NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Tag Spanien hvor der er en kæmpe arbejdsløshed. Det bliver en oplagt mulighed for de spanske vælgere til at sige deres mening om Zapatero og hans regering.«
Piotr Kaczynski fra tænketanken Centre for European Policy Studies, er overbevist om at det er sådan mange vælgere vil tænke når de skal stemme til EU-Parlamentet. Det bliver regeringernes krisepolitik og ikke de sager som diskuteres og afgøres i EU-Parlamentet som vil afgøre valgets udfald.
Sara Hagemann er i store træk enig. Hun arbejder i European Policy Center, en anden tænketank i Bruxelles.
»Det bliver en stor opgave for kandidaterne at få folk at stemme for europæiske spørgsmål i stedet for at straffe deres regeringer. Meget vil afhænge af hvordan partierne og kandidaterne profilerer sig i forhold disse to muligheder. Det er svært at sige hvilken retning det går, men udsigterne er dystre med hensyn til arbejdsløshed og hårde økonomiske kår.«
Göran von Sydow fra det svenske Institut for Europolitiske Studier (Sieps) vurderer at det vil trække resultatet i socialistisk retning:
»Kampagnen kommer til at finde sted i en økonomisk krise som rammer alle lande. Det vil sætte fokus på markedsøkonomiens rolle. Jeg har indtryk af at der foregår en bevægelse i mere venstreorienteret retning, og det kan få gennemslag i valget,« siger han.
Med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i spidsen fik de danske socialdemokrater et fantastisk valg i 2004. Men for partifællerne i de fleste andre lande var resultatet nedslående. Den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet skrumpede og blev overhalet stort af det Europæiske Folkeparti (kristelige demokrater og konservative). De nye medlemslande i Øst- og Centraleuropa skubbede balancen længere til højre. Men kombinationen af økonomisk krise og et stort flertal af borgerlige regeringer i EU’s 27 medlemslande kan vende billedet.
»Med et flertal af centrum-højre regeringer, er der en forventning om at partierne længere til venstre vil fastholde deres styrke eller måske gå frem,« siger Sara Hagemann.
Piotr Kaczynski vurderer at krisen især vil gavne de største partier som har erfaring med regeringsførelse.
»Folk er ikke kun skuffede, de søger også reelle løsninger,« fremhæver han.
Om det vil blive regeringspartiet eller oppositionen som vinder, vil afhænge af den nationale debat, mener han.
Trods fremgang for de konservative i Storbritannien vurderer han således at Labour-regeringen trods alt er mindre upopulær end for et år siden, takket være sin håndtering af krisen, mens situationen er omvendt i Frankrig:
»Sarkozy var meget populær, men nu bliver han mødt med voksende kritik. Det gavner dog ikke nødvendigvis socialisterne, som er meget splittede, så de konservative vil overleve i Frankrig. I Tyskland er situationen mere stabil. Måske vil vi se en styrkelse af SPD overfor Die Linke, pga. venstrefløjspartiets mangel på regeringserfaring,« siger Piotr Kaczynski.
»Vælgerne stemmer mere ideologisk ved EU-valg, fordi det ikke gælder regeringsmagten,« siger han, og tilføjer at valgreglerne i mange lande stiller små partier bedre i EU-valg end ved nationale valg.
Sara Hagemann mener at vælgerne i Europa generelt ikke har været så trofaste i forhold til de store midterpartier og de faste blokke de sidste par år. I Danmark ser hun fremgangen for SF, dannelsen af Ny Alliance og kampagnerne fra flere uafhængige kandidater som et udtryk for denne tendens. I Irland er utilfredsheden med det største regeringsparti så stor at både oppositionen og den lille regeringspartner De Grønne vinder frem.
At dømme efter de sidste års nationale valg vil den yderste venstrefløj få det svært. I Tyskland er Die Linke gået frem, men i Italien og Spanien er de tidligere kommunistiske partier svækket alvorligt. Det samme gælder Frankrig hvor det nye Antikapitalistiske Parti måske kan opveje kommunisternes tilbagegang. Samtidig forventer de fleste at nationalistiske og/eller indvandrerkritiske partier vil vinde frem.
Han nævner Polen som eksempel. Her fik euroskeptikere en opbakning på 18 procent i 2004, men chancen for at blive repræsenteret næste gang anser han som meget lille.
»De syv-otte personer der blev valgt, er nu helt ude af det politiske billede. Men det kan opvejes af fremgang i andre lande,« siger han.
Sara Hagemann mener at resultatet vil afhænge af om de formår at fremstå som et reelt alternativ til de etablerede partier og vise at de har nogle svar på folks problemer:
»Deres styrke har hidtil været et nemt argument for en enkelt sag, – mod Lissabon-traktaten og EU. Det svære bliver at blive enige om andet end at være imod,« siger hun.
Piotr Kaczynski er enig. Først og fremmest fordi det bliver vælgernes første chance for at give deres mening til kende om den økonomiske krise. Desuden var valgdeltagelsen sidste gang i nogle lande så ekstremt lav, at den efter hans mening snart ikke kan blive lavere.
De forventer begge en højere valgdeltagelse fordi vælgerne i flere lande også skal stemme om andre spørgsmål. I Bulgarien og Luxembourg bliver der afholdt lokalvalg, og i Danmark skal vi som bekendt tage stilling til en ændring af tronfølgeloven.