EU kriminaliserer racisme – når den er en trussel

EU slår til lyd for menneskerettigheder, men ytringsfrihed må vige for hensyn til mindretalsbeskyttelse. Samtidig bliver terrorbekæmpelse et argument for at begrænse fri og ukontrolleret kommunikation.
Af Åge Skovrind
11. marts 2010

I december 2008 vedtog EU en lovtekst om at bekæmpe racisme og fremmedhad. Beslutningen forpligter medlemslandene til at kriminalisere visse former for racistisk adfærd.

I dag defineres og straffes racisme meget forskelligt fra land til land, og derfor tog det mange år før man blev enige om et kompromis. I det oprindelige forslag var der lagt op til at kriminalisere flere handlinger, og der var krav om en maksimumstraf på mindst to års fængsel.

Der er tale om en såkaldt rammeafgørelse, det vil sige at de enkelte lande skal indarbejde den i sin egen lovgivning. Det skal ske senest 28. november i år. For det andet er der en vigtig tilføjelse, nemlig at handlinger (kun) skal forbydes hvis den er »rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse, når disse handlinger udføres på en måde, som er egnet til at opfordre til vold eller had mod denne gruppe eller et medlem heraf.«

Dansk lov uændret

Under forhandlingerne blev det diskuteret om EU-afgørelsen ville tvinge Danmark til at ændre sin lovgivning, det vil sige skærpe den såkaldte racismeparagraf. For at undgå det fik den danske regering indføjet en særlig klausul om at medlemslandene kan »vælge kun at straffe adfærd, der enten udøves på en måde, der sandsynligvis vil forstyrre den offentlige orden, eller som er truende, nedværdigende eller forhånende.«

Den nye EU-lovgivning vil derfor ikke tvinge Danmark til at stramme sin nuværende lovgivning. Især Tyskland havde ønsket en stærkere harmonisering af strafferammerne, men indtil videre fortsætter praksis, for eksempel i forhold til benægtelse af holocaust, med at være meget forskellig fra land til land (se side 2-3).

Det er imidlertid ikke kun beskyttelse af mindretal som giver EU anledning til at sætte grænser for ytringsfriheden.

For en sikkerheds skyld?

Med henvisning til bekæmpelse af terrortruslen er der siden angrebet den 11. september 2001 på World Trade Center sket en betydelig styrkelse af det retspolitiske samarbejde i EU. Den foreløbige kulmination er Lissabon-traktatens nye regler om at EU med flertalsbeslutninger kan fastsætte strafferammen for en række forbrydelser af international karakter.

Borgerretsgrupper advarer om at myndighedernes overvågning og registrering af telekommunikation, og frygten for at blive stemplet som potentiel terrorist-sympatisør, vil skræmme folk fra at ytre sig kritisk.

Samtidig pålægger EU sine medlemslande at udlevere statsborgere til retsforfølgelse i et andet EU-land – i en række tilfælde også selv om 'forbrydelsen' ikke er ulovlig i ens eget hjemland.

Således blev en dansk statsborger og en tysk statsborger i februar 2009 udleveret til anklagemyndigheden i Tyskland, fordi de her er anklaget for at have udgivet og distribueret cd'er med stærkt racistiske budskaber og benægtelse af holocaust. U

Ytringsfrihed og dansk lov

I den danske straffelov begrænser både blasfemiparagraffen og racismeparagraffen ytringsfriheden. Forskellen er især at førstnævnte retter sig mod de religiøse følelser, mens sidstnævnte beskytter en gruppe af personer fra forhånelse eller nedværdigelse.

Ytringsfrihed, Pressefrihed, Blasfemi, Racisme, Muhammed-sagen

Blasfemiparagraffen

Blasfemiparagraffen er det populære navn for ß140 i den danske straffelov. Der står følgende i paragraffen:

»ß140. Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.«

Paragraffen har kun én gang ført til en domsfældelse. Det var i 1938 i en sag om forhånelse af den jødiske religion.

Racismeparagraffen

Racismeparagraffen er det populære navn for ß266 b i den danske straffelov. Den indgår i Straffelovens kapitel 27 om Freds- og ærekrænkelser:

ß266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år.

Bestemmelsen stammer fra 1939, hvor den blev indsat for at beskytte de danske jøder. Ordlyden blev ændret i 1971 ved indarbejdelsen af FN's konvention om afskaffelse af racediskrimination.

I adskillige sager er der afsagt dom for overtrædelse af racismeparagraffen. Blandt andet blev Morten Messerschmidt og tre andre medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom i 2002 idømt 14 dages betinget fængsel for en annonce med teksten: »Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os.«

Muhammed-tegningerne

...var ikke en overtrædelse af de to paragraffer, konkluderede Rigsadvokaten i en undersøgelse fra marts 2006. Et centralt afsnit i afgørelsen er dette:

»Tegningen (Kurt Westergaards tegning, red.) kan – hvis Muhammed opfattes som et symbol på islam – forstås sådan, at der er udøvet vold eller bombesprængninger i islams navn. Tegningen kan derfor ses som et indlæg i den aktuelle debat om terror og som et udtryk for, at religiøs fanatisme har ført til terrorhandlinger.

Forstået på denne måde kan tegningen ikke anses for at udtrykke foragt for profeten Muhammed eller for religionen islam, men som udtryk for kritik af islamiske grupper, der med henvisning til religiøse argumenter begår terrorhandlinger. Ved denne forståelse er der klart ikke tale om en overtrædelse af straffelovens ß140.

I forhold til racismeparagraffen udtalte Rigsadvokaten: Der er »ikke noget holdepunkt for at antage, at det har været hensigten med tegning 2 at fremstille muslimer i almindelighed som voldsudøvere eller tilhængere af vold eller endda som terrorister.«