NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Endnu en varm kartoffel i dansk politik er på vej til behandling ved EU's domstol. Den handler om EU-borgeres ret til sociale ydelser i andre EU-lande, og selvom den udspiller sig i Tyskland, kan den berøre danske regler for f.eks. østarbejderes ret til kontanthjælp.
De to græske mænd Athanasios Vatsouras og Josif Koupatantze modtog i en periode i 2006 hvad der svarer til kontanthjælp i Tyskland, men pludselig blev kassen smækket i. Det fik de to grækere til at anlægge sag ved »socialretten« i N¸rnberg. Her var dommerne så meget i tvivl om gældende EU-regler, at de har bedt EU's domstol om at besvare tre spørgsmål før sagen går videre. Svarene på de spørgsmål ventes ikke mindst med spænding i Danmark hvor både regeringen og Dansk Folkeparti er stærkt bekymrede.
Det mest vidtrækkende spørgsmål Domstolen skal tage stilling til, er om det er i strid med traktatens princip om arbejdskraftens frie bevægelighed og forbuddet mod diskrimination at stille betingelser om, hvor langt opholdet i værtslandet skal være før den tilrejsende har ret til sociale ydelser. Svarer Domstolen at betingelser er forbudt på denne baggrund, kan borgere fra alle EU-lande i princippet rejse f.eks. til Danmark og modtage kontanthjælp fra dag ét.
Som i en meget omdiskuteret sag om familiesammenføring, er det såkaldte opholdsdirektiv i centrum for sagen om de to grækere. Af dette direktiv fremgår det, at det ikke kan kræves af medlemslandene, at de udbetaler sociale ydelser inden for de første tre måneder af en EU-borgers ophold i landet. Den tyske domstol vil vide om den del af direktivet slet og ret overtrumfes af traktaten, og derfor må tilsidesættes.
Efter en lempelse i maj 2008 af den såkaldte Østaftale om reglerne for tilrejsende arbejdskraft fra de nye medlemslande, er også østarbejdere i Danmark omfattet af disse ordninger.
Hidtil har regeringen afvist at vurdere, hvad sagerne kan betyde i Danmark.
Dommen falder næppe før efteråret 2009.