Sådan har Domstolen udvidet fortolkningen af EU-reglerne
En gennemgang af en række domme om flygtninge, indvandrere og opholdstilladelse
Af Staffan Dahllöf
11. februar 2009
Rettigheder med hjem
Singh-dommen (C-370/9) fra 1992 opkaldt efter den britiske statsborger Singh som var gift med en indisk mand. Han ville miste sin opholdstilladelse i Storbritannien da parret blev skilt, efter at de havde levet sammen i Tyskland. Men det var forkert, mente Domstolen.
Indebærer: Retten til familiesammenføring gælder også når en EU-borger vender hjem, og ikke kun ved arbejde i andre lande.
EU-borgere i eget land
Carpenter-dommen (C-60/00) fra 2002, opkaldt efter den britiske statsborger Carpenter og hans filippinske hustru, som ville blive udvist fordi manden hovedsageligt arbejdede i Storbritannien. Domstolen mente hun skulle have lov til at blive og passe mandens børn, fordi han ellers ikke ville kunne rejse som et led i sit arbejde som annoncesælger.
Indebærer: Retten til familiesammenføring for »vandrende arbejdstagere« gælder også for den som leverer tjenesteydelser fra sit eget land og kun »vandrer« af og til.
Ulovlig indrejse kan accepteres
MRAX-dommen (C-459/99) fra 2002 opkaldt efter en belgisk forening mod racisme, antisemitisme og fremmedhad, som ville få prøvet om mangel på visum er nok for afvise en EU-borgers ægtefælle fra et land udenfor EU. Det var det ikke, ifølge Domstolen.
Indebærer: Man kan kun afvises hvis man mangler visum og udgør en trussel for den »offentlige orden, sikkerhed eller sundhed«.
Motiv uden betydning
Akrich-dommen (C-109/01) fra 2003 opkaldt efter den marokkanske statsborger Akrich som blev udvist fra Storbritannien til Irland hvor hans britiske hustru havde fået arbejde. Parret Akrich ville med henvisning til Singh-dommen vende tilbage til Storbritannien efter det lovlige ophold i Irland. Det gav Domstolen dem ret til.
Indebærer: Der skal tages hensyn til respekten for familielivet, og det har ingen betydning at parrets motiv for midlertidigt at flytte til Irland var at undgå de britiske regler.
Arbejdsløse har også ret
Eind-dommen (C-1/05) fra 2007, opkaldt efter den hollandske statsborger Eind som rejste til Storbritannien for at arbejde sammen med sin datter som var statsborger i Surinam. Da de vendte tilbage, blev datteren nægtet opholdstilladelse i Holland fordi faderen på det tidspunkt manglede arbejde. Det var forkert.
Indebærer: En EU-borgers mangel på arbejde har ingen betydning for familiemedlemmers ret til at følge med ham eller hende hjem.
Opholdstilladelse ikke et krav
Metock-dommen (C-127/08) fra den 25. juli 2008, opkaldt efter en af fire afrikanere som blev gift med henholdsvis tyske, britiske og polske statsborgere. Afrikanerne havde fået afslag på asyl i Irland og skulle dermed udvises. Men afrikanerne skulle, ifølge Domstolen, have lov til at blive efter at have indgået æ med partnere med lovligt ophold. Dommen gik imod 11 lande som alle gik ind i retssagen på Irlands side. Foruden Irland var det Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Grækenland, Cypern, Malta, Holland, Østrig, Finland og Storbritannien.
Indebærer: Lovligt ophold er ikke en betingelse for familiesammenføring. Det er en omstødning af Akrich-dommen fra 2003, hvor begge parter havde haft lovligt ophold i en EU-stat. Domstolen begrunder sin nye vurdering med det nye direktiv (opholdsdirektivet) som var trådt i kraft efter Akrich-dommen:
»Eftersom dette direktiv på ingen måde indeholder en betingelse om forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat som pålagt i medfør af de irske bestemmelser, er disse bestemmelser ikke i overensstemmelse med fællesskabsretten.«
(Dommene kan læses i helhed på curia.europa.eu ved hjælp af navnene eller sagens nummer.)