Grøn energi skal skabe klimavenligt landbrug

Regeringen satser på biogas. Afbrænding af gylle åbner for større svinebesætninger.
Af Åge Skovrind
5. januar 2010

Fødevareøkonomisk Institut udsendte i december 2008 rapporten Landbrug og Klima. Analysen anbefalede især fire virkemidler som kombinerer stor klimagevinst med relativt lave omkostninger. De fire tiltag kan nedsætte udledninger af drivhusgas svarende til 2,7 mio. ton CO2 pr. år. I alt er landbrugets udledning beregnet til cirka 12 mio. tons.

Det ene forslag er at tage en del af landbrugsarealet ud af drift. Det er også med i Grøn Vækst-planen, som regeringen aftalte med Dansk Folkeparti i juni 2009. Landbrugsjord på lavbund giver et relativt lavt udbytte. Hvis man undlader at dyrke afgrøder, vil der bindes mere kulstof i jorden. Dertil kommer miljømæssige sidegevinster i form af reduceret kvælstofudvaskning samt øget biodiversitet. Det vil samtidig modvirke den negative effekt på miljø og klima som var en konsekvens af afskaffelsen af EU's braklægningskrav i 2007.

For det andet er der forskellige forslag om at udnytte afgrøder og restprodukter fra landbruget til energi.

Især satsningen på biogas er med i Grøn Vækst-planen som satser på udnyttelse af halvdelen af husdyrgødningen til energi. I dag er det 5 procent. Ved afgasning af gyllen reduceres samtidig udledning af klimagasser. Et kontroversielt punkt er afbrænding af husdyrgødning, som regeringen og landbruget går ind for (mindre gylle giver lov til flere svin), men som ekspertrapporten afviste som 'klimapolitisk uinteressant'.

Der er desuden forslag om at dyrke pil på marginaljorde til brændsel i kraftvarmeproduktion. Flerårige afgrøder som pil holder samtidig bedre på jordens kulstof og mindsker udledning af kvælstof. Naturmæssigt kan elefantgræs være et alternativ til piletræer som bliver 6 meter høje. Også halm kan bruges som brændsel. Allerede i dag bruges 41 procent af halm fra korn og 15 procent fra raps i kraftvarmeværker, men andelen kan øges. Minus er at det udpiner jordens kulstofpulje, men det foreslås opvejet ved dyrkning af efterafgrøder.

Grøn Vækst-planen foreslår også en fordobling af det økologiske areal fra de nuværende cirka 10 procent. Desuden bliver der mulighed for større svinebesætninger, idet maksimalgrænsen for antal dyreenheder og kravet om selveje ophæves

Klimamål i landbruget

Danmarks forpligtelser til at mindske udledningen af drivhusgasser er aftalt i EU. Man skelner mellem de sektorer hvor man sælger CO2-kvoter (store industrier og energiværker) og andre sektorer (biler, bønder og boliger). I sidstnævnte skal Danmark reducere med 20 procent sammenlignet med 2005 (eller mere, hvis EU hæver sin målsætning i forbindelse med en international aftale; resultatet af klimatopmødet forelå ikke ved redaktionens afslutning).

Derfor må landbruget indstille sig på omlægninger i en mere klimavenlig retning. Landbruget vil også bidrage til målsætningen om at vedvarende energi i 2020 skal udgøre mindst 30 procent i Danmark. Det kan ske ved at producere energi fra halm, afgrøder og gylle.