NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU-debatten i Danmark tog en ny drejning i juni i år, da Kommissionens forslag om øget økonomisk samarbejde kom til behandling på et EU-topmøde i Bruxelles den 17. juni. En buket af procedurer om kontrol og sanktioner skal, hvis det står til Kommissionen, gennemføres for at sikre, at medlemslandene holder sig på en bestemt økonomisk kurs.
At Kommissionen ønsker et øget økonomisk samarbejde, der strækker sig helt til medlemslandenes prioriteringer på finansloven, og at det skal bakkes effektivt op af stramme regler, er der for så vidt ikke noget nyt i. Det nye er, at der nu er mulighed for, at EU tager markante skridt i retning af en fælles økonomisk politik, og at et politisk flertal i Danmark er parat til at gå med.
»Derfor har vi brug for en stærkere koordination af den økonomiske politik, og vi har også brug for at sætte nogle muskler bag.«
Denne stærke udmelding fra regeringen fik prompte opbakning fra Folketingets partier – minus Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der begge krævede folkeafstemning om dÈt, de betegner som en omgåelse af folkeafstemningen om euro'en i 2000. Et krav, som også Folkebevægelsen mod EU fremførte.
EU-topmødet skulle tage stilling til en skitse fra Kommissionen, og fra en arbejdsgruppe under formanden for forsamlingen af medlemslandenes stats- og regeringschefer (Det Europæiske Råd), belgieren Herman van Rompuy. Men til slut lå en temmelig uklar topmødetekst, der gjorde det svært at gennemskue, hvilke forslag, der overlevede topmødets kritiske blik, og som derfor vil blive fremlagt som konkret forslag senere på året.
Det mest omdiskuterede forslag før topmødet var Kommissionens idÈ om at medlemslandene skal fremlægge en første skitse til finanslov i god tid før finanslovsforslaget kommer til behandling i de nationale parlamenter. På dette punkt kunne Kommissionen notere sig den klareste sejr. Fra og med 2011 vil medlemslandene diskutere hinandens finanslove i EU's ministerråd allerede i foråret, længe inden vedtagelse i parlamenterne. Har en regering til hensigt at føre en politik, som Kommissionen og det øvrige råd mener vil give problemer, kan de få en påtale.
»Der blev givet politisk grønt lys til at indføre nye procedurer, som kan sikre overholdelse af Stabilitetspagten«, siger talsmanden fornøjet.
Reglerne for stabilitetspagten har længe været et smertensbarn i EU i almindelighed, og for euro-landene i særdeleshed. De oprindelige regler var stramme. Kom et medlemsland i strid med reglerne, ville det føre lukt til bøde eller anden sanktion. Men da Tyskland og Frankrig fik problemer med at leve op til kravene i 2005, blev reglerne markant svækket. Nu er det op til Kommissionen at finde en måde at dreje skruen lidt tilbage igen, som har tilstrækkelig opbakning.
Et af virkemidlerne kan blive indefrysning af støttemidler fra EU til et medlemsland, som bryder reglerne. Her satte topmødet især Kommissionen til at overveje, hvordan dette virkemiddel kan udformes, så det ikke kun rammer de fattigste EU-lande, der modtager relativt stor støtte fra de såkaldte strukturfonde. Medlemslandene kan desuden blive pålagt at »omdirigere midler« for at »forbedre kvaliteten af de offentlige finanser« som det hedder i Kommissionens forslag, der blev fremlagt den 12. maj i år.
På dette område forsøgte Kommissionen at få opbakning til at pålægge medlemslande sanktioner, når de vurderes at være på vej til at overtræde reglerne, men altså før de rent faktisk gør det. Det skulle ske ved at kræve indsætning af et beløb på en spærret konto. Det forslag, erkender Kommissionens talsmand, faldt med et brag. Men man skal ikke tro, det er gjort med det.
»Der kan jo tænkes andre slags sanktioner, men jeg er ikke sikker på, hvordan vi vil gribe det an,« siger talsmand Altafaj Tardio.
»Der var enighed om at der er et behov for at styrke reglerne for økonomisk styring, men samtidig er der mange i medlemskredsen, som er forsigtige, og vil afvente mere præcise forslag«, siger han. Modstanden kommer især fra Storbritannien og Sverige, men også mange andre er tilbageholdende, herunder Danmark, vurderer han.
»Formanden van Rompuy's bemærkninger efter topmødet om, at nu skal alle gå videre i fællesskab, skal man tage meget alvorligt«, siger Kommissionens talsmand.
»Han var også meget afvisende over for at opbygge nye institutioner specielt for euro-landene. Det er for ikke at splitte EU for meget i to dele.«
Netop dette forsøg på at indføre skrappere regler for alle medlemslande, og ikke kun for euro-zonen, kan dog blive et problem for hele projektet. Kommissionen mener, at alle forslag kan gennemføres ved blot at ændre EU-lovgivningen. Det modsiges dog af adskillige eksperter, fra Iain Begg fra tænketanken Chatham House til Folketingets EU-oplysning, der mener, at landene uden for euro-zonen, herunder Danmark, ikke, kan udsættes for bindende krav eller sanktioner, hvis det kniber med overholdelsen af stabilitetspagten. I hvert fald ikke uden en traktatændring. Og hvis vejen mod øget økonomisk koordinering går gennem traktatændringer, kan det ikke ske uden en folkeafstemning i Danmark. Om det kommer så langt, afhænger især af forslagenes konkrete udformning.
Kommissionen vil fremlægge det første i slutningen af juni, og et andet i september.