NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
For Dan Jørgensen bliver arven svær at løfte efter den tidligere spidskandidat Poul Nyrup Rasmussens supervalg i 2004, hvor hele 5 socialdemokrater kom i EU-Parlamentet. Men engagementet er i top. Det daglige arbejde i EU-Parlamentet lægger Dan Jørgensen især i Miljøudvalget og i Budgetkontroludvalget. Her udpeger han sine sejre, som er kemikalielovgivningen og mere kontrol med EU's budget. Hvad der til gengæld ikke er en sejr er at EU's landbrugspolitik stort set består som den gjorde ved sidste valg til EU-Parlamentet.
»Jeg har sikkert før valget sagt hundredvis af gange at landbrugspolitikken bør afskaffes.« Problemet er blot at netop det har EU-parlamentarikerne ikke nogen magt over.
Det gælder for Dan Jørgensen om at få gennemført Lissabon-traktaten, som vil give EU-Parlamentet medindflydelse på landbrugspolitikken. Han afviser at EU-Parlamentet er den mest venlige institution for landbrugsstøtten fordi mange medlemmer tager hensyn til deres valgkredse.
»Selvfølgelig vil det nytte at vi kan komme til at kæmpe om det,« ræsonnerer han.
Da statsminister Anders Fogh Rasmussen så ud til at komme i tvivl om der nu også skal laves en ny folkeafstemning om euroen fik Sofie Carsten Nielsen arrangeret en egen afstemning - på nettet. 16.608 deltog. Af dem stemte 66 procent for et ja, og 34 procent for et nej til at udskifte kronen.
Det er ja'et som sådan som præger hendes holdning til EU. På sin hjemmeside, på Facebook, og i blogs fremholder hun sit medlemskab af Nyt Europa som hun kalder for »en meget pro-EU forening« og skriver at de Radikale er Danmarks mest EU-ambitiøse parti.
Retspolitik er et område hvor hun finder sig mere på bølgelængde med holdningerne i EU-Parlamentet end her hjemme:
»Den personlige overvågning er på vej ud på et overdrev. Der er en anden opmærksomhed og interesse for det område i Parlamentet end i Danmark. Det danske forbehold har haft betydning for at de Radikale ikke har kunnet sætte en bedre dagsorden på retspolitikken, plus at vi ikke har haft plads i de rigtige udvalg i Parlamentet. Det kan jeg godt tænke mig at få lavet om på.«
Sundhedspolitik, og særlig patientrettigheder er et andet område som Sofie Carsten Nielsen vil engagere sig i, hvis hun bliver valgt:
»Patientrettigheder er muligvis noget som giver problemer for hospitalerne og systemet, men mit udgangspunkt vil være at tage udgangspunkt i det enkeltes menneskes rettigheder,« siger hun.
Ved sidste valg i 2004 fik Konservative valgt Gitte Seeberg der midtvejs valgte at forlade EU-Parlamentet for at gå ind i partiet Ny Alliance. Ingen succeshistorie, men det skal der rettes op på. Nu stiller partiet op med sin tidligere partiformand i spidsen, lige som ved valget i 1994 hvor Poul Schl¸ter fik masser af stemmer.
Selv mener Bendt Bendtsen da også at have kvalifikationerne i top for et fremtidigt job som medlem af EU-Parlamentet: Efter 7 år som vicestatsminister og økonomi- og erhvervsminister har han et godt netværk:
»Faktisk var jeg den som havde siddet længst i Ministerrådet, da jeg stoppede,« siger han, men er ikke bange for at en post som EU-politiker vil være et tilbageskridt.
»Jeg er godt klar over at det er en anden klinge, jeg skal køre på. Men Parlamentet bliver vigtigere og vigtigere.«
Udvalgene om industri, transport og energi er der hvor Bendt Bendtsen helst vil lægge sit arbejde i EU-Parlamentet.
Margrete Auken er politisk veteran men har også i høj grad været med til at præge sit partis holdninger i en ny og EU-positiv holdning.
Det kom tydeligt til udtryk da Margrete Auken som nyvalgt EU-parlamentariker trak sig selv og sit parti fra Parlamentets venstrefløjsgruppe (GUE/NGL) til Den Grønne Gruppe.
Tilknytningen til De Grønne er noget hun fremhæver når talen falder på arbejdsforholdene i Parlamentet og den enkelte politikers indflydelse:
»Alene er man ingenting, man får kun betydning ved at arbejde sammen i en partigruppe. Det var fuldstændigt håbløst da jeg sad i venstrefløjsgruppen som er delt op i delegationer, og hvor man ikke arbejdede sammen.«
Men det var vel et politisk valg fra din side at gå til Den Grønne Gruppe?
»Jo, men det handler også om måden som man arbejder på.«
Udover klima- og miljøsager nævner Margrete Auken udviklings- og udenrigspolitik som områder hun interesserer sig for:
»I det hele taget er der brug for større solidaritet, og en mere samlet politik fra EU's side. I Israel-Palæstina-konflikten er Danmark et af de helt forfærdelige lande, helt præget af den israelske regerings perspektiver. Men hvis man ser på Parlamentets resolution om Gaza, så er den langt bedre end Ministerrådets. Og Parlamentets holdning til udenrigspolitik får en betydning når det kommer til budgetindflydelse. Så er det ikke så lidt vi kan opnå.«
Hanne Dahl vil i EU-Parlamentet for at fortsætte debatten om selve rammerne for EU-samarbejdet. Hun vil fratage Kommissionen eneret på at stille forslag, og sikre mere åbenhed i lovgivningen.
