Kampen om grisene

Er der egentlig nogen god grund til at vi hvert år producerer 25 millioner svin i Danmark? De giver underskud, ødelægger miljøet og udleder drivhusgasser.
Af Åge Skovrind
5. januar 2010

Husdyr i landbruget er med til at belaste klimaet, og når svineproduktion alligevel er en underskudsforretning, hvorfor så ikke spare grisene væk? Det hænger endda fint sammen med de klimavenlige kostvejledninger om at vi skal spise mindre kød.

Forslag om at skære ned på husdyrbestanden i det danske landbrug går igen i flere klima- og miljøplaner. Danmarks Naturfredningsforening sigter mod en økologisk produktion med halvt så mange svin som i dag. Økologisk Råd vil skære 30 procent af svineproduktionen, og Ingeniørforeningens klimaplan foreslår 15 procent reduktion af både kvæg og svin.

Mere metan fra køer

Klimamæssigt er der mere at hente ved at skære ned på kvægproduktionen. Klimabelastningen fra oksekød er 5-6 gange større end fra svinekød, blandt andet fordi køernes bøvser indeholder meget mere af den kraftige metangas, og fordi de bruger mere foder.

Økologisk Råd friholder køerne fordi der er brug for drøvtyggerne til naturplejen:

»De er i stand til at omsætte grovfoder som udgør en vigtig del af et sundt sædskifte og af sammenhængen i det økologiske jordbrugssystem.«

Spis mindre kød

Ingeniørforeningens forslag om at skære 15 procent ned på både kvæg- og svineproduktion er en direkte konsekvens af en forventet omlægning af danskernes kostvaner i retning af færre mejeriprodukter og kød, men skal også frigøre landbrugsareal til dyrkning af flerårige energiafgrøder.

Også Fødevareøkonomisk Institut har kigget på husdyrenes påvirkning af klimaet. I december 2008 lavede man en analyse af 15 forskellige håndtag som landbruget kan dreje på for at mindske udledningen af klimagasser. Det fremgår her at vi kan spare 113 kg. CO2 om året for hvert svin der tages ud af produktionen. Det kan give en ikke uvæsentlig klimagevinst, eftersom der årligt produceres omkring 25 millioner svin i Danmark.

Gratis håndtag

Dertil kommer det økonomiske argument: Eftersom svineproduktion i Danmark i mange år har været en ren underskudsforretning, vil dette håndtag i modsætning til flere andre virkemidler ingenting koste – tværtimod.

Alligevel foreslår rapporten fra Fødevareøkonomisk Institut ikke at skære ned på svinebestanden.

Forskningschef Alex Dubgaard, forfatter til rapporten, forklarer:

»Det er ikke en dårlig idé at reducere svinebestanden ud fra et klimahensyn, men det vil ikke nødvendigvis blive en billig løsning. I år har svineproducenterne fået en bedre økonomi end sidste år. Det svinger op og ned. Tager man den dårligste ende, så fremstår det oplagt som en billig løsning, fordi de kører med en dårlig økonomi, men om 5-10 år vil de alligevel være nedlagt.«

Ny teknologi

Klimadiskussionen i landbruget er relativt ny. Hidtil har modstanderne af den intensive svineproduktion i Danmark især peget på at gylle lugter ubehageligt og oversvømmer os med kvælstof som ødelægger naturen. Men svineproducenterne forsvarer sig med at der er kommet nye metoder til at udnytte gyllen til energi.

Landbrugsfaglig medarbejder i Økologisk Råd Leif Bach Jørgensen anerkender at teknologiske muligheder for at bruge gyllen til biogas kan give plads til flere svin.

»Det svære er hvor langt vi kan komme med det højteknologiske, om vi kan holde styr på næringsstofferne, så overskuddet ikke forurener. Vi er meget skeptiske, også i forhold til importen af soja til foder. Hvorfor kan svinene ikke laves der hvor de skal bruges? Landmændene har tabt penge de sidste fem år og kunne lave andre ting som der er mere brug for,« siger han.

Det globale regnskab

Soja importeres i store mængder fra især Argentina til proteinfoder til svin. Den intensive dyrkning af soja har store klimamæssige konsekvenser, blandt andet fordi regnskove bliver ryddet, men dette forhold er ikke med i analysen fra Fødevareøkonomisk Institut.

Den beskæftiger sig kun med det der tæller med i det danske klimaregnskab, og hvordan Danmark kan opfylde sine internationale klimaforpligtelser. Ingeniørforeningen opererer derimod med landbrugets klimapåvirkning både i et dansk og et internationalt produktionsperspektiv (samt i et forbrugerperspektiv).

Man regner med at klimabelastningen fra import af udenlandsk foder er større end den samlede klimabelastning som stammer fra udledning af drivhusgasser fra husdyrene og jorden. Transporten spiller derimod kun en lille rolle.

Imidlertid er der også et andet aspekt hvis man ser svineproduktionens størrelse i et globalt perspektiv: Hvis færre svin i Danmark bare betyder at produktionen flytter til andre lande, vil den globale klimabelastning være den samme. Forudsat en uændret eller stigende produktion i verden af animalske fødevarer – og at de andre lande ikke producerer mere klimavenligt end i Danmark.

Fødevarers klimaaftryk:

Oksekød 19,4

Gul ost 11,3

Frosne rejer 10,5

Svinekød 3,6

Kylling, fersk 3,1

Æg 2,0

Letmælk 1,2

Havregryn 0,8

Kartofler 0,2

Gulerødder 0,1

(Tabellen angiver samlet effekt på den globale opvarmning fra produktion af 1 kg, indtil varen ligger i butikken.)