ARTIKLER


Åbenhed efter 29 års arbejde

Det var EU-parlamentets ret til at godkende eller afvise en ny Kommission, der førte til beslutningen om endelig at offentliggøre navnene på Kommissionens rådgivere, skriver tidligere MEP Jens-Peter Bonde.
Af Jens-Peter Bonde
7. oktober 2010

Europa-Parlamentet er ikke et rigtigt parlament, som vedtager love og udnævner regeringen, som Folketinget. Men det enkelte medlem af Europa-Parlamentet kan have større indflydelse på lovenes indhold end hele Folketinget tilsammen!

Hvordan kan man forklare dette paradoks?

Europa-Parlamentet skal godkende den Kommission, som statsministrene har udpeget. Den udpegede Kommissions-formand mødes derfor med Parlamentets forskellige grupper før udnævnelsen. Her kan gruppeformændene fremlægge deres ønsker og få forskellige indrømmelser, fordi formanden gerne vil vælges med et stort flertal. Den mulighed er det lykkedes mig at bruge til at åbne for offentlig indsigt i Kommissionens møder, og til endelig at få begyndt offentliggørelsen af navnene på medlemmerne af Kommissionens arbejdsgrupper (herunder ekspertgrupper, red).

Prodi: Kommissionens møder

Da den tidligere italienske ministerpræsident Romano Prodi skulle have sin Kommission godkendt af parlamentet i 1999, lovede han mig, at offentliggøre dagsordener og referater fra Kommissionens møder. Dagsordenerne fandtes tidligere kun på fransk og var hemmelige, som referaterne.

Embedsmændene var rasende. De fremstillede en ny type dagsordener og referater, hvor kun nogle af punkterne var med, og hvor referaterne var meget tynde. En dag trak jeg ham til side, og viste ham den måneds referater, hans embedsmænd havde sendt til mig, og de 100 siders rigtige referater fra den samme måned, som jeg havde fået under hånden af en venlig embedsmand.

»Mamma mia!« udbrød Prodi.

Det blev så titlen på en lille bog, hvor jeg fortæller om kampen for åbenhed i EU.

Efter fire år lykkedes det Prodi at indfri løftet fra tiltrædelsen. I dag kan dagsordener og referater ses på denne adresse: http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/ojOverview.cfm?CL=en

Barroso: Arbejdsgrupperne

I 2004 skulle den portugisiske ministerpræsident, José Manuel Barroso, udnævnes. Jeg blev kaldt til samtale på hans kontor, hvor jeg bad ham udlevere den hidtil hemmeligholdte liste over arbejdsgrupper i Kommissionen.

Jeg fortalte om hans forgængeres vanskeligheder med at få embedsmændene til at parere ordrer. Det tog også Prodis forgænger, Jacques Santer, fire år at udlevere den da fortrolige telefonbog over Kommissionens ansatte.

Så trådte Barroso i karakter og bad Kommissionens generalsekretær om at udlevere listen til mig straks. Næste dag kl. 8 fik jeg så listen med i alt 3.094 indtil da hemmeligholdte arbejdsgrupper (herunder ekspertgrupper, red).

Barroso lovede mig også listen med navnene på rådgiverne i de mange arbejdsgrupper. Over en middag spurgte han, om jeg ikke var glad for de mange navne. Jeg måtte fortælle, at jeg ikke havde fået listen over rådgiverne, som han havde bedt sine embedsmænd ekspedere.

Jeg skulle straks få den.

Nogle uger efter fik jeg i stedet et håndskrevet brev, hvor han beklagede, at han alligevel ikke kunne udlevere navnene på grund af data-beskyttelse.

Jeg rejste afslaget på et koordinator-møde i budget-kontrol-udvalget og fik enstemmig opbakning til at insistere på navnene. Vi blev også enige om at true med at sende eksperternes rejsebudget i reserven, så rejsepengene først blev frigivet, når vi fik navnene.

Nu var det alvor for Kommissionen. Møderne ville stoppe, hvis de ikke slap informationerne. Så bøjede de sig, og lovede et register med alle navne, som skulle være færdig 1. januar 2009.

Registret findes nu på dette link: http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/

Det er ikke fuldstændigt. En række arbejdsgrupper mangler, og under en række grupper mangler personnavnene. Men det er en god begyndelse, og det er blot et af talrige eksempler, som viser, at parlamentsmedlemmer kan gøre en forskel.

Skæv sammensætning af udvalg

Kommissionen kan bruge sammensætningen af arbejdsgrupper til at fremme deres egne interesser. De kan håndplukke rådgivere, som de er enige med.

I en af mine første sager om en arbejdsgruppe om den grafiske industri var kun arbejdsgiverne repræsenterede. Ikke en eneste fra fagbevægelsen.

I det rådgivende udvalg om tobak var der 12 repræsentanter for tobaksavlerne, 6 fra industrien, 6 fra handelen, en fra forbrugerne og en fra fagbevægelsen – men ikke en eneste fra EU' s sundhedsvæsener.

Da klimapolitikken skulle udarbejdes, kom alle råd fra multinationale selskaber. Miljøorganisationerne var svagt repræsenterede i det rådgivende udvalg.

De rådgivende udvalg finansieres af skatteyderne. Derfor har vi også krav på at kende deres sammensætning, deres mødedagsordener og referater. Al information bør ligge på nettet, som i USA.

I mit 29-årige EU-liv har jeg aldrig kunnet få den fulde information om arbejdsgrupperne. Kommissionens generalsekretær har siddet på mit kontor og forklaret, at de ikke kender sammensætningen af de forskellige udvalg. De ved ikke, hvem de udbetaler rejsegodtgørelserne til! Den samme ekspert kan derfor få rejsegodtgørelser og dagpenge for forskellige møder de samme dage. Kommissionen kan ikke kontrollere det, forklarede generalsekretæren. Det horrible svar var baggrunden for den enstemmige opbakning i budgetkontroludvalget til at forlange navnene.

Det er nu seks år siden, jeg fik løftet. Det er stadig ikke gennemført fuldt ud. Hvad ønsker de at skjule?

Ekspertgrupperne i tal

Antallet af grupper, der rådgiver Kommissionen om bl.a. forslag til ny EU-lovgivning har været svært at afgøre med sikkerhed for udenforstående i årtier. Først i begyndelsen af 2009 lancerede Kommissionen et register. Dette er dog stadig ufuldstændigt. Nedenstående tal bygger på opgørelser på baggrund af information fra Kommissionen i perioden 2008-2010.

Antal ekspertgrupper i Kommissionens register: 1.041 (august 2010)

Grupper med kun embedsmænd fra medlemslandene: 54 %

Grupper med deltagelse fra organisationer, erhvervsliv, akademikere m.m: 46 %

Grupper med deltagelse af repræsentanter for erhvervslivet: 32 %

Antal grupper domineret af repræsentanter for erhvervslivet: 110

Antal grupper med kun repræsentanter for erhvervslivet: 40

Antal grupper, hvor vigtig information ikke er offentligt tilgængeligt: 81

Antal grupper domineret af erhvervslivet under kommissæren for industri: 39

Antal grupper domineret af erhvervslivet under kommissæren for det indre marked: 11

Antal grupper domineret af erhvervslivet under kommissæren for landbrug: 29

(Tal fra Yiorgos Vassalos/ALTER-EU)

Jens-Peter Bonde er forfatter, redaktør af euabc.com og var medlem af Europa-Parlamentet fra 1979-2008, først for Folkebevægelsen, og for JuniBevægelsen fra 1994.

Han var formand for flere EU-kritiske grupper i parlamentet i en stor del af perioden.