Lang vej til fælles regler

EU's kemiprocedurer er så langsomme at Danmark foreløbig vil videreføre sin egen liste over uønskede stoffer. Danmark har også skrevet liste til Kommissionen over stoffer hvor vi ønsker at beholde skrappere regler end EU's.
Af Erling Böttcher
30. marts 2009

Der eksisterer en liste over 68 uønskede stoffer i Danmark. Kemiske stoffer, Stoffer, Gifte, REACH, MiljøpolitikMen ved første øjekast ser den ud til at være blevet helt glemt. I hvert fald er den ikke blevet opdateret siden 2005. Men listen er ikke glemt eller erstattet af EU-regler, siger lederen af Miljøstyrelsens funktionsleder for REACH, Bent Horn Andersen.

»Vi har blot prioriteret at være meget aktive omkring REACH,« siger han, men bebuder nu at Miljøstyrelsen forventer at opdatere den gamle danske liste:

»Den danske liste har stadig en værdi i fremtiden. Mens REACH fokuserer på hvad der findes af stoffer i hele EU, tager den danske liste udgangspunkt i data fra det danske produktregister og fokuserer dermed på hvilke stoffer som anvendes i Danmark. Det er et godt redskab for virksomhederne,« siger han. I EU's kemilov, REACH, er der også en liste over uønskede stoffer. Men der mangler noget, set med danske briller.

Nationale regler skal udfases

De nuværende forbud og begrænsninger for brug af kemi står i REACH-forordningens bilag 17. Bilaget fylder 150 sider, og er en liste på op imod 300 stoffer.

Listen er en opsamling af de eksisterende EU-regler, lige siden de første begrænsninger blev vedtaget i 1976. Det betyder at alle de eksisterende forskelle på danske regler og EU-regler fortsat består, uanset den nye samlende kemilovgivning i REACH.

Danmark har for eksempel et totalforbud mod anvendelse af PCP og creosot i træbeskyttende midler. Det har EU ikke. Begge stoffer er meget giftige, lokalirriterende, miljøfarlige og under mistanke for at være kræftfremkaldende.

Egentlig burde Danmark ikke have særlige regler. De nye fælles kemi-regler i EU er nemlig udformet som en forordning. Det betyder at reglerne gælder direkte i alle medlemslande uden at der skal udformes nogen nationale regler på området.

Men Danmark har i årevis henvist til den såkaldte miljøgaranti, som ifølge traktaten giver et land ret til særlige regler efter nogle stramme betingelser.

Omdiskuteret miljøgaranti

Miljøgarantien fremgår af traktaten, men dens praktiske værdi er stærkt omdiskuteret. For at et land kan bruge miljøgarantien til skrappere regler, kræver det først og fremmest Kommissionens godkendelse, og den kræver at et land kan bevise at der gælder særlige hensyn i netop dette land.

Med andre ord skal for eksempel Danmark bevise at danskere er særligt følsomme over for et stof, i modsætning til for eksempel tyskere eller svenskere. Selvsagt er det et svært bevis at løfte, og det er heller ikke endnu sket i praksis.

For eksempel blev Sverige ved sin indtræden i EU tvunget til at opgive sit forbud mod azo-farvestoffer, selv om de samme stoffer nu er under kraftig mistanke i hele EU for at være kræftfremkaldende.

Danmark havde før vedtagelsen af REACH ni tilfælde hvor vi havde skrappere regler end EU (se boks).

Ønsker særregler opretholdt

De fleste af de skrappere danske regler står i øjeblikket i et tomrum, hvor man venter og ser hvad der sker i forbindelse med de kommende procedurer i REACH. En politisk løsning er der foreløbig opnået for de såkaldte F-gasser, det vil sige flourholdige gasarter som skader klimaet. Her har Danmark (og Østrig) totalforbud mod brugen, i f.eks. spraydåser.

Kommissionen ønskede forbuddet fjernet, men har bøjet sig, trukket truslerne tilbage – i hvert fald indtil 2012, hvor man så forventer at nye fælles EU-regler kan erstatte de nationale særregler.

