ARTIKLER


Den stille flugt fra Baltikum

Den økonomiske krise får tusinder af letter og litauere til at pakke kufferten og søge andre EU-lande. Dårlige nyheder for arbejdsforhold i både Øst og Vest, mener ekspert.
Af Kenneth Haar
22. maj 2010

»Før var det håb, der fik folk til at emigrere. I dag er det fortvivlelse. Jeg har boet i Litauen i mange år, og det er noget, man kan fornemme på gaden,« siger Charles Woolfson. Han er professor ved Linköping Universitet i Sverige og ekspert i vandrende arbejdskraft fra de øst- og centraleuropæiske lande. Han er særligt rystet over krisen i de baltiske lande, hvor en undersøgelse viser at hele 15 procent af den erhvervsaktive befolkning gerne vil emigrere.

Charles Woolfson peger på, at i Litauen er antallet af emigranter oppe på samme niveau som lige efter optagelsen i EU, og det finder han slående. Dengang fandt migrationen sted på baggrund af økonomisk fremgang i de baltiske lande. I dag er arbejdsløsheden eksploderet hjemme, og mulighederne er blevet ringere i modtagerlandene. Derfor mener Woolfson, at hvor emigration tidligere var et lovende løfte om en bedre fremtid, er det i dag det mindste af to onder.

Letland topper

Det er i Letland og Litauen, den stille flugt fra Baltikum er udtalt. I det tredje baltiske land, Estland, lander nettomigrationen ifølge officiel statistik omtrent på et nul, angiveligt fordi Estland's økonomi er mere solid. Statistikkerne for migration fra Letland og Litauen er usikre, men tendensen i 2009 er umiskendelig. I Litauen, som angiveligt har den mest præcise officielle statistik, er tallet steget fra knap 14.000 i 2008 til knap 22.000 i 2009. Korrigeret for indvandring, lander Litauen på et nettotab på 15.000 personer. Endnu mere dramatisk ser det ud for Letland, hvor krisen har kradset dybest. Hér anslår professor Mihails Hazans på universitetet i Riga, at 30.000 letter emigrerede i 2009, og vurderer endda, at tallet kan komme op på 100.000 over den tre-årige periode til og med 2011. Mange mennesker ud af en befolkning på kun 2,2 millioner mennesker.

Øjeblikkelig fattigdom

Migrationen er en flugt fra arbejdsløshed, og fra meget lave sociale ydelser:

»Bliver man arbejdsløs i Litauen, er det en dom på øjeblikkelig fattigdom, så selvom livet ikke er nemt i de gamle medlemslande, er mulighederne trods alt bedre,« siger professor Woolfson.

»Det er ikke underligt, at der kommer et stort træk fra Litauen, hvor regeringens svar på krisen har været brutalt. Der har været hårde nedskæringer på de offentlige udgifter, og lønnen er sænket drastisk,« siger han med henvisning til, at de offentlige udgifter er skåret ned med hele 30 procent i det forgangne år, og til at lønnen er skåret ned med mellem en tredjedel og halvdelen.

Søger mod Irland og Storbritannien

Den øgede emigration fra de baltiske lande kan mærkes i flere gamle EU-lande, og særligt i Irland og Storbritannien. I Storbritannien fordobledes antallet af arbejdstilladelser til letter i 2009, mens tilladelser til litauere steg med 30 procent, ifølge tal fra det britiske indenrigsministerium. Op mod 20.000 letter og litauere fik arbejdstilladelse i de første ni måneder af 2009 i Storbritannien, ifølge professor Hazans.

Irland tog i 2009 imod 4.000 letter og ca. 3.000 litauere. Dermed modtager Irland og Storbritannien omtrent halvdelen af emigranterne fra Letland og Litauen.

Interessen for Danmark er relativt lav, men tendensen er en kraftig stigning. Antallet af litauere, som fik îopholdskort med henblik på lønarbejdeî var 459 i 2008. Det steg i 2009 til 1.031, altså mere end en fordobling. Dermed flytter litauerne op på en fjerdeplads efter Polen, Tyskland og Rumænien.

Antallet af letter steg fra 206 i 2008 til 515 i 2009 – også mere end en fordobling.

Pres på arbejdsforhold

Charles Woolfson mener, at den øgede migration også kan ses i andre nye medlemslande i Central- og Østeuropa. Under indtryk af finanskrisen og nedgangen i byggeriet, vendte mange îøstarbejdereî ganske vist hjem en kort overgang, men det var blot for at konstatere, at tilværelsen er blevet sværere at få til at hænge sammen. Derfor vender de om igen.

»Selvom der er krise også i de gamle EU-medlemslande, og der ikke længere er de samme muligheder i f.eks. byggeriet, så er et liv på det grå eller sorte arbejdsmarked i f.eks. Irland, Storbritannien eller Danmark, trods alt bedre end livet derhjemme,« siger professoren.

»Det er dårlige nyheder for arbejdsforhold i både nye og gamle medlemslande,« slutter han.