Danmark burde være mindst dobbelt så stort

Dansk landbrug har ikke blot med Danmark at gøre. For at opretholde den danske fødevareproduktion importerer vi soja og palmeolie fra et landareal så stort som Danmark. Men det regnes ikke med i det danske klimaregnskab.
Af Erling Böttcher
5. januar 2010

Køerne bøvser og prutter, og det belaster klimaet og medvirker til det samlede danske C02 udslip. Det er efterhånden velkendt. Mindre kendt er det at produktionen i det danske landbrug også belaster klimaet globalt og i andre lande. Det er fordi vi har en stor kødproduktion.

Til denne produktion importeres der foder, især soja-bønner fra Sydamerika.

Dansk landbrug er i dag en højst global affære. Hvor danske landmænd tidligere var næsten selvforsynende med foder til husdyrene, importeres i dag store mængder foder. Det gælder de proteinrige sojabønner der anvendes i foder til svin, kyllinger og kvæg.

I 2004 importerede dansk landbrug 1,7 mio. tons sojakage fra Sydamerika. Hovedparten, ca. 85 procent, kommer fra Argentina der har satset voldsomt på sojadyrkning.

Importen viser at naturen i et land er påvirket af produktions- og forbrugsmønstre i andre lande. Men internationaliseringen går videre. Næsten 90 procent af indtjeningen på svinekød kommer fra eksport til japanske, amerikanske og europæiske forbrugere, der således har en indirekte indflydelse på den danske miljøtilstand. Svinene selv optager ikke megen plads, men mængden af gylle der spredes på markerne, belaster den danske natur, klimaet og vandmiljøet.

Flest svin pr. indbygger

Dansk landbrug er blandt verdens mest højteknologiske og effektive. Knap to tredjedele af Danmarks areal er opdyrket, hvilket er en af de højeste andele i Europa. Den danske svineproduktion er på 25 mio. slagtesvin årligt med en stigende tendens. Målt pr. indbygger er det verdens højeste efterfulgt af Holland, der producerer 1 slagtesvin pr. indbygger mod Danmarks 5. Danmark har også en relativ høj produktion af kvæg (mejeriprodukter) og fjerkræ.

Danskerne spiser næsten tre gange så meget kød som den gennemsnitlige verdensborger. Omkring en fjerdedel af den mad vi forbruger, er importeret udefra, og importen har været stigende i de senere år. Derved sætter vores madforbrug fodaftryk over hele kloden.

Burde være dobbelt størrelse

Danmarks forbrug af soja sætter et samlet fodaftryk på størrelse med knap to gange Sjællands areal, ifølge rapporten Madens globale fodaftryk, udgivet i 2006 af Verdensnaturfonden i Danmark.

En anden meget stor importvare til dansk fødevareindustri er palmeolie der bruges som 'vegetabilsk fedt' i forarbejdede fødevarer som chokolade, is, kage, margarine, mayonnaise og færdigretter. Herudover bruges palmeolien til at fremstille shampoo, kosmetik, sæbe, vaskemidler og maling. Som sojabønnerne dyrkes også palmeolien i store plantager især i Malaysia og Indonesien, og ofte på bekostning af tidligere regnskove. Danmarks forbrug af palmeolie sætter et samlet fodaftryk, som mindst er på størrelse med arealet af Lolland og Falster, ifølge Verdensnaturfonden.

Alt i alt burde Danmark være dobbelt størrelse hvis Danmark alene skulle lægge areal og klimabelastning til vores landbrugsindustri. Men andre skøn siger mindst 8 gange så stort hvis man medregner al produktion og forbrug.

Det økologiske fodspor

Begrebet 'det økologiske fodspor' blev introduceret i starten af 1990'erne og anvendes af en række miljøforskere og -aktører, til at illustrere hvor bæredygtig verdens og de enkelte landes udvikling er. Et lands fodspor angiver det samlede globale areal der er nødvendigt for at dække befolkningens forbrug. Hver dansker har et beregnet økologisk fodspor på 6,4 hektar, udregnet i 2001. Det svarer til at den danske befolkning til sammen beslaglægger et areal på 34 mio. hektar, hvilket er otte gange mere end Danmarks landareal.

Ingeniørforeningen i Danmark har udgivet en klimaplan, hvori man anslår at Danmarks CO2-belastning globalt set er cirka dobbelt så stor som man ellers regner med, hvis man alene ser på virkningerne inden for landets grænser.

Får ikke mere mad ud af det

Soja er fyldt med proteiner og dermed en billig proteinkilde til fjerkræ, svin og kvæg der kræver hurtig vækst med henblik på at producere store mængder kød, æg og mælk. Men der bliver egentlig ikke mere mad ud af det. Det skyldes at der bruges lige så meget protein som der kommer ud af det i de animalske produkter. Så ud fra et klimahensyn burde man i stedet spise retter med sojabønner, i stedet for at gå omvejen og lave vegetabilsk protein om til animalsk protein.

Det meste af sojaen i Latinamerika er fra det multinationale firma Monsanto, hvis sojaplanter netop er modstandsdygtige over for firmaets eget kendte ukrudtsmiddel Roundup. Det har ført til en stor stigning i forbruget af netop dette ukrudtsmiddel i Sydamerika.

Soja i stedet for regnskov

Globalt anslås at så meget som 97 procent af den producerede soja nu anvendes til foder.

Efter krisen med kogalskab forbød EU al anvendelse af benmel og andre animalske biprodukter i landbrugs-foder og det har yderligere drevet efterspørgslen i vejret efter soja.

Samlet set bruger EU 14 millioner hektar jord uden for EU til at få produceret sit sojabehov, især i Brasilien og Argentina.

Soja-produktionen i Sydamerika er mere end fordoblet de sidste 15 år. Omkring 16 procent af Amazonas skov og 60 procent af den brasilianske skovsavannes enorme græsarealer er allerede gået til sojadyrkningen. Fortsætter det på samme måde, vil 40 pct. af Amazonas-regnskoven være erstattet af soja-produktion i 2050, anslår miljøorganisationen Greenpeace. u

Er Danmark en duks?

Danmark er et rigt land med deraf højt forbrug af ressourcer og dermed også højt træk på miljø og natur. Mange forskere og miljøorganisationer har udformet beregningsmodeller der kan vise hvor de enkelte lande står. Generelt ligger Danmark i den tunge ende.

Indikatoren DMI, 'direkte materiale input', viser hvor mange ressourcer der er anvendt til at producere vores forbrug. Her ligger Danmark sjette sidst ud af 28 europæiske lande. Indikatoren 'det økologiske fodspor' viser hvor meget vi trækker på det globale miljø, og her ligger Danmark niende sidst ud af 147 lande.

Bedre ser det ud for standarden ESI, som et indeks for bæredygtighed. Her er Danmark nummer 26 ud af 146 lande. Det skyldes, at der i ESI udover ressourceforbrug og miljøtilstand også vægtes hensyn til miljøregulering, vidensniveau og økonomisk velstand – tre områder hvor Danmark klarer sig godt.