Ganske vist kommer Parlamentet ikke til at beslutte traktatændringer, men som parlamentsmedlem får man en talerstol i den debat som, efter Hanne Dahls klare opfattelse, ikke er slut – heller ikke selv om Irland bliver klappet på plads og Lissabon-traktaten træder i kraft.
»Det er vigtigt med en opposition, og at der er nogen som mig der kæfter op om hvordan det foregår.«
En af hendes vigtigste pointer er at medlemmerne af Parlamentet ikke siger hvad de mener, fordi lovene i stort omfang bliver til i kompromisser bag lukkede døre.
I det konkrete politiske arbejde vil ledetråden for Hanne Dahl være at sætte grænser for det frie marked.
»Kommissionen kommer hele tiden med forslag hvor det eneste hensyn er adgangen til det indre marked. Det har vi set med servicedirektivet og mange andre love som åbner op for mere liberalisering og privatisering. Jeg forstår ikke hvorfor Socialdemokraterne vil forsvare det. Det bliver nødvendigt at trække tænder ud af forslagene og sætte hensyn til miljø, sundhed og den offentlige sektor øverst,« siger hun.
Det var i januar 2007 at Søren Søndergaard afløste Folkebevægelsens mangeårige EU-politiker Ole Krarup. Tidligere sad han i Folketinget for Enhedslisten. Nu gælder det arbejdet i EU-Parlamentets retsudvalg og budgetkontroludvalg.
Søndergaard tøver længe, da NOTAT spørger om hans vigtigste sejr. For Folkebevægelsen mod EU er arbejdet i Parlamentet ikke et mål i sig selv, fordi endemålet er at få Danmark meldt ud af EU. Alligevel bærer noget dog Søndergaards signatur. Han var ordfører på den rapport fra retsudvalget som fik tilstrækkeligt mange stemmer til at lobby-registeret kunne blive en realitet. Det hele blev udvandet, men man fik taget hul på registeret frem for at det faldt, mener han.
Som medlem af budgetkontroludvalget er han ordfører på dele af Parlamentets godkendelse af EU's regnskab: Her støder han med egne ord på 'fantastiske ting'. For eksempel nægter Ministerrådet at oplyse om hvad det bruger sine penge til, under henvisning til en aftale fra 1970 om at Parlamentet ikke vil blande sig i Ministerrådets administrative udgifter. Men det vil Søndergaard gerne blande sig i.
På den anden side blander EU sig i en række spørgsmål, og her er jeg især optaget af retssikkerhed og bekæmpelse af international kriminalitet. Vi skal ud af Schengen-aftalen om de åbne grænser.
For Morten Messerschmidt er det helt overordnede mål med arbejdet i EU-Parlamentet at skabe bevidsthed om den suverænitetsafgivelse som hele tiden finder sted. Forslaget til EU-forfatning og den efterfølgende Lissabon-traktat er for ham de seneste eksempler på at EU overtager mere og mere magt fra de enkelte lande.
Allerhelst så han EU-Parlamentet nedlagt, og at den parlamentariske kontrol blev lagt i Folketingets Europa-udvalg, men så længe EU-Parlamentet eksisterer, er der brug for nogen til at »bide ja-partierne i haserne«.
»EU laver på nogle områder nogle gode og fornuftige ting, men EU fylder for meget i dag, og derfor skal vi have mindre EU. Det er det væsentligste,« siger han.
»Tiden er forpasset til at komme ud af EU, men EU skal blande sig mindre. Hver gang EU blander sig, slår vi en streg over demokratiet, for vi kan ikke lave en EU-lov om i Danmark, når alle de andre lande er med til at vedtage den.«
Morten Messerschmidt afviser ikke at der kan være behov for fælles regler om for eksempel forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse, men det skal ikke være en totalharmonisering som forbyder Danmark at indføre bedre regler.
Eliteuniversiteter som kan bidrage til en grøn evolution i Europa. I stedet for at sprede uddannelsesmidler ud over alle, skal vi fokusere på de bedste hjerner så de bliver i Europa. Sådan kan vi blive mere konkurrencedygtige, udvikle teknologi, gøre os mindre afhængige af forsyninger udefra og øge sikkerheden.
Fra dag 1 bebuder Venstres spidskandidat et KGB-filter for arbejdet i EU-Parlamentet. De tre bogstaver står for Konkret politik, Grænser for politik og Bæredygtig politik.
Han erklærer sig som varm, tilhænger af et forpligtende europæisk samarbejde, men man skal ikke politisere alt,« siger han.
»Det europæiske samarbejde skal fokusere på økonomi, sikkerhed og klima. Vi skal være meget varsomme når vi udvælger de områder som EU overhovedet skal beskæftige sig med.«
Jens Rohde vil væk fra symbolpolitik og overdreven regulering. Han siger nej til EU-støttede frugtordninger eller markedsføringsprojekter af det europæiske samarbejde.
Selv om reguleringen er gået for vidt, vil han ikke bruge kræfter på at rulle den tilbage.
»Realpolitisk er det umuligt. Det vil være skønne spildte kræfter som jeg ikke vil love. Så det giver ingen mening.«
Folk skal kunne se konkret nytteværdi ved EU, mener han. Det vil også skabe større valgdeltagelse.
Der skal trækkes klare grænser for hvor meget politik EU skal blande sig i. På den måde skal problemet med den stadig stigende EU-skepsis i den borgerlig-liberale lejr overvindes.