Mørke skyer over økonomien i Europa

Finanskrisen er ikke længere en krise på pengemarkedet. Nu er det blevet til en økonomisk krise som rammer almindelige virksomheder og borgere i hele verden, men mest i USA og Europa.
Af Erling Böttcher
13. januar 2009

Nu er vi allerede i økonomisk ilbagegang »recession - og det bliver værre endnu. Teknisk set har man fastlagt at der er tale om recession når et lands økonomiske vækst går i minus i mindst to kvartaler i træk. Så falder landets bruttonationalprodukt reelt, landet bliver fattigere.

EU-Kommissionen konkluderede i sin efterårsprognose 2008 at »væksten« i EU var negativ i årets to sidste kvartaler.

I prognosen bliver der trukket mørke skyer op over økonomien i Europa. Kommissionen forudså at den økonomiske vækst i år 2008 ville blive halveret i forhold til det foregående år, nemlig 1,4 pct. mod 2,9 pct. i år 2007. For år 2009 forudser Kommissionen et endnu mere brat fald, helt ned til 0,2 pct. for EU-landene som helhed.

Men billedet er ikke det samme overalt. Væksten bliver lavest i de vesteuropæiske lande, og allerlavest i euro-landene. I Euroland forventes den økonomiske vækst kun at ende på 1,2 pct. i 2008 og på 0,1 pct. i 2009. Til gengæld går det bedre med den økonomiske vækst i de fleste øst- og centraleuropæiske lande, selv om kurven også her peger nedad.

Krisen er global, men helt klart værst i USA og Europa.

Asien ikke ramt

På verdensplan går den økonomiske vækst også ned, men på et andet niveau. Fra 3,75 pct. i 2008 til 2,25 pct. i 2009. Forklaringen er at bl.a. de nye vækstøkonomier i Asien og Latinamerika hidtil er styret nogenlunde uden om finanskrisen.

Finanskrisen kom på et tidspunkt hvor der i såvel USA som i en del europæiske lande, herunder Danmark, er krise på boligmarkedet. Derfor rammer det ekstra hårdt at omverdenens efterspørgsel efter varer daler kraftigt.

Også arbejdsløsheden vil stige, i EU som helhed til 7,8 pct. og i Euroland alene til 8,4 pct. i 2009. Men der er meget store variationer. Holland og Danmark har færrest arbejdsløse i befolkningen, ca. 3,4 pct., mens man f.eks. for Spanien forventer at den i forvejen store spanske arbejdsløshed risikerer at stige helt op til 15 pct. i år 2010.

Eneste gode tal er egentlig inflationen. Det går meget godt med at holde den i ave, og det skyldes især at meget blev reddet af de stærkt faldende oliepriser i andet halvår af 2008.

Til gengæld vil de statslige underskud på budgetterne vokse voldsomt, forudser Kommissionen. Fra gennemsnitligt 1 pct. i 2007 »til 1,6 pct. i 2008 »til 2,3 pct. i 2009 »til 2,6 pct. i 2010.

Nedgangstendenser dominerer

Prognoserne er, som Kommissionen skriver, »belastet med betydelige usikkerheder og nedgangsrisici«. Finanskrisen kan blive værre endnu, kan vare i længere tid og kan påvirke økonomien stærkere og give endnu flere negative virkninger. Krisen kan blive forstærket af boligmarkedets krise, sætte de offentlige budgetter under stærkt pres, og alt sammen spiller det tilbage på den enkelte forbrugers økonomi og tillid og deraf følgende købelyst.

Det private forbrug tager i øjeblikket et kraftigt dyk.

De omfattende redningspakker til bank-sektoren har stabiliseret lidt, men stadig er situationen alvorlig, for ingen ved endnu helt, hvem der kommer til at bære de største tab i forbindelse med finanskrisen.

Økonomisk vækst i 2008 og 2009

(Tallene i andne kolonne er den vækst, som EU-kommissionen forventede i 2009)

2008 2009

Belgien 1,4 0,1

Bulgarien 6,5 4,5

Cypern 3,7 2,9

Danmark 0,7 0,1

Estland -1,3 -1,2

Finland 2,4 1,3

Frankrig 0,9 0

Grækenland 3,1 2,5

Holland 2,3 0,4

Irland -1,6 -0,9

Italien 0 0

Letland -0,8 -2,7

Litauen 3,8 0

Luxembourg 2,5 1,2

Malta 2,4 2

Polen 5,4 3,8

Portugal 0,5 0,1

Rumænien 8,5 4,7

Slovakiet 7 4,9

Slovenien 4,4 2,9

Spanien 1,3 -0,2

Storbritannien 0,9 -1

Sverige 1 -0,2

Tjekkiet 4,4 3,6

Tyskland 1,7 0

Ungarn 1,7 0,7

Østrig 1,9 0,6

Røde tal også i Danmark

Danmarks Statistik offentliggjorde den 1. december 2008 i sit nyhedsbrev at den økonomiske tilbagegang også har meldt sin ankomst i Danmark. I tredje kvartal i 2008 faldt den økonomiske vækst kraftigt, og dermed vil den økonomiske vækst i Danmark i år 2008 formentlig ende med et minus på 0,75 pct., hvorimod væksten året før var på 1,5 pct.

Også den økonomiske samarbejdsorganisation OECD og de danske økonomiske vismænd har spået recession i Danmark.

Årsagerne er nedgang i de vigtigste faktorer for vækst, eksport, investeringer og det private forbrug, herunder et kraftigt fald i bilsalget.

Mange økonomer mener at flere års opgang i økonomien nu er endegyldigt slut, og at det nu mest er et spørgsmål om hvor lang og dyb krisen bliver.

Krisen vil også føre til et underskud på de offentlige finanser.

Regeringen skønner i sin økonomiske redegørelse fra december 2008 at der vil være balance mellem indtægter og udgifter i 2009, men at der kommer et underskud på 23 milliarder kroner i 2010.

I august 2008 regnede regeringen med et overskud på 56 milliarder kroner i 2009.

Hovedforklaringen er de faldende oliepriser. Prisen på olie er på et halvt år raslet til en tredjedel, og det kan mærkes på indtægterne fra Nordsøen.

Men også den stigende arbejdsløshed vil påvirke de offentlige budgetter.

Regeringen forventer 100.000 ledige i 2010, det vil sige en fordobling af den nuværende arbejdsløshed. Det giver færre indtægter i skatter og afgifter, og flere udgifter til dagpenge.