Regeringen frygter sag om sociale ydelser

Domstolen kan åbne kontanthjælpskassen tidligere for EU-borgere. Måske fra dag ét.
Af Kenneth Haar
11. februar 2009

Endnu en varm kartoffel i dansk politik er på vej til behandling ved EU's domstol. Den handler om EU-borgeres ret til sociale ydelser i andre EU-lande, og selvom den udspiller sig i Tyskland, kan den berøre danske regler for f.eks. østarbejderes ret til kontanthjælp.

De to græske mænd Athanasios Vatsouras og Josif Koupatantze modtog i en periode i 2006 hvad der svarer til kontanthjælp i Tyskland, men pludselig blev kassen smækket i. Det fik de to grækere til at anlægge sag ved »socialretten« i N¸rnberg. Her var dommerne så meget i tvivl om gældende EU-regler, at de har bedt EU's domstol om at besvare tre spørgsmål før sagen går videre. Svarene på de spørgsmål ventes ikke mindst med spænding i Danmark hvor både regeringen og Dansk Folkeparti er stærkt bekymrede.

Fra dag ét

Der er ikke noget usædvanligt i at andre EU-borgere modtager sociale ydelser i et andet EU-land. Det har faktisk været et almindeligt princip i næsten 40 år i EU. Men der har altid været en række betingelser der skal være opfyldt. Det kan være om personens forhold i hjemlandet, længden af opholdet i værtslandet, og ikke mindst beskæftigelse i værtslandet. Det er netop de betingelser sagen handler om.

Det mest vidtrækkende spørgsmål Domstolen skal tage stilling til, er om det er i strid med traktatens princip om arbejdskraftens frie bevægelighed og forbuddet mod diskrimination at stille betingelser om, hvor langt opholdet i værtslandet skal være før den tilrejsende har ret til sociale ydelser. Svarer Domstolen at betingelser er forbudt på denne baggrund, kan borgere fra alle EU-lande i princippet rejse f.eks. til Danmark og modtage kontanthjælp fra dag ét.

Som i en meget omdiskuteret sag om familiesammenføring, er det såkaldte opholdsdirektiv i centrum for sagen om de to grækere. Af dette direktiv fremgår det, at det ikke kan kræves af medlemslandene, at de udbetaler sociale ydelser inden for de første tre måneder af en EU-borgers ophold i landet. Den tyske domstol vil vide om den del af direktivet slet og ret overtrumfes af traktaten, og derfor må tilsidesættes.

Andre EU-borgere bedre stillet

Det er ellers forholdsvis let for en EU-borger at blive berettiget til kontanthjælp i Danmark, hvis vedkommende er kommet til landet for at arbejde. EU-borgere er berettiget til kontanthjælp efter ti ugers arbejde i Danmark, og er faktisk bedre stillet end visse danskere. En dansker som ikke har opholdt sig i Danmark i syv af de foregående otte år, har nemlig ikke ret til kontanthjælp ñ et krav som ikke gælder EU-borgere. Det fremgår af en vejledning til kommunerne fra Arbejdsdirektoratet fra april i år. Det gælder desuden at EU-borgere, der kommer til Danmark efter at have arbejdet og været medlem af en A-kasse i hjemlandet i 12 måneder, kan få dagpenge allerede efter en uge.

Efter en lempelse i maj 2008 af den såkaldte Østaftale om reglerne for tilrejsende arbejdskraft fra de nye medlemslande, er også østarbejdere i Danmark omfattet af disse ordninger.

En tak mere

Vejledningen fra Arbejdsdirektoratet fik i maj Dansk Folkeparti til at protestere skarpt over de forbedrede forhold for bl.a. østarbejdere, af frygt for omkostningerne, og for misbrug. Sagen ved Domstolen kan nu forbedre forholdene for østarbejderne en tak mere, og det får både regeringen og regeringens støtteparti til at frygte for statens kassebeholdning. Den danske regering har derfor valgt at gå aktivt ind i sagen, og har skrevet et indlæg til de kommende forhandlinger om de to sager der behandles samlet. I indlægget gør regeringen gældende at arbejdstagere skal have ret til sociale ydelser, men også at der er betingelser for hvornår nogen kan regnes for at være arbejdstager. »Regeringen finder.. at kortvarig og ubetydelig beskæftigelse ikke medfører status som arbejdstager og dermed heller ikke adgang til sociale ydelser,« hedder det i et notat fra Arbejdsdirektoratet til Folketingets Europaudvalg.

Hidtil har regeringen afvist at vurdere, hvad sagerne kan betyde i Danmark.

Dommen falder næppe før efteråret 2009.