Lobbyregister i syltekrukken

Arbejdet for større åbenhed om lobbyister gennem et offentligt register er slået fejl trods en beslutning i EU-Parlamentet. Nu ligger bolden hos det parlament der sammensættes ved valget i juni.
Af Kenneth Haar
4. marts 2009

Mindst 15.000 professionelle lobbyister. Så mange arbejder til dagligt med at påvirke lovgivningen i EU. Ingen kender det præcise antal, for der findes ikke et register eller anden præcis opgørelse. Og netop et register er kommet i centrum for debatten i EU-Parlamentet om regler for lobbyister. Det skal skabe større åbenhed om hvem der egentlig søger at påvirke politikerne, og hvor mange penge de bruger på det.

Men selv om et stort flertal i parlamentet krævede et obligatorisk register, står det nu klart at det ikke bliver på denne side af valget. Det siger kilder tæt på den gruppe i parlamentet som arbejder med sagen. Danske parlamentsmedlemmer er vrede over forløbet og taler om syltekrukker og rævekager.

Et træ som tak

Det møder gæsten allerede inden foden er sat inden for Parlamentets dør. Fornemt placeret i en helle midt på en lille gade, og lige foran hovedindgangen til Parlamentet står et lille træ som en af lobbyisternes interesseorganisationer, SEAP, har doneret som tak for godt samarbejde.

Inden for døren er det dog ved at være så som så med begejstringen for samarbejdet.

EU-Parlamentet er begyndt at tage armtag med sit renommé for at være et parlament hvor Bruxelles' hær af lobbyister formår at sætte en stor del af dagsordenen. Med telefonsamtaler, konferencer, rapporter, annoncekampagner, og ikke mindst endeløse møder og besøg hos parlamentarikere, er lobbyisterne i EU's hovedstad for længst blevet en magtfaktor som mange parlamentarikere gerne så underlagt flere regler, og afkrævet større åbenhed.

Register som svar

Parlamentet besluttede faktisk i maj 2008 med stort flertal at arbejde for et fælles register for lobbyister der søger at påvirke Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Registrering skulle være obligatorisk, mente flertallet – i modsætning til det frivillige register som sidste år blev oprettet for lobbyarbejde i forhold til Kommissionen. Desuden skulle det rumme oplysninger om hvor mange penge en virksomhed eller et professionelt lobbybureau bruger på lobbyarbejde. Sådan et register ville sikre offentligheden mulighed for at få oplysninger om hvem der bruger mange penge på at påvirke parlamentarikerne i en bestemt retning.

Det ville også sikre parlamentarikerne mulighed for at få at vide hvem lobbyisterne egentlig repræsenterer. Det er nemlig ikke altid virksomheder optræder ugenert under eget navn. I Bruxelles ses ofte informationskampagner rettet mod parlamentarikere, hvor virksomheder hyrer tænketanke eller PR bureauer til at påvirke stemningen – uden at virksomheden selv står frem.

Rævekage bag gruppe

Men ét er at få vedtaget en målsætning, noget andet at få den ført ud i livet. Og skeptikerne i Parlamentet havde trumfer i ærmet som nu har bremset indsatsen. Den 13. november 2008 trådte formændene for de politiske grupper i Parlamentet sammen for at danne den arbejdsgruppe som skulle forhandle om hvordan sådan et register skulle tage sig ud. På mødet erklærede formændene for tre grupper, de konservative (herunder de danske konservative), den liberale gruppe (med det Radikale Venstre og Venstre), samt socialdemokraterne, at de ville sammensætte gruppen uden deltagelse fra de øvrige.

Hanne Dahl (MEP for JuniBevægelsen) deltog som formand for IND-DEM gruppen i mødet:

»Alle andre grupper brokkede sig, især de Grønne og os, men der var ikke noget at gøre. Når først socialdemokraterne og de konservative er blevet enige, er det vedtaget. Det er jo lidt ironisk at formandsgruppen nedsætter en arbejdsgruppe som skal arbejde med et åbenhedsinitiativ, og så er gruppen selv ikke så åben at andre grupper kan få lov til at være med,« siger hun.

Syltekrukken

Kommissionen går kun ind for en frivillig registrering af lobbyister. Derfor har den gjort sit til at stoppe fremdriften for et fælles, obligatorisk register i forhandlingerne. Men Parlamentets arbejdsgruppe har heller ikke været særlig aktiv. Det vurderer en bred kreds af borgergrupper og NGOer der har fulgt sagen tæt fra begyndelsen.

Frygten i de øvrige politiske grupper var fra begyndelsen at især de konservative, som er den gruppe som er mindst indstillet på at indføre regler for lobbyister, ville kunne bruge gruppen til at sinke processen. Den mistanke får næring af den måde det konservative medlem af gruppen, tyskeren Ingo Friedrich, optrådte på en uge før nedsættelsen af tremandsgruppen. På et møde den 5. november med en gruppe professionelle lobbyister udtalte han at han slet ikke ønskede at registeret kom i stand inden parlamentsvalget. Med den indstilling har Friedrich næppe været drivende, og nu står det endelig klart at det ikke bliver i denne omgang. Et nyt parlament er ikke bundet af beslutningen fra maj, og skal starte forfra med en ny beslutning.

Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU er ikke overrasket over udviklingen i gruppens arbejde:

»Vores opfattelse har hele tiden været at det er en syltekrukke. Valget har hele tiden været deres problem, og for at komme det til livs, har de haft brug for noget der kunne placere sagen på den anden side af valget,« siger han.

Forfra efter valget

Dan Jørgensen er blandt de socialdemokrater, som længe har argumenteret for et obligatorisk register. NOTAT ville vide om de danske socialdemokrater støttede manøvren bag den snævre arbejdsgruppe, som den socialdemokratiske gruppeformand i Parlamentet deltog i. Dan Jørgensen husker ikke episoden, men siger at netop de danske socialdemokrater har været »blandt de allermest benhårde« i arbejdet for et obligatorisk register.

»Og jeg vil bruge enhver given lejlighed til at presse på for det. Både før og efter parlamentsvalget. Om det så skal være gennem en ny beslutning i Parlamentet eller ad andre kanaler må tiden vise,« siger den socialdemokratiske spidskandidat.