NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Som den eneste danske kommune har Kalundborg oprettet sit eget EU-kontor i Bruxelles. At dømme efter de projekter, netværk og initiativer som er sat i værk, ser det ud til at have været en overmåde god investering.
Borgmester Kaj Buch Jensen er da også ganske tilfreds med satsningen på en selvstændig repræsentation i Bruxelles.
»Det har været en fornuftig investering som har kunnet betale sig. Det har været med til at sætte Kalundborg på landkortet, det har skabt internationale kontakter og erhvervsudvikling til glæde for både virksomheder og borgere,« siger han.
Kalundborg Kommune er det største industriområde på Sjælland uden for København. Her ligger for eksempel verdens to største fabrikker for enzym- og insulinproduktion, Nordeuropas største industrielle spildevandsanlæg og Østersøområdets næststørste olieraffinaderi. Kommunen er også hjemsted for Asnæsværket som producerer kraftvarme med kul som den vigtigste energikilde. Cirka 9 procent af Danmarks CO2-udledning kommer fra Kalundborg kommune.
Derfor har energieffektivisering og øget bæredygtighed et meget stort potentiale i Kalundborg, skriver kommunen på sin hjemmeside. Og derfor har lobbyarbejdet i Bruxelles haft et meget målrettet fokus på miljø, klima og energi i et tæt samarbejde med de store virksomheder i kommunen som er aktive på dette område.
»Her er Martin. Han er vores nye mand i Bruxelles. Men det er ikke jer han skal servicere. Han er til for vores kunder og samarbejdspartnere, ikke mindst de store industrivirksomheder.«
Sådan lød præsentationen, og en umiddelbar skuffelse bredte sig i forsamlingen hvor en og anden nok havde håbet på en kanal til at hente EU-midler til de slunkne pengekasser.
»Men vi havde en bevidst strategi om at satse anderledes,« fortæller Martin Andersen, som nu har arbejdet i lidt over to år som leder af én-mandskontoret i Bruxelles.
Denne dag i september er han i København for at deltage i en stor konference om ’Nordic Climate Solutions’. Et mødested for over 1.000 producenter, leverandører, kunder, politikere og forskere med fokus på markedstendenser og muligheder for transport, energieffektivitet og bæredygtig udvikling.
Han stikker mig et eksemplar af det flotte magasin Business som bliver delt ud til alle deltagerne.
»Se her, Kalundborg er med.«
På side 29 fortæller en helsides annonce om ’den grønne kommune’ og dens engagement i biobrændstoffer, energibesparelser og klimaprojekter, alt sammen i tæt samarbejde med erhvervslivet.
Og der går ikke mange sekunder før han er langt inde i en forklaring på den særlige strategi som Kalundborgs EU-kontor kører efter.
»Der er mange der gerne vil vide hvor der er penge at hente. Det kan du godt fortælle dem, men hvad skal virksomhederne gøre derefter? Der skal også være nogen til at lave ansøgningen, bære den igennem, snakke med de rigtige personer, overbevise andre om projektets troværdighed, eller måske aflive projektet i tide, inden der er spildt for mange ressourcer. Men hvis du først har skrevet ansøgningen og fulgt den til dørs, kan du også gå ind og stå for koordinationen af projektet.«
Det særlige ved Kalundborg-kontoret er tilbuddet om at hjælpe med i alle faser gennem hele projektet.
Erfaringerne stammer fra hans tid som EU-lobbyist for de nordjyske kommuner, herunder ikke mindst som rådgiver for store danske virksomheders engagement på det kinesiske marked.
»Det er en anden måde at arbejde på. Kun Region Nordjylland og Syddanmarks EU-kontorer tilbyder i et vist omfang at tage det hele. De andre går kun det første skridt, det er ’bestil og udfør’, og så ikke mere,« siger Kalundborgs mand i Bruxelles.
For Martin Andersen er det særdeles vigtigt at være til stede og pleje sine netværk.
