NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»… when life is a bitter pill, hold on« – det skratter ud af højtalerne i fly 9163 til Berlin. Der skulle egentlig have stået København på mit boarding pass, men en islandsk vulkan ville det anderledes. En overnatning i Berlin og et uvist hjemkomsttidspunkt er lidt af en bitter pille. På den anden side; Jeg kommer netop fra en konference om ungdomsarbejdsløshed i Jerez, afholdt af det spanske EU-formandskab. Der er de mange millioner af unge arbejdsløse europæere, der med rette kan sige, at livet er en bitter pille.
Ungdommen er ramt forholdsmæssigt hårdt af den økonomiske krise, og i dag er mere end 5,5 millioner unge under 25 arbejdsløse i Europa. Desværre ser det ikke ud til at tiden læger alle sår for Europas unge: Arbejdsløsheden forventes at stige yderligere de kommende år.
Jeg lærte mange ting på konferencen. Jeg lærte blandt andet, at i Storbritannien bliver de unge nu kaldt ”the lost generation”. I Frankrig går unge under navnet ”Generation Usikker”, der henviser til unges forhold på et stadig mere dereguleret arbejdsmarked. I Italien og Spanien kalder de ungdommen for ”Mileuristas” – unge uddannede, der tjener mindre end 1000 Euro om måneden. I Danmark har vi endnu ikke fået påklistret den unge generation et øgenavn, men til gengæld er der flere, der advarer mod, at vi er i færd med at begå den samme fejltagelse som i 1980’erne. Vi risikerer igen at miste en generation til social eksklusion og samtidig gambler vi med den økonomiske og sociale sammenhængskraft.
Netop derfor er det så vigtigt, at samles om idéer, kritik og nye muligheder, som vi gjorde det på konferencen i Jerez. Her var Kommissionen, repræsentanter fra alle regeringerne, ungdomsorganisationer og Europa-Parlamentet repræsenteret. Og her blev det slået fast med syvtommersøm, at ungdoms-udfordringen er enorm. Der blev delt eksempler på politikker for at få gang i hjulene og få de unge tilbage i arbejde. Jeg sad dog undervejs og overvejede, om vi virkelig kan få økonomien i gang, få konkurrenceniveauet op og få skabt jobs og social sikkerhed udelukkende gennem bløde politikker og vidensdeling? Jeg er i tvivl om det er nok.
Klokken nærmer sig 22.00 og min mave knurrer. Kaotisk rejse gennem Europa har ikke tilladt aftenmåltid. Mens maven er tom, er hovedet til gengæld fuld af idéer til, hvordan vi kan komme videre, i Danmark og i EU. Det store spørgsmål er, om alle politiske niveauer tør tænke ud af boksen og ikke mindst tør handle?