NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Da EU-lederne mødtes til forårstopmøde den 8.-9. marts 2007 i Berlin vedtog de en større pakke med energipolitiske initiativer, hvis mening er at mindske energiforbruget.
Med i pakken var en næsten fordobling af målet for biobrændstof til transport, fra de nuværende ikke-bindende 5,75 pct. inden år 2010, til en 10 pct. andel af brændstof-forbruget i 2020.
Bag EU's satsning ligger en kraftig lobbyisme fra de industrier som har økonomisk interesse i sagen, blandt andet bilfabrikkerne, biotek-virksomheder og olieindustrien.
Gigantiske virksomheder inden for disse industrier har i de senere år dels arbejdet tæt sammen, dels blevet inviteret til at være med til at skabe EU-politikken igennem udvalgsarbejdet under EU-Kommissionen. Miljøorganisationer har været fraværende i Kommissionens udvalg og arbejdsgrupper. De råd, som Kommissionen har fået, er derfor ensidige og denne ensidighed har vidtrækkende konsekvenser. Det konkluderer den lobbykritiske organisation Corporate Europe Observatory som holder øje med lobbyismen i EU, efter en grundig gennemgang af processen forud for EU's satsning.
- konkurrerer med fødevarer om landbrugsressourcerne, og det har allerede ført til stigende fødevarepriser og dermed trusler imod fødevareforsyningen til verdens fattigste samfund,
- øger presset for dyrkningsjord, hvilket blandt andet fører til øget skovhugst, især i regnskovene,
- bliver dyrket som såkaldte mono-kulturer (hvor man kun dyrker én eneste afgrøde i stedet for at veksle), hvilket betyder stort forbrug af pesticider og gødninger,
- truer jordrettigheder for mindre bønder og oprindelige folk, da afgrøderne til biobrændstof kontrolleres af store land€brugs€industrier og rige godsejere.
Som om det ikke er nok, er der nu flere og flere beviser på at biobrændstof ikke mindsker, men tværtimod øger klimaproblemet, skriver rapporten.
»øget brug af biobrændstof i EU vil blive ledsaget af øget efterspørgsel efter biobrændstof og tilhørende landbrugsarealer uden for EU, hvilket sandsynligvis vil have adskillige effekter på udviklingslandeÖ hertil kommer at der er et væsentligt CO2-tab ved at pløje græsningsarealer op og fælde skove. Disse tab kan forventes at opveje CO2-gevinster af biobrændstof i mange år«.
I arbejdspapiret forudser Kommissionen også økologiske problemer især i regnskovsområderne, og sociale problemer med stigende fødevarepriser til fare for de fattige i udviklingslandene.
Alligevel ender Kommissionen med at foreslå den store satsning på biobrændstof og EU-lederne ender med at vedtage den. Hvordan kan det forklares?
Kommissionens forskningsdirektorat inviterede i begyndelsen af 2005 disse sektorer til at deltage i en arbejdsgruppe som skulle forfatte en visionsrapport om biobrændstof. Gruppens 23 medlemmer var ulige sammensat med ikke færre end 15 repræsentanter for industrier med interesser i biobrændstof, mens nogle af de resterende 8 kom fra forskningsinstitutioner med nære bånd til de samme virksomheder (se boks om gruppen).
Arbejdsgruppen forfattede rapporten »Vision 2030« der anbefalede at EU inden 2030 skulle på en 25 pct. andel af biobrændstof. Samme dag som rapporten udkom og arbejdsgruppen blev nedlagt, den 7. juni 2006, nedsatte Kommissionen en styregruppe som mere konkret skulle »bidrage til udviklingen af en konkurrencedygtig biobrændstof-teknologi i verdensklasse«. Under styringsgruppen blev eksperter indkaldt til fem arbejdsgrupper.
Kommissionen har forsikret at de samme virksomheder, som stod bag visionsrapporten, nu er sat til at virkeliggøre anbefalingerne og udforme en forsknings- og udviklingsindsats.
De mest involverede i processen er bil-, olie- og biotekindustrien. De har alle deres gode grunde til at prioritere biobrændstof. Bilindustrien søger at undgå nye skrappe krav til bilernes CO2-udledning, i en situation hvor den stigende transportsektor regnes for at være hovedårsagen til at EU ikke kan leve op til Kyoto-aftalerne om at mindske CO2-udslippene. Vejtrafik tæller 30 pct. af det totale energiforbrug i EU.
Engagementet fra de store olieselskaber er ret ny, og en væsentlig årsag er regeringernes interesse og dermed øgede muligheder for støtteordninger. Biotek-selskaberne håber at få bugt med den stejle offentlige modstand med gensplejsede afgrøder, ved at udvikle nye smarte afgrøder til produktion af biobrændstof.
Og klimaet? Ja, det har ikke mange lobbyister i EU, fremgår det af rapporten ved navn »EU's biobrændstof-dårskab«.
Gerard Belot, PSA Peugeot Citroen (biler)
Hartmut Heinrich, Volkswagen (biler)
Meinrad Signer, Iveco Powertrain (biler)
Olivier Alexandre, Total (olieselskab)
Darran Messenm, SHELL (olieselskab)
Kimmo Rahkamo, Neste (olieselskab)
Javier Salgado, Abengoa Bioenergy (biobrændstof-selskab)
Raffaello Garofalo, European Biodiesel Board (biobrændstof-selskab)
Matthias Rudloff, CHOREN (biobrændstof-selskab)
Dirk Carrez, EuropaBio (biotek)
Liisa Viikari, VTT Biotechnology (biotek)
Michel Baumgartner, British Sugar (fødevareindustri)
Ann-Britt Edfast, SVEASKOG (svensk skovindustri)
Dietrich Klein, COPA-COGECA (landbrugsorganisation)
Arthur Wellinger, Nova Energie
Olivier Appert, Institut Francais du Petrole
Calliope Panoutsou, CRES
Rene Van Ree, ECN
Guy Riba, INRA
Eckhard Weidner, Fraunhofer UMSICHT
Grzegorz Wis'niewski, EC-BREC
Guido Zacchi, Lund University
Arbejdsgruppen har forfattet rapporten
VISION 2030, hvori den foreslår EU
en andel af biobrændstof på helt op til en fjerdedel i 2030.
Kilde: Artiklen bygger på Briefing Paper »The EU's agrofuel folly« fra CEO, Corporate Europe Observatory, juni 2007, www.corporateeurope.org.
En dansk oversættelse kan ses på artiklen Agrobrændstof - et tåbeligt fejlgreb.