NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvilket ansvar har pressen for, at folk kan holde sig grundigt orienteret om EU?
Skal man tro nogle af de redaktører på de store dagblade, NOTAT citerer i dette nummer, er spørgsmålet forkert stillet. Det rigtige spørgsmål er, hvad folk overhovedet gider læse om, og de gider generelt ikke læse om EU, der synes både fjernt, kompliceret og uhåndterligt. Noget for specialister og akademikere med særinteresser, ikke for folk flest. Efter den rettesnor har aviserne i hvert fald skåret ned i dækningen af EU i de seneste ti år, i nogenlunde jævnt tempo.
Det kan sagtens være rigtigt, at det store flertal flakker hurtigt forbi overskrifter med EU i. Det kan være svært at engagere folk i noget, det ikke rigtig er meningen, de skal engagere sig i. Gennem tiden har folkeafstemninger været dét, som kvalificerede den danske debat om EU, og som tit fremhæves som den »uddannelsesinstitution«, der hævede danskernes viden langt over middel i Europa. Men to traktater, Nice-traktaten og Lissabon-traktaten, er vedtaget og trådt i kraft i de seneste ti år uden folkeafstemninger, og dermed falder incitamentet til debat tilsyneladende væk, både for folk i almindelighed, og dermed for pressen, der helst vil have et stort publikum.
Og man kunne fortsætte: De fleste partier har nemlig set, at en dalende interesse for EU betyder, at det ikke giver pote at lægge for meget sjæl og energi i dét spørgsmål. Derfor er EU ude af de danske valgkampe, og ikke et hjertebarn for særlig mange politikere. Bortset selvfølgelig fra EU-parlamentarikerne, der føler sig hjælpeløst isoleret i Bruxelles-boblen.
Så der er gode grunde til at folde hænderne i afmagt, sætte os til rette i hver sin jammerdal, og nyde solen i fraværet af EU-oplysning.
Det går bare ikke.
I en situation, hvor et sted mellem 50 og 80 procent af lovgivningen kommer fra EU, hvor der jævnligt oprettes nye institutioner i Unionens netværk af agenturer og styrelser, og hvor beslutningskompetencen glider støt og roligt én vej, er det et kæmpe demokratisk problem, hvis det hele passerer forbi os i stilhed.
Og selvom pressen ikke har hele ansvaret, så har pressen et ansvar. For oplysning og for at skabe debat. Derfor dette temanummer af NOTAT, hvor vi ser på, hvordan det går med at løfte ansvaret. Vi spørger hvad eksperter, politikere og mediefolk mener.