Klage over rådgivere

EU-Parlamentet angriber ofte Kommissionen for at være ensidig i sit valg af rådgivere, men kritikken er hidtil blevet afvist. Nu ligger bolden hos Kommissionens ombudsmand, der har modtaget en omfattende klage fra en gruppe NGO'er.
Af Kenneth Haar
7. oktober 2010

Da franskmanden Michel Barnier under en høring i januar i år skulle overbevise EU-Parlamentet om, at han var værdig til at indtage pladsen som Kommissær for det indre marked, blev han en anelse vag i mælet, da Sven Giegold, en tysk parlamentariker fra De Grønne spurgte ham, hvad han ville stille op med de rådgivende organer for Kommissionen – de såkaldte ekspertgrupper – der er domineret af erhvervslivet. Giegold, som andre kritikere af ekspertgrupperne, ser dem som et sted, erhvervslivets lobbyister kan påvirke EU-lovgivningen uden besvær, og med en virkning, der ofte overstiger almindeligt lobbyarbejde.

Barnier svarede med løse hensigtserklæringer. Erklæringer af en art, som både borgergrupper og skeptiske EU-parlamentarikere har hørt ved tidligere lejligheder. Efter års tovtrækkeri ligger derfor en klage hos ombudsmanden for Kommissionen og venter på at blive behandlet. Får klagerne ret, vil Kommissionens system for rådgivning skulle gennemgå en gevaldig overhaling.

Parlamentet kræver reformer

Klagen kan ses som en foreløbig kulmination på et forløb, som blev indledt i februar 2008, hvor EU-parlamentet vedtog en henstilling til Kommissionen om at gennemføre »en grundig undersøgelse af sammensætningen af dens egne ekspertgrupper, og at tage skridt mod at sikre en afbalanceret sammensætning af interessegrupper.«

Den opfordring følte Kommissionen ikke trang til at følge op på, og det har provokeret interessegrupper til at optrappe indsatsen for reformer. Op til valget til EU-parlamentet i 2009, fik et samarbejde mellem 160 NGO'er og græsrodsbevægelser, der er forenet i et samarbejde kaldet ALTER-EU, til bl.a. at love at arbejde for «.. fuld åbenhed omkring ekspertgrupperne... og for stærke forholdsregler for at hindre mangel på balance i sammensætning af ekspertgrupperne, og dermed privilegeret adgang for bestemte grupper.« Dette løfte har omtrent 70 medlemmer af Europa-Parlamentet skrevet under på.

Kommissionen afvisende

Bl.a. derfor dukker sagen ofte op på parlamentets dagsorden.

I april bad den liberale parlamentariker Diana Wallis Kommissionen om at klare svart på, om den er enig i behovet for en reform af ekspertgrupperne, især de grupper, der er domineret af erhvervslivet. Det blev afvist af Kommissionens formand José Manuel Barroso, som svarede, at det »..hverken er nødvendigt eller passende at udforme nye generelle kriterier for udvælgelse af medlemmerne af ekspertgrupper.« I Barroso's øjne er det tilstrækkeligt, at Kommissionen søger at sikre »et højt niveau af ekspertise«, og at interessekonflikter søges undgået.

Klage til ombudsmanden

At Kommissionen hævder at holde interessekonflikter nede, modtages med et skuldertræk i ALTER-EU. Koalitionen ALTER-EU, der bl.a. rummer miljøorganisationer, fagforeninger og borgerrettighedsgrupper, er dannet for at skabe modvægt til erhvervslivets lobbyister. ALTER-EU har længe protesteret over sammensætningen i Kommissionens ekspertgrupper, og fremhævet, at Kommissionens egne regler for høringer og ekspertise faktisk pålægger den at søge råd og vejledning blandt forskellige interessegrupper med forskellig tilgang og prioriteringer. Denne side af reglerne for embedsførelse tilsidesættes systematisk af Kommissionen, mener ALTER-EU, og derfor indleverede koalitionen i juli i år en klage til Kommissionens ombudsmand. Klagen fremhæver syv eksempler på ekspertgrupper, der er domineret af erhvervslivet. Dem kræver NGO'erne opløst, ligesom de kræver indførelse af procedurer, der kan sikre mod skæv sammensætning af ekspertgrupper i fremtiden.

Det kan tage lang tid før klagen er behandlet, men får klagerne ret, står Kommissionen til gengæld over for en stor reform af ekspertgrupperne. Kredse i erhvervslivet, f.eks. i den finansielle sektor eller på energiområdet vil ikke længere kunne regne med en privilegeret adgang til beslutningstagerne, som har været et vigtigt aktiv for dem i mange år.