For en sikkerheds skyld

Sygdomsepidemier, terrorisme, finanskrise, gadeoptøjer og voldelig aktivisme. Det er anledninger til frygt hos befolkningen, men hvordan bør et demokratisk samfund møde denne frygt?

»Det er min opfattelse, at vi lovgivningsmæssigt skal reagere på frygt og konkrete trusler og skabe et sikkert samfund. Men det er helt afgørende, at vi trækker en grænse. Vi skal aldrig lovgive på en sådan måde, at det spiser af demokratiets hovedstol.«

Det er udgangspunktet for professor Peter Høilund, der er professor i sociologi ved Roskilde Universitet (RUC). Og det er omdrejningspunktet for samtalen, da NOTAT møder ham i hans lejlighed i København.

»Demokratiets kerne er det, den tyske filosof Hannah Arendt har kaldt pluralitet. Hos borgerne skal der være en politisk deltagelse, kreativitet og spontanitet, der kommer til udfoldelse uden hindringer,« forklarer Peter Høilund, der ser den politiske tendens til at sætte sikkerhed før retssikkerhed som en trussel mod den frie demokratiske udfoldelse. Han udgav tidligere i år bogen »Frygtens ret« om denne udvikling.

Uklar lovgivning holder os tilbage

Kernen i demokratiet, mener Høilund, er i fare når lovgivningen, der regulerer vores liv og færden i det offentlige rum, ikke er ordentligt gennemtænkt.

»Da jeg skulle have lavet lofter her i stuen, spurgte tømreren mig om han kunne låne en kniv. Af frygt for den skærpede knivlov, havde han ladet den blive hjemme. Jeg forklarede ham, at han var ude i et lovligt ærinde, og nok kunne forsvare at have en kniv til brug i arbejdet. Og hans svar synes jeg var meget tankevækkende: »Jeg tager ikke chancen.««

Er den uklare lovgivning et generelt problem?

»Vi ser – især i Danmark – at lovgivningskvaliteten falder ganske væsentligt. Det hænger sammen med den historiske kritik af eksperter og fagfolk. Når lovgivning skal vedtages er der to logikker på spil. På den ene side vil politikerne gerne sende et signal til offentligheden. Det skal helst gå hurtigt, for at få det relevante budskab ud. Det er grunden til, at høringsfristerne (tidsfristerne for indvendinger og bemærkninger, red.) ofte sættes ultrakort og at relevante parter, som f.eks. Retsplejerådet, ikke blev hørt i forbindelse med vedtagelsen af terrorpakkerne,« siger Peter Høilund.

»Den anden logik, der går lige imod, den ligger hos de fagfolk, der skal anvende reglerne. Deres interesse er, at der kommer en lovgivning ud af den politiske proces, som gør samfundets institutioner og organisationer i stand til at udføre deres arbejde. Hvis man ikke lytter til fagfolkene, så får man en lovgivning, der bliver uklar og uhensigtsmæssig.«

Denne uklarhed i lovgivningen er et stort demokratisk problem, mener Peter Høilund:

»Det er en grundlæggende forudsætning for retssikkerhed og demokrati, at man som borger kan forstå lovgivningen og kender konsekvenserne af sine handlinger. Her møder vi det problem, at der er en grumsethed i retsgrundlaget. Og så bliver konsekvensen, at man for en sikkerheds skyld holder sig tilbage.«

Nødvendighedens politik

Der er mange forskellige ting at frygte, men den politik, som frygten imødegås af, er som regel den samme: »Nødvendighedens politik«. Det er en politik, der ikke baserer sig på argumentation, det er politik uden alternativ.

»Hvad vil du helst have...« spørger professoren i en efterligning af tidens politikere; »...frihed til demokratisk deltagelse eller sikkerhed? I visse perioder, når frygten er talt op, så vil man være villig til at ofre sin egen frihed til fordel for sikkerhed.«

Og der er mange eksempler på lovgivning, der er gennemført på denne måde, mener han.

»De to terrorpakker er oplagte eksempler på lovgivning, der er blevet til på baggrund af frygt. De er kendetegnet ved, at de blev gennemført uden en egentlig opposition, og uden at man giver sig tid til at indhente høringssvar hos retsplejerådet eller andre eksperter. Frygtens ret gennemføres for at sende et signal til befolkningen. Ikke fordi man forventer, at den er virkningsfuld. De er gennemført for en sikkerheds skyld.«

Hvad kan frygtens ret betyde for borgernes deltagelse i demokratiet?

»Jamen der er det oplagt at se på lømmelpakken, hvor det særlige er, at man som almindelig, fredelig deltager i en demonstration kan blive tilbageholdt administrativt i op til 12 timer, uden at der er noget at udsætte på ens adfærd. For en sikkerheds skyld. Det er politiets vurdering, der tæller. Det er i klar strid med den retsgrundsætning, som siger, at når du er i det offentlige rum, så må myndighederne kun antaste dig, hvis der foreligger en konkret mistanke.«

Anslag mod demokratiet

De konsekvenser, frygten har fået i politik og lovgivning er ikke et perifert problem, siger Peter Høilund. Han ser det som en stor brik i billedet af demokratiets tilstand.

»Det er et alvorligt anslag mod demokratiet i Danmark. Jeg vil ikke på nogen måde bestride, at vi har et velfungerende demokrati. Men de mange eksempler, vi kan finde på skred i grundlæggende retsprincipper – det er faresignaler. Visitationszoner, administrative tilbageholdelser og så videre. Jeg bruger med vilje ikke begrebet totalitært. De vesteuropæiske lande er ikke totalitære. Men der er ved at indfinde sig en autoritær form for ret, der kan vise sig invaliderende for vores demokrati,« slutter Peter Høilund. u

Blå bog

Peter Høilund er professor i socialvidenskab ved Roskilde Universitet (RUC). Han er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 1976, har en phd. i jura fra samme sted i 1998 og blev professor i Sociologi i 2006. Han er oprindeligt uddannet maskiningeniør.

I 2010 udgav han bogen »Frygtens ret« (Hans Reitzels Forlag). Tidligere har han udgivet en række bøger og artikler om retsfilosofi, etik, ret, anerkendelse og social retfærdighed.