NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
En af de sjove ting ved EU er, at på trods af den ene traktatændring efter den anden og flere og flere ansatte, synes visse problematiske historier at gå igen med nogenlunde samme regelmæssighed som årstiderne.
I år er eksempelvis det 16. år i træk, at EU’s revisionsret ser store problemer med EU’s regnskaber: For der er stadig så uhyrlige mængder penge, der ikke kan redegøres for, om er brugt korrekt, at det mest af alt minder om en dårlig joke.
På samme måde forholder det sig med problemet med de EU-kommissærer, der skifter posten i toppen af EU-apparatet ud med en post i toppen af lobby-apparatet; ofte med en sådan fart, at en hvilken som helst Formel-1 kører må se til med misundelse. Det begynder mere og mere at virke som en ny naturlov, at hver gang dele af Kommissionen udskiftes, nøjes nogle med blot at sætte sig om på den anden side af bordet – over til dem, man ellers få dage før var ansat til at holde øje med.
Eller hvad med alle historierne om EU’s rejsecirkus? Her er endelig noget, som alle danske EU-politikere tilsyneladende er enige om. De fleste af dem kan da også levere både deres kritik og det ene mere fantasifulde løsningsforslag efter det andet med en sådan overbevisning, at man næsten glemmer, at de fleste politikere og deres partier talte varmt for den traktat, hvor man skrev hele rejseriet ind – og for alle de efterfølgende traktater, der har beholdt tåbeligheden på tryk. Vi kommer nok til at se den bragt frem en gang eller to mere om året, indtil den engang er blevet løst.
På den positive side må man sige, at det på sin egen forunderlige måde vel er en form for effektivisering. For det må da være let arbejde for en del både journalister og pressemedarbejdere: De samme gamle pressemeddelelser og artikler kan jo stort set genbruges år efter år; blot skal dato, beløb og måske et navn eller to ændres. Men derudover er der basalt set tale om, at de samme historier gentages igen og igen.
Måske er sandheden i virkeligheden blot, at EU eksisterer i sit eget lukkede kredsløb.