EU diskuterer mere 'klimavenlig' landbrugsstøtte

EU satser på at landbruget skal producere mere biomasse og holde kulstof i jorden. Handel med klimakvoter er måske også på dagsordenen.
Af Åge Skovrind
5. januar 2010

Modsat resten af verden er landbrugets 'bidrag' til drivhuseffekten både i EU og i Danmark blevet væsentligt mindre siden 1990, især på grund af miljøkrav og (heraf følgende) mindre brug af kunstgødning. En anden vigtig forklaring er at antallet af kvæg er faldet markant i EU.

EU bruger cirka en tredjedel af sit budget til landbrugsstøtte. De fleste af pengene ender i lommerne hos de største jordejere, uanset hvad jorden bliver brugt til. En række miljøkrav skal overholdes, men støtten bliver ikke givet for at fremme en bestemt type af landbrug. Her er det markedskræfterne der bestemmer udviklingen.

Braklægning

Tidligere var landbrugsstøtten direkte knyttet til produktionen, og landmændene var garanteret en fast pris for bestemte produkter. Siden er landbrugsstøtten blevet afkoblet produktionen. Omlægningen er sket ud fra økonomiske overvejelser – markedet blev oversvømmet med en masse produkter som ikke kunne sælges. Mange finder det absurd at landmændene nu i stedet får en masse penge, blot fordi de ejer et stykke jord, men for miljøbelastningen og for landbrugets klimabelastning har det været en fordel.

Men for klimaet er det ikke holdbart at være et biprodukt af de økonomiske prioriteringer.

Det viser de skiftende EU-regler for braklægning. I 1992 indførte EU tvungen braklægning for at begrænse produktionen. I Danmark betød det i 2007 at 150.000 hektar var taget ud af landbrugsdrift. Det var godt for miljø og klima. Men på grund af fødevarekrisen har EU nu afskaffet kravet om braklægning, og størstedelen af brakjorden er igen under plov. Til skade for klimaet.

Store forskelle i europæisk landbrug

Der er en kæmpe forskel på hvordan landbrug ser ud i EU. Størrelsen på et gennemsnitslandbrug svinger fra 3-6 hektar i lande som Rumænien, Bulgarien, Grækenland og Polen til over 50 hektar i Danmark, Luxembourg, Tjekkiet og Storbritannien. EU har en stor eksport af færdige landbrugsvarer til resten af verden, mens foder i stor stil importeres fra tredjeverdenslande. Lande med en meget effektiv landbrugsproduktion – som for eksempel Danmark – er tilhængere af en mere liberal landbrugspolitik uden støtteordninger og forventer at kunne klare sig på et marked med fri konkurrence.

Sundhedstjek

I 2008 vedtog EU et såkaldt sundhedstjek af EU's landbrugsstøtte.

Det var ikke en stor reform, men den flyttede en mindre del af støtten over til 'udvikling af landdistrikter' – såkaldt modulation. Disse penge kan blandt andet bruges på klimaændringer og vedvarende energi.

Medlemslande har mulighed for at tage 10 procent af støtten ud og bruge den målrettet til at støtte blandt andet særlige typer af landbrug som er vigtige for beskyttelse af miljøet. Den danske regering har ikke hidtil ønsket at bruge denne mulighed med henvisning til landmændenes dårlige økonomi.

Kvoter på landbrugets drivhusgasser

En større reform af EU's landbrugspolitik står nu for døren (se artikel om EU's budget side 10). Her bliver en af de store diskussioner om der skal ske en yderligere omlægning af støtten, så den bliver mere målrettet, blandt andet for at reducere landbrugets udslip af drivhusgasser.

EU-Kommissionen udsendte i juli 2009 et arbejdspapir om landbrugets rolle i forhold til klimaforandringerne. Kommissionen peger især på mere produktion af biomasse og en forstærket indsats for lagring af kulstof i jorden.

EU's landbrugsministre mødtes i september 2009 til en uformel diskussion om landbrug og klima. Blandt andet diskuterede man muligheden for at udvide EU's system for handel med CO2-kvoter, så det også omfatter landbrugets klimaudledninger. Landbrugskommissær Mariann Fischer-Boel kaldte det en mulighed som bør overvejes, men advarede samtidig mod at pålægge landbruget for mange regler.