ARTIKLER


Kommissærkabalen 2010

Folkebevægelsens medlem af EU-Parlamentet, Søren Søndergard, omtaler en politisk proces, hvor man først finder folk uegnede og derpå vælger dem til kommissærer.
Af Søren Søndergaard
5. februar 2010

Et af de demokratiske højdepunkter i EU’s selvopfattelse er EU-Parlamentets udspørgning af de udpegede kommissærkandidater. Og hvis utilfredsheden er stor nok, så kan Parlamentet endda vende tommelfingeren nedad til den samlede Kommission.

Det er der næppe risiko for når EU-Parlamentet stemmer på februar-sessionen. Ikke alene har den konservative kommissionsformand Barroso opbakning fra den store konservative gruppe, men såmænd også fra de liberale og fra socialdemokraterne.

Det kan måske undre. Var der ikke partier som i EU-valgkampen i sommers insisterede på at det handlede om et valg mellem højre og venstre? Hvordan kan et så bredt flertal så samles om en Kommission som har til formål at søsætte den konservative kommissionsformands program i de kommende fem år?

Ballet startede 11. januar hvor den litauiske kommissærkandidat, Semeta, var til udspørgning i Budgetkontroludvalget. Det klarede han ikke særlig godt. Så udvalgets flertal insisterede på mere tid til at overveje hans kandidatur. Det samme gentog sig dagen efter hvor den bulgarske kandidat, Jeleva – kendt under kælenavnet ’gangster-bruden’ - heller ikke gjorde nogen god figur.

Nu var gode råd dyre. For begge kandidater kom fra den konservative familie. Derfor fandt den konservative gruppe tilfældigvis fire kandidater som de fandt aldeles uegnede: Finske Rehn og hollandske Kroes fra parlamentets liberale gruppe samt ungarske Andor og slovakiske Sefcovic fra den socialdemokratiske gruppe.

Nu stod den så lige: To problematiske kandidater fra hver af de tre store grupper. Alt var lagt til rette til ’en bytter’ efter devisen: I får jeres, hvis vi får vores. Og sådan gik det da også. Efter at den bulgarske ’gangster-brud’ havde trukket sig og var blevet erstattet af en lidt mindre kontroversiel kandidat, faldt der ro over feltet.

Til gengæld kan EU’s befolkning se frem til at EU-Parlamentets store flertal i skøn samdrægtighed godkender en kommission hvoraf mindst fem medlemmer kort forinden var fundet uegnede. Et nyt demokratisk højdepunkt er nået!