NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den iranske gruppe Folkets Mujahedin (MKO) øjnede håb, da EF-Domstolen 12. december2006 annullerede beslutningen om optagelse af MKO på listen over terrororganisationer. Ifølge kendelsen havde EU ikke givet en tilstrækkelig begrundelse for sin beslutning. Derfor var den ugyldig.
Men MKO blev ikke fjernet. I stedet blev det i stilhed besluttet under et finansministermøde i slutningen af januar, at MKO bliver på listen.
I Danmark har Folketingets Europaudvalg ved flere lejligheder diskuteret sagen. I marts fik udenrigsministeren en næse for ikke at have inddraget udvalget efter dommen den12. december. I den afgivne beretning hedder det videre, at flertallet (dvs. S, RV, SF og DF) »må tage afstand fra ethvert tilløb til at afgøre konkrete sager ud fra EU’s almene udenrigspolitiske interesser. Optagelse og sletning af EU’s terrorlister må alene ske ud fra ønsket om at registrere organisationer/personer, hvor der foreligger begrundet mistanke om terrorvirksomhed«.
»Vi skal ikke stemple en gruppe som terrorister fordi den gør modstand mod et regime som vi har en interesse i at have et godt forhold til. Alle kan se at vi behøver en dialog med Iran, og at Iran er nøglen til en holdbar situation i Irak og Mellemøsten, hvis det overhovedet er muligt, men det skal ikke føre til at grupper, som kæmper med lovlige midler imod det iranske regime, skal sættes på en terrorliste,« siger han.
Europaudvalget tager ikke stilling til om MKO er en terrorgruppe eller ej.
»Det har jeg ikke forudsætninger for at vurdere, og Europaudvalget skal ikke være en overdomstol. Men vi har lov at have det synspunkt, at det ikke må være bekvemmelighedssynspunkter, der definerer terrorlisterne« siger Svend Auken.
Han ønsker ikke at udtale sig om hvem der fortjener at blive stemplet som terrorister. Afgørelserne herom sker ved hemmelige og enstemmige beslutninger i EU’s Clearing House hvor medlemsstaternes efterretningstjenester er repræsenteret. Virkningen af optagelse på listen kan bl.a. være indrejseforbud og indefrysning af økonomiske midler.
»Sagt generelt, så er der ingen tvivl om at det bliver brugt til at tilfredsstille fremmede regeringer. Det er geopolitiske, økonomiske og strategiske interesser, som spiller ind. Ofte er det jo de pågældende regeringer som beder om at få en gruppe stemplet som terrorister,« siger han og nævner som eksempel kurdiske grupper som den tyrkiske regering bekæmper.
Ben Hayes pointerer, at problemet starter på nationalt niveau. EU’s terrorlister bygger nemlig på de lister og beslutninger som er taget i medlemslandene. Men der kan ikke undgå at blive spekulationer fordi terrorstemplingen holdes hemmelig, understreger han:
»Alle medlemslande skal være enige, men vi aner ikke hvilke lande der kræver en gruppe sat på listen. Der er ingen referater af debatten. Ingen ved hvem der foreslår hvad, eller hvilke diskussioner der foregår«.
En af kritikerne var svenskeren Ulf Henricsson, afgående chef for den internationale observatørgruppe, som siden 2002 havde overvåget våbenhvilen mellem LTTE og regeringen i Colombo.
»Det var en forkert beslutning. LTTE og regeringen i Colombo indgik våbenhvilen i 2002 som ligeværdige parter. Hvis den ene part pludselig betegnes som en terrororganisation, er det ikke svært at se, at vi løber ind i vanskeligheder, udtalte Henricsson.
De tre EU-lande, Danmark, Sverige og Finland, blev herefter tvunget til at trække deres fredsmæglere tilbage fra Sri Lanka, hvor borgerkrigen er eskaleret dramatisk siden.
EU besluttede at indstille sin direkte økonomiske støtte til den nyvalgte Hamas-ledede palæstinensiske regering. I stedet forsøgte man at kanalisere hjælpen uden om regeringen. Ifølge FN betød det at hjælpen blev leveret mindre effektivt, fordi den blev fordelt på flere modtagere.
Efter den israelske invasion i Libanon i sommeren 2006 – som officielt var et svar på Hezbollahs tilfangetagelse af en israelsk soldat, krævede den israelske regering Hezbollah sat på EU’s terrorliste. 213 amerikanske Kongres-medlemmer bakkede kravet op. USA har i modsætning til EU stemplet Hezbollah som en terrororganisation.
»I betragtning af den følsomme situation tror jeg ikke, det er noget vi vil gøre noget ved nu,« svarede den finske udenrigsminister i august sidste år.
Dermed bekræftede han indirekte at beslutningen om terrorist eller ej er en politisk afgørelse afhængig af den konkrete situation.