Miljøsvineri: EU kan bestemme straffen

I september 2005 dømte Domstolen en beslutning fra EU's Ministerråd ulovlig. Ministerrådet havde vedtaget at samtlige medlemslande skulle indføre tilstrækkeligt strenge straffe for en række forskellige miljøforbrydelser, såsom olielækager fra tankskibe. Kommissionen var ikke tilfreds med at Rådet havde overladt de nærmere regler til medlemslandene og lagde sag an mod Rådet med krav om, at den slags strafferetlige regler skal fastsættes i fællesskab.

Kommissionen løb af med sejren, og det fik ikke bare en bred skare af danske politikere til at måbe, men også eksperterne i Justitsministeriet. Embedsmænd såvel som politikere var overbevist om at EU ikke kunne gøre krav på kompetencen på det strafferetlige område.

Affæren fik mange politikere til at varsle initiativer for at begrænse Domstolens magt. Det Radikale Venstres Lone Dybkjær mente det kunne blive nødvendigt »at rulle EU tilbage«, og socialdemokraternes Svend Auken var ikke mindre kontant:

»Det er et meget alvorligt demokratisk problem, at EF-Domstolen på den måde kan gå ind og ændre den gældende ret. Vi må bruge tænkepausen i EU til at finde ud af, hvordan vi løser dét problem,« sagde han den 15. oktober 2005 til Politiken.

I den efterfølgende tid tog Folketinget da også fat på en debat om Domstolen. Et højdepunkt var da Folketingets Europaudvalg kaldte til høring om Domstolen i februar 2006. Ved denne lejlighed fremlagde flere politikere deres forslag til, hvordan problemet med Domstolen skulle gribes an. Charlotte Antonsen fra Venstre foreslog, at flere jurastuderende skulle i praktik ved EF-Domstolen i Luxembourg, mens Svend Auken foreslog, at Folketinget skulle have en fast udsending og observatør ved Domstolen. Kronen på værket var en passus i den »europapolitiske aftale« mellem V, K, RV, S og SF fra den 21. februar 2008, hvor partierne i fællesskab aftalte at sikre overvågning af Domstolen. I aftalen hed det:

»Vi vil aktivt følge EU-Domstolens arbejde og udnytte mulighederne for at gøre danske synspunkter gældende i principielle sager for dermed at præge retsudviklingen i EU. Det gælder endvidere i sager af særlig relevans for Danmark. Folketinget bør løbende orienteres om Domstolens virksomhed, bl.a. for at sikre Folketingets mulighed for at drøfte håndteringen af nye principielle sager og domme med relevante ministre i Folketingets Europaudvalg.«

Egentlige forslag til stækning af Domstolen er dog udeblevet. Heller ikke under forhandlingerne om Lissabon-traktaten var Domstolens magt på noget tidspunkt under angreb fra dansk side.