NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den græske ministerpræsident Giorgos Papandreou siger rent ud: »Fjerner vi ikke statsunderskuddet, vil det fjerne os som selvstændig nation.« Og han tilføjer: »For første gang siden genindførelse af demokratiet i 1974 efter militærdiktaturet er Grækenland i fare for at miste sin nationale selvstændighed, hvis den økonomiske nedtur fortsætter.«
»Spillet er slut,« advarer en forarget formand for euro-zonen, den luxembourgske premierminister Jean-Claude Juncker, efter at det står klart at den konservative regering der tabte valget 4. oktober til Papandreous socialister, havde snydt med statistiske oplysninger. Og han minder om at Grækenland også snød med tallene, da landet blev optaget i euro-gruppen.
Ministerpræsident Papandreou vedgår at Grækenland har mistet troværdigheden og får svært ved at overbevise EU om sine reelle hensigter med hensyn til at foretage de nødvendige økonomiske indgreb. Der er i Bruxelles ikke længere tillid til grækerne.
Alt sammen truer med at underminere tilliden til den fælles mønt, også fordi Spanien, Portugal og Irland omtrent har samme problemer som Grækenland. Det ene store internationale finansanalyseinstitut efter det andet nedvurderer Grækenlands kreditværdighed, hvad der medfører yderligere spekulation omkring især de græske statsobligationer og nærer fortsatte rygter om at Grækenland kan gå fallit.
Det er på tale at suspendere Grækenlands medlemskab af euro-zonen, selv om der ikke er præcedens eller lovgivning for et sådant skridt.
Under valgkampen skjulte han ikke at der forestår smertefulde indgreb for at vende udviklingen, mens hans modstander, socialisten Papandreou lovede lønforhøjelser og bedre økonomiske tider for alle. Så han vandt med over ti procent over de konservative. Karamanlis gik straks af som formand for de konservative, og den tidligere udenrigsminister Antonis Samaras er valgt som ny leder af det konservative Nyt Demokrati.
Men nu hvor valgløfterne skal indfries, er regeringen allerede i indre splid om hvordan byrderne skal fordeles. Arbejdsløsheden er stigende og ventes i det nye år at runde 20 procent, eksporten er faldende med over 30 procent, virksomheder og forretninger lukker i massevis, og landets sværindustri, turismen, forudser den alvorligste nedgang i årtier, bl.a. som følge af den dyre euro.
Der er fare for at der om et par måneder ikke længere er penge til at udbetale hverken løn i det offentlige eller pensioner. Der er indledt forsigtige forhandlinger om et nyt pensionssystem, men med samme udgangspunkt som under de konservatives regering: Ingen nedsættelse af pensioner, ingen forhøjelse af aldersgrænsen og ingen højere bidrag fra hverken ansatte eller arbejdsgivere. Så hvordan?
Socialisterne tøver med at tage egentlige skridt og trækker tiden ud med snak om en ny skattereform først i det nye år, for også at få ram på en betydelig skatteunddragelse. Der er en sort økonomi på hen ved 40 procent af BNP. Græske skatteydere er ikke vant til at opgive ejendoms- og andre værdier, så det er en kendt sag at der er folk som lever en luksustilværelse med flere huse, lejligheder og villaer, dyre biler og lystyacht, men opgiver 75.000 kr. som årlig indkomst –den skattepligtige bundgrænse. 53 procent af de skattepligtige opgiver en indkomst under bundgrænsen.
Deres politiske venner kom dem straks til undsætning, så det er glemt. Det samme gælder de mere indflydelsesrige advokater der også går fri for skat af deres enorme honorarer.
Heller ikke parlamentsmedlemmerne vil gå ned i løn (75.000 kroner om måneden plus frynsetillæg). Så det bliver svært at overtale almindelige lønmodtagere med en gennemsnitsløn på 5.000 kr. om måneden til at spænde livremmen ind. Det vakte forargelse at 30 parlamentsmedlemmer fra Socialistpartiet ikke kunne vente på et rutefly, men chartrede et fly på statens regning for at komme hurtigere på juleferie i Thessaloniki.
Sådan ødsles der med skatteydernes penge, f.eks. også i den statslige radio/tv-station ERT, hvor der er over tre tusinde ansatte og som har det laveste lytter- og seertal på 2-3 procent, mens de store private kanaler, der må fyre som følge af nedgang i reklameindtægt, har seertal på mellem 16 og 22 procent.
ERT får sine indtægter ved at alle betaler tvungen licens over el-regningen, resten dækkes over finansloven. Den nye socialistiske regerings kulturminister Pavloas Gerolanos fortsætter den rundhåndede udbetaling ved at forhøje lønningerne i ERT fra 1,2 mia. kroner til 1,6 mia. årligt. En studievært tjener 3,5 mio. kr. årligt på en tv-avis med kun 2 procent af seerne. Andre journalister får omkring 1,5 mio. kr. for et ugentligt program, mens atter andre tjener 900.000 kroner om året uden at lave noget.