Meget står og falder med en kompetent medarbejder, som har sine netværk i orden, understreger borgmester Kaj Buch Jensen:
»Martin har et fantastisk netværk. Han har været i Bruxelles i 12 år. Det er den måde man arbejder på dernede.«
Det bekræfter Martin Andersen med et stort smil:
»Det er alfa og omega. Det handler om at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Du hjælper nogen, og andre hjælper dig. Det handler meget om at udveksle viden, og det er ikke en 8-16-arbejdstid,« pointerer han.
’Det andet’ er Region Sjællands EU-kontor som Kalundborg indtil nu har delt lokaler med. Fra oktober 2009 flytter man til nye lokaler i et fællesskab med tre sydsvenske regioner samt Gøteborg, Tallinn og Oslo.
»Jeg får så mange henvendelser efter at vi har etableret os. Vi er interessante at lege med også for storbyer og hovedstæder, men vi har ikke noget interessefællesskab med regionen«, siger Martin Andersen.
Også ude i den store verden har man registreret Kalundborg som centrum for en række store miljø- og energiprojekter. I dette efterår sender kinesisk tv således ti programmer som optakt til FN’s klimakonference i december. Tre af dem har Kalundborg som udgangspunkt.
»Danmark har et mantra om at satse på de små og mellemstore virksomheder. Man glemmer bare at det der trækker noget i gang, oftest er noget stort. Hvis vi kan få de store til at rykke som de første i den retning som den politiske vind blæser, med tværfaglige initiativer for eksempel i form af et pilotprojekt eller en demonstrationsmodel, så kan det påvirke hele den fremtidige udvikling, og så er det kun et spørgsmål om tid hvornår det smitter af på de små.«
Trods de særlige forudsætninger i Kalundborg med mange store industrivirksomheder har flere andre kommuner vist interesse for at lægge sig ind under kontoret.
»Det handler igen om at hvis man ikke tilbyder en hel projektcyklus, så er det ikke erhvervsservice,« forklarer Martin Andersen.
»Men en kommune skal gøre sig klart hvad der er dens specialkompetence. Måske flere kommuner skal gå sammen omkring en niche. Der er masser af muligheder, det kan være uddannelsesbyer eller kulturbyer. Men der skal være en rød tråd i de projekter, man satser på, og for Kalundborg er det klima, miljø og energi.«
I 2008 og 2009 har hver indbygger i kommunen betalt 2 kroner for service fra Kalundborgkontoret. Men kommunen har netop besluttet at trække sig ud af samarbejdet.
»Det skyldes ikke speciel utilfredshed, men vi oplever at Sjællands-kontoret er bredere og matcher bedre i forhold til den indsats vi har brug for, for eksempel hjælp til fundraising. Kalundborg er mere erhvervsorienteret«, siger kommunaldirektør Lars Holte.
Han tilføjer at det ringe udbytte også kan skyldes at kommunen ikke selv har haft tilstrækkelig energi til at udnytte kontakten.
»De har ikke fået enormt meget ud af det. De ligger hårdt underdrejet økonomisk – man skal være parat til at investere i initiativer, men de er ramt meget af anlægsstoppet, og det har været med til at handlingslamme dem,« lyder forklaringen fra Martin Andersen.
Blandt de største projekter som kontoret har taget initiativ til eller har medvirket til er:
• Cluster Biofuels Denmark – et klyngeinitiativ, dvs. samarbejde mellem en række private og offentlige organisationer, herunder etablering af et sekretariat som understøtter udvikling af bioraffinering, og som ligger i forlængelse af 2. generations bioetanol-anlægget i Kalundborg som DONGs udviklingsselskab Inbicon har oprettet. CBD-initiativet forventer nye pilot- og demonstrationsprojekter om genanvendelse af restprodukter i bioetanolprocessen.
• ESCO – Et stort nationalt initiativ med deltagelse af virksomheder, statslige myndigheder og Kalundborg, Gribskov og Middelfart kommuner om energirenovering af offentlige bygninger.
• BaltCICA – partnerskabsprojekt i Østersø-området omkring klimatilpasningsstrategier, bl.a. med et større udsnit af Kalundborg kommune som testområde.