ARTIKLER


Storkunden for Israels våben

Den næstvigtigste kunde hos Israels militærindustri er EU-landene. De har i løbet af de sidste 5 år købt israelske våben for 2,5 milliarder, og alene i 2007 eksporteret for 1,5 milliarder kroner.
Af Erling Böttcher
12. juni 2009

En god handel er når begge parter går glade derfra, siges der. Det er tilfældet for samhandelen om militært udstyr mellem Europa og Israel. EU har udviklet sig til at være en rigtig god kunde hos den boomende israelske våbenindustri, mens hverken krigshandlinger, oprør eller EU's adfærdskodeks for våbeneksport har været til hinder for at EU har et stigende salg af våben til Israel.

Den israelske militærindustri er en succeshistorie med stærkt stigende vækst og eksport. Ifølge det svenske internationale fredsforskningsinstitut SIPRI – som følger våbenhandelen i verden – er Israel nu nummer fire på listen over verdens våbeneksportører. Kun overgået af EU, USA og Rusland, i nævnte rækkefølge.

Hvem køber så ind i Israels våbenindustri?

Ingen begrænsninger

Indien er Israels vigtigste våbenkunde, men herefter følger EU (se tabel 1). På de følgende pladser er det tyrkerne og amerikanerne som er Israels kunder.

Hos den næstvigtigste kunde, EU, er det 13 ud af de 27 lande som tegner sig for importen fra Israel. Grækenland og Rumænien ligger i spidsen med våbenindkøbene i Israel.

Våben er et industriprodukt og det har i kraft af aftalerne med Israel helt fri adgang til EU's indre marked. Der er ingen begrænsninger for hvad og hvor meget der må importeres til EU. Lidt anderledes er det med eksport af våben ud af EU. Her er der godt nok ikke EU-regler for eksport, men man enedes dog i 1998 om et fælles ikke-bindende adfærdskodeks for våbeneksport.

I kodekset står blandt andet at våben kun må eksporteres til lande som overholder internationale traktater og aftaler og respekterer menneskerettighederne. Det kritiserer mange Israel for ikke at gøre. Men EU eksporterer meget militært udstyr til Israel.

28 eksporter afvist

I kraft af våbenkodekset skal virksomhederne ansøge om licenser til at sælge våben til Israel. For året 2007 blev der i alt indsendt 1046 ansøgninger i de enkelte lande om at måtte eksportere til Israel. Kun 28 af dem blev afvist med henvisning til bl.a. menneskerettigheder og hensynet til regional stabilitet. De resterende 1018 licenser blev udstedt.

I penge betyder det at europæerne i året 2007 solgte for 1,5 milliarder kroner våben til Israel. Det fremgår af den seneste oversigt over våbeneksporten fra EU, udgivet i december 2008 (se tabel 2). Der er tale om ammunition til bomber og sprænghoveder, om håndvåben og om militærfly og flymateriel, fremgår det af årsberetningen.

Frankrig er storleverandør og står for to tredjedele af eksporten (940 millioner kroner). Herefter følger Tyskland og Rumænien med henholdsvis 211 og 124 millioner kroner. u

Israels våbeneksport 2003-2008

(i millioner danske kroner)

Indien 3.186

EU i alt 2.559

Tyrkiet 2.402

USA 1.534

EU fordelt på medlemmer:

Grækenland 672

Rumænien 638

Holland 291

UK 224

Spanien 168

Polen 162

Italien 134

Tyskland 112

Portugal 50

Slovenien 34

Frankrig 28

Ungarn 28

Finland 17

(Kilde: Stockholm International Peace and Research Institute, SIPRI, database over våbenhandler.)

Europæisk våbeneksport til Israel 2007

(IO millioner danske kroner)

Frankrig 940

Tyskland 211

Rumænien 124

Storbritannien 51

Belgien 40

Spanien 33

Polen 29

Tjekkiet 21

Bulgarien 18

Slovenien 12

Holland 1

Slovakiet 0,5

Grækenland 0,2

Østrig 0,09

Ungarn 0,08

Ialt.481

(Kilde: Årsberetning for EU's våbeneksport, dec.2008. Tallene er for året 2007.)