- Hvis man ikke også sikrer de fornødne midler til uddannelsen af advokaterne inden for EU-retten, risikerer man forkerte retsafgørelser, siger hun til bladet Advokaten.
Danmark er i udgangspunktet ikke omfattet af nye regler på det strafferetlige område, p.g.a. et dansk forbehold.
(Kilde: 'Den flossede retsstat', Advokaten, 9-2009)