Hvad angår phtalater – stoffer som gør plastic blødt og bøjeligt – er der nu langt om længe sket en opstramning over for brugen i legetøj.

Men for tre meget miljøskadelige stoffer – PCP, creosot og kviksølv – har Danmark bebudet at man foreløbig benytter sig af muligheden for at have skrappere danske regler.

Danmark henviser til at også REACH-reglerne indeholder en miljøgaranti i artikel 67 stk.3. Der står at de enkelte lande indtil 2013 kan »opretholde eksisterende og strengere begrænsninger i forhold til bilag 17«.

Hvad der sker efter år 2013 kan ingen vide endnu. Men ideelt set skal EU-reglerne på det tidspunkt være på plads og have en sådan standard at der ikke længere eksisterer nationale særregler.

Danske skrappere regler

Følgende stoffer har Danmark skrappere regler for. I parentesen kan man læse om deres virkninger og de i dag gældende regler:

PCP (kræftfremkaldende, forbudt i varer)

Creosot (kræftfremkaldende, forbudt i varer)

Arsen (kræftfremkaldende grundstof, brug kræver godkendelse)

Cadmium (giftigt tungmetal, ophobes i natur og mennesker forbudt i visse plastformer og gødning)

Phtalater (hormonforstyrrende plastblødgørere, forbudt i legetøj og småbørnsartikler)

Kviksølv (en af de farligste miljøgifte overhovedet, delvist forbudt)

Bly (giftigt tungmetal, der ophobes i naturen og i mennesker. Selv små mængder bly kan medføre en sundhedsskade, delvist forbudt.)

Formaldehyd (allergi- og kræftfremkaldende gasart, afgives fra byggematerialer, f.eks. spånplader, regler for indhold og afgivelse )

Opløsningsmidler og drivmidler i spraydåser skader klima og nervesystemet, må kun bruges ved dispensation)

EU's embedsmænd har magt over farlige stoffer

Det er Kommissionen, EU's embedsmandsledelse, som træffer de afgørende – og ganske politiske – beslutninger om hvilke særligt problematiske stoffer som skal omfattes af en godkendelsesordning, og som derved skal have en tidsbegrænset tilladelse, og måske helt erstattes af andre mindre farlige stoffer.

Kommissionen bestemmer dog ikke helt selv, men skal bistås af et udvalg hvor EU's medlemslande har en repræsentant hver. I udvalget har hvert land den samme stemmevægt som landets minister har i Ministerrådet.

Måden som Kommissionen træffer beslutninger på, kaldes i dette tilfælde for foreskriftsprocedure med kontrol. Det er et af fire eksempler på den såkaldte komitologi, nogle særlige og svært gennemskuelige beslutningsprocesser i EU.

Embedsmandsvælde med bremser

I tilfældet med de særlig problematiske kemikalier skal der være et kvalificeret flertal i udvalget for Kommissionens forslag. Uanset om forslaget er at opføre det pågældende kemikalie på godkendelseslisten, eller ikke at gøre det. Det vil sige at de største lander har flere stemmer end de små. Hvis dette flertal ikke kan opnås, forelægger Kommissionen sit forslag for Rådet (regeringerne).

Kun hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod Kommissionens forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Ellers er forslaget vedtaget.

Det er altså ikke tilstrækkeligt at et flertal af de 27 lande har en anden holdning end Kommissionen.

EU-Parlamentet har ingen indflydelse på afgørelsen, men skal kontrollere at proceduren er fulgt efter reglerne.

Logikken er at Kommissionen vil kunne trumfe sin vilje igennem udenom et politisk flertal, men at der er visse bremsemekanismer til at forhindre et helt ukontrolleret embedsmandsstyre.

Senest 1. juni 2009 kommer udvalget under kemi-agenturet ECHA med sin første anbefaling af om en række særlig problematiske stoffer forudsætter godkendelse eller ej. Først derefter vil man få et bud på hvordan komitologi-proceduren kommer til virke i REACH.