Militærmagt Europa?

Leder til militærnummer
Af Erling Böttcher
30. januar 2009

Militærmagt Europa? I gamle dage vidste man da hvor fronten stod. Og man vidste hvad våbenkapløbet gik ud på. Begge dele var øst mod vest – Sovjet-Kina blokken mod USA-Vesteuropa-blokken. Det var før 1990'erne. Nu er det hele lidt mere indviklet. Der lurer så mange farer derude, farer som begrunder oprustning, fremgår det af EU's sikkerhedsstrategi – nu i ny version med klima og pirater (side 6). Siden Amsterdam-traktatens vedtagelse i 1998 har de udenrigspolitiske skåltaler i EU handlet om fredsbevarelse og fredsskabelse. Men faktum er dog at det nye årtusinde er kendetegnet af fornyet oprustning, i verden såvel som og især i Europa (side 18). I denne udgave af NOTAT søger vi efter svar på spørgsmålet: Hvad vil Europa med militæret? En del af svaret finder man i den Lissabon-traktat som EU's regeringsledere vil have gennemført, men som det irske nej har sat på standby. Her står blandt andet om at Unionens interesser skal forsvares og at der skal dannes en fælles forsvarspolitik (side 12), ja endog en fælles rumpolitik (side 22). Mere svar finder vi hos to fremtrædende forsvarspolitiske debattører, SF's Holger K. Nielsen og en veteran fra den tyske fredsbevægelse (side 26 og 28). Lige så enige de er om at Europa efterhånden bliver en militær magt, lige så uenige er det om hvorvidt det er ønskeligt eller ej. I Danmark stemte befolkningen i 1992 nej til Maastricht-traktaten, og derfor er Danmark undtaget EU's forsvarspolitik. Et stort flertal i Folketinget ønsker undtagelsen ophævet, og planen er på et tidspunkt at spørge vælgerne ved en folkeafstemning. Det er og bliver en indviklet sag at tage stilling til EU's forsvarspolitik, og hvorvidt Danmark skal være med eller ej. Det viser blandt andet vanskelighederne i Afrika (side 14 og 16). Vi håber med denne udgave af NOTAT at give stof til debatten om den forsvarspolitiske udvikling i Europa. .