Høj pris for boom

Skandinaviske banker gav brændstof til et forbrugsboom, som balterne nu betaler dyrt for. Bankernes motiv var markedsandele, mener dansk professor.
Af Kenneth Haar
22. maj 2010

Dyrt forbrugsboom. Det sku' være så godt – at blive medlem af EU. I de baltiske lande nærede medlemskabet i hvert fald en bastant vækstoptimisme, som fik både myndigheder, virksomheder og borgere til at tage store lån i de udenlandske banker, der strømmede til i forbindelse med optagelsen i 2004. I flere år havde de tre lande de højeste vækstrater i EU, men euforien var bygget på sand. Nu betaler både banker og baltere en stor pris for gildet.

Styrtdyk

Det var finanskrisen, som satte punktum for en periode med astronomisk låntagning. På bare to år er arbejdsløsheden tredoblet i Estland, Letland og Litauen fra ca. 5 procent til omkring 15 procent ifølge tal fra Eurostat. Og mens det gennemsnitlige fald i BNP i EU var 4,2 procent i 2009 som følge af finanskrisen, tog Estland et dyk på 14,1 procent, Litauen på 15 procent, og Letland på hele 18 procent.

Efter en periode på syv år frem til 2007 med de højeste vækstrater i EU, er de baltiske økonomier styrtdykket. Der tales om noget nær udslettelse af middelklassen, og reallønnen er stærkt nedadgående. Statskasserne, især i Letland og Litauen, er noget nær tomme, og drastiske nedskæringer er derfor gennemført, og flere er i støbeskeen.

Og bunden er gået ud af boligmarkedet. Efter store prisfald i 2008, gik det meget stærkt i 2009. Værst i Letland, hvor en lejlighed i hovedstaden faldt med over 50 procent i pris. Et tydeligt tegn på en spekulativ boble, der brister.

Ansvaret

»Der var tale om et megaforbrugsboom og boligboom. Væksten byggede på gæld og førte ikke til nogen særlig stigning i produktivitet«, siger professor Morten Hansen ved Stockholm School of Economics i Letland's hovedstad Riga. Han mener, at hvis de tre lande havde indført reel beskatning af fast ejendom og af virksomhedernes dividender, kombineret med en strammere finanspolitik, kunne det have gjort en stor forskel. I stedet blev det gunstigt at låne til spekulationsformål. Og udenlandske banker stod parat til at hjælpe.

»Der var ikke meget bankaktivitet i de baltiske lande for ti år siden. Men efter optagelsen i EU gik det meget stærkt. Udenlandske banker begyndte at strømme til de baltiske lande, og tilbød store lån.«

Markedsandele

Blandt de mest aggressive banker var de skandinaviske. Deres fremfærd fik Morten Hansen til at undre sig:

»Jeg spurgte mig selv om de svenske banker da ikke kunne huske, hvordan det gik med en tilsvarende fremgangsmåde i Sverige i begyndelsen af 90'erne. Og lidt det samme med Danmark for få år siden. Men når bankerne blev spurgt, regnede de med, at det nok ville gå alligevel.«

Morten Hansen vurderer dog, at motivet til danske og svenske bankers ivrige udlån lå i at sikre sig markedsandele, og derfor så de stort på risikoen.

»Man kunne jo se, at da den svenske bank SEB skar lidt ned, mistede de markedsandele til Nordea«, siger Morten Hansen.

Banker bløder

Denne jagt på markedsandele betaler bankerne nu dyrt for. Den svenske nationalbank (Riksbanken) anslår, at de tre største svenske banker – SEB, Swedbank og Nordea – står til at tabe hvad der svarer til 92 milliarder danske kroner, hvoraf ca. 18 milliarder står på Nordea's tabskonto. Også danske banker er ramt. Ifølge RB Børsen ligger Danske Bank's underskud i Baltikum på 3,8 milliarder kroner i 2009, hvilket gør bankens baltiske eventyr til den største tabsforretning.