NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Efter næsten ni års diskussioner vedtog EU en ny kemikalie-lovgivning i december 2006. Loven trådte i kraft 1. juli 2007. NOTAT giver i dette nummer en slags status over hvordan det går med at få styr på de mere end 100.000 kemikalier på markedet i Europa.
Lad os røbe med det samme: Det går i sneglefart og er kaotisk. Men vi er trods alt kun lige ved begyndelsen.
Det lykkedes kemi-industrien at udvande loven kraftigt i forhold til de oprindelige hensigter (side 16). Alligevel er der blandt de fleste udbredt tilfredshed med at det overhovedet lykkedes at få vedtaget REACH-loven (REACH står for registrering, evaluering og godkendelse af kemikalier). Men der er adskillige problemer.
Et problem er simpelt hen tiden.
REACH bliver først fuldt ud gennemført om 13 år, i år 2022. Hvis man siger 9 års forberedelse, plus 15 års iværksættelse, når vi op på i alt 24 år. I de år venter man. I øjeblikket venter man ekstra meget. Også de nationale myndigheder har brugt meget tid på at få startfasen i REACH løbet i gang. Denne indbyggede sløvhed får nogle politikere til helt at være imod principperne i REACH for i stedet at tale om mindre EU-harmonisering og mulighed for nationale strammere regler, mens de fleste bakker op om det indre marked og fælles kemi-regler – det lader vi nogle EU-politikere diskutere
Endnu vil ingen dømme over hvordan det går med kemi-loven. Men miljøorganisationerne er allerede begyndt at advare mod en lurende fiasko – hvis uendelige undersøgelser forhaler de ønskede opstramninger. Indtil videre har EU's nye kemikalieagentur i Finland udformet en liste med 7 potentielt farlige stoffer som skal undersøges nærmere (side 8). Også industrien murrer – den har under lovprocessen lobbyet for mindre styring fra myndighedernes side. Nu har de selv fået ansvaret for at registrere deres produkter – men der er så meget kaos at man ligefrem råber på hjælp fra myndighederne.
Vi andre – der lever med de mange kemikalier hver dag – er spændte på hvordan vi sikres i det en tysk sociolog allerede i 1986 kaldte »risikosamfundet«.