NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Et element i EU's mål om at nedbringe CO2-udledningen er satsningen på biobrændstof, det vil sige benzin eller diesel fremstillet af majs, raps, sukkerrør eller andre afgrøder.
Selv om det kræver en del forarbejdning, definerer man det som vedvarende energi. Målsætningen om at denne slags brændstof skal udgøre 5,75 procent af transporten i 2010 og mindst 10 procent i 2020, blev efter voksende kritik omdefineret i december 2008, så målene nu gælder alle former for vedvarende brændstoffer, altså også brint og 'grøn' el.
Ikke mindst stigende fødevarepriser og sultkatastrofer førte til at mange anså det for uetisk at bruge afgrøder til brændstof i stedet for til fødevarer.
EU kræver at biobrændstof skal være bæredygtigt, og helst såkaldt 2. generation (fremstillet af affald og ikke fødevarer).
Bæredygtigheds-kravet er imidlertid også kontroversielt. Selv om det betyder at EU ikke kan importere brændstof fra afgrøder dyrket på arealer hvor regnskoven er ryddet, så kan de 'bæredygtige' afgrøder fortrænge andre afgrøder som så flytter til arealer hvor regnskoven ryddes. Kritikere peger også på at det i dag er umuligt at indfri målene med 2. generations-biobrændstof, og at biomasse i øvrigt udnyttes bedre til el og varme