NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den 2. oktober – efter dette blads deadline – stemmer irerne for anden gang om Lissabon-traktaten, og de fleste forventer at det denne gang bliver et ja. Den seneste måling før NOTAT’s deadline viser et klart ja.
Men selv om irerne stemmer ja, er Lissabon-traktaten ikke sikret. For i Tyskland er man nødt til at tage hensyn til Forfatningsdomstolen i Karlsruhe. Og den afsagde den 25. juni en dom, hvori den direkte sagde at Forbundsdagens godkendelse af Lissabon-traktaten var i strid med den tyske grundlov.
Det vigtigste punkt i dommen var at udvidelse af EU’s beføjelser kun må ske hvis både den tyske forbundsdag og det tyske forbundsråd – som er valgt af de 16 tyske delstater – siger ja til det.
På baggrund af denne dom har både Forbundsdagen og Forbundsrådet vedtaget en lov som stiller en række krav i forhold til Lissabon-traktaten.
Den nye lov følger Domstolen et langt stykke, men efter manges mening ikke helt. Derfor må man regne med at der bliver rejst en ny sag for Domstolen. Og før den er afgjort, kan Tyskland ikke ratificere Lissabon-traktaten.
De tyske politikere håber ganske vist at Domstolen vil træffe en hurtig afgørelse og afvise klagerne. Men det er næppe sandsynligt.
Et flertal af dommerne i Karlsruhe er kritisk indstillet over for EU, og de vil uden tvivl foretage en omhyggelig granskning af den nye lovs overensstemmelse med deres krav i juni.
Den konservative leder, David Cameron, har lovet vælgerne at han vil lade afholde en folkeafstemning om Lissabon-traktaten hvis den ikke er trådt i kraft når han vinder valget. Og en britisk folkeafstemning vil formentlig føre til et nej til traktaten.
Det britiske valg skal senest være i juni 2010. For Lissabon-traktatens tilhængere er kampen for traktaten dermed en kamp mod uret.