ARTIKLER


Lobbyens lange arm

Kommentar af Dan Jørgensen, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne.
Af Dan Jørgensen
5. januar 2010

Bruxelles er Det vilde Vesten når det handler om lobbyisme. Der er ingen regler, og den pengestærke vinder ofte. Det er en trussel mod demokratiet hvis man kan betale sig til indflydelse.

Baggrunden for denne påstand er skræmmende: Omkring 15.000 EU-lobbyister med et samlet budget på ca. 8 milliarder kroner om året kæmper for – eller imod – regler og love der berører dem eller deres interesser. Eksempelvis har alene den kemiske industris lobby, CEFIC, et kontor hernede med 140 ansatte.

Jeg oplevede på egen krop en meget aggressiv og helt utilstedelig adfærd fra specielt den tyske kemikalie-industri da jeg i EU-Parlamentet var med til at lovgive om begrænsning af pesticider til landbruget.

Når man tænker på alle disse negative sider, kan man stille sig selv spørgsmålet:

Burde man ikke bare forbyde lobbyisme én gang for alle? Svaret er et klart NEJ.

Lobbyismen er både uundgåelig og vigtig fordi den giver os parlamentarikere mulighed for at få viden fra de NGO’er, firmaer og organisationer som ved allermest om bestemte politikområder. Det er helt naturligt at de parter som bliver mest berørt af lovgivningen, gerne vil give deres informationer videre. På den måde kommer lovgivningen til at passe bedst til den virkelighed som det jo er meningen at den skal regulere.

Mens nogle politikere lytter til eksempelvis kemikalie-industrien og multinationale firmaer, så lytter jeg mest til grønne organisationer såsom Verdensnaturfonden, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening.

Men der er mange lobbyister som spiller urent spil. Der kan være usikkerhed om hvem der er hvem, og hvor mange penge de repræsenterer. Derfor er det nødvendigt at holde lobbyisterne i kort snor og sikre både os parlamentarikere og offentligheden mere åbenhed.

Jeg er gået sammen med EU-parlamentsmedlemmer fra en række andre politiske grupper om at få opbygget et troværdigt lobby-register hvor alle lobbyister skal registreres inden de kan få indflydelse i EU-Parlamentet. Det er den bedste vej ud af de store multinationale firmaers lovløse hærgen. Den forhindrer netop ikke lobbyismen, men sætter rammer for og kontrollerer lobbyens lange arm.