NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I løbet af de seneste fem år har de såkaldte EØS-lande, Norge, Island og Liechtenstein bidraget med 8,7 milliarder kroner i regional støtte i EU’s nye medlemslande.
Norge finansierer 97 procent af EØS-støtten der fordeles til EU’s 12 nyeste medlemmer, såvel som Grækenland, Portugal og Spanien. Beløbet forventes at stige for perioden 2009-2014.
Norge har forsøgt at fjerne Grækenland og Spanien fra den næste finansieringsordning, og omfordele pengene til de fattigere nyankomne. Men så længe de to stater stadig har fattige regioner som får EU-penge til at komme på niveau med resten af EU, har Norge ikke kunnet få dem helt ud af ordningen.
Kun projekter fra Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Cypern og Malta, og fra 2007 Bulgarien og Rumænien, er velkomne.
Derimod omfatter EØS-støtten også spanske, græske og portugisiske projekter.
Begge fonde administreres af det samme kontor i Bruxelles. Projekterne ligner dem der finansieres under EU’s regionalpolitik, men fokuserer mere på miljø, energi-effektivitet, fremme af demokrati, opbygning af ikke-statslige organisationer og gennemførelse af foranstaltninger for at landene kan blive en del af Schengen-zonen, det vil sige ophæve kontrollen ved grænserne til de »gamle« EU-lande.
De tre baltiske lande har modtaget cirka 1.042 milliarder i alt, mens mere velstående Spanien, Portugal og Grækenland fik cirka 596 millioner i de sidste fem år.
(Kilde: EUobserver.com 14.07.